“Verdens e-mails, TikToks, klassificerede notater, bankoverførsler, satellitovervågning og FaceTime-opkald transporteres på kabler, der er omtrent lige så tynde som en haveslange. Der er omkring 800.000 kilometer af disse tynde rør på kryds og tværs af Jordens oceaner […] Kablerne er gravet ned nær kysten, men i langt størstedelen af deres længde sidder de bare midt i havbundens grå slam og fremmede væsner, mens de hårfine glastråde i deres midte gløder med lasere, der koder verdens data.” Flot webfeature fra The Verge om internettets undersøiske kabler – og de mennesker, der vedligeholder dem.

Bygger fremtiden på atomkraft? Ikke hvis man spørger atomkraft- og energipolitikanalytikeren Mycle Schneider, som hvert år er med til at lave den omfattende World Nuclear Industry Status Report, der gør status over atomkraftindustriens tilstand – hvilket bl.a. har gjort Schneider til en forhadt herre i branchen. I et interview med Information lægger Schneider da heller ikke fingrene imellem: Politikere i ikkeatomkraftlande, som kalder på atomkraft, “kender ikke til de grundlæggende data” – og forsøger mest at gøre atomkraft til “en bekvem silver bullet, en mirakelløsning at præsentere for vælgerne i en tid, hvor alle råber på hastig klimahandling”.

Har du brugt en chatbot på engelsk, vil du vide, at sproget her har en særlig tone og klang, en accent som også kan kaldes “AI-ese”. Selvom chatbottens svar er fine og formfuldendte (og grammatisk korrekte), kan man ligesom fornemme, at noget er lidt anderledes. Eksempelvis har ChatGPT en forkærlighed for ordet “delve”, altså at grave, udforske eller gå i dybden med noget.  Ordet kan ikke bare afsløre brugen af AI (sjovt nok optræder “delve” nu i langt flere medicinske forskningsartikler), men også fortælle, hvordan sprogmodellerne oplæres: Af underbetalte, afrikanske arbejdere fra fx Nigeria, hvis engelsk ifølge The Guardians nyhedsbrev TechScape er begyndt at smitte af på AI’en.