Det måtte jo komme: Afskedsportrættet af Margrethe Vestager i anledning af, at hun nu er færdig som EU-kommissær. Det er Altinget, der leverer varen: “Vestager castede sig selv som folkets spydspids i kampen mod de multinationale selskabers dominans. Det sendte kommissæren afsted i en politisk kometbane, der endte med at give hende nærmest mytisk status for en dansk politiker […] Og hun tog et styrtdyk, da de selvsamme sager begyndte at falde ved EU-Domstolen, samtidig med at hendes stjernestatus i Bruxelles kom under pres, mens verden lukkede sig omkring Europa og protektionismen vandt frem.”

Har man været så uheldig at følge med på fx Dansk Folkepartis SoMe-kanaler eller Berlingskes debatspalter de seneste år, vil man også vide, at kritikken af den evigt diffuse “cancel culture” og “wokeisme” for længst er gået fra at være et amerikansk fænomen til også at optræde i Danmark. Men hvorfor egentlig? Hos The New Republic undersøger man sagen med udgangspunkt i Stanford-professor Adrian Daubs nye bog med den passende titel The Cancel Culture Panic: How an American Obsession Went Global.

Sidste år var der anslået 650.100 hjemløse i USA; et rekordstort antal. Langt størstedelen er komplet usynlige for omverdenen. I Esquire giver en af dem – den mangeårige journalist Patrick Fealey, der blev hjemløs som følge af en slem bipolar lidelse – et nærgående, ærligt og personligt indblik i, hvordan det føles: “Det sværeste ved at være hjemløs har været at overleve fattigdommen og marginaliseringen, diskriminationen og fjendtligheden fra den ikke-hjemløse befolkning. Fjendtligheden er som regel subtil. Folk kører ind for at besøge fyrtårnet eller stranden, eller hvor jeg nu er, ser mig og parkerer straks et andet sted. Hele dagen lang.”

Hvis man kender Informations filmredaktør Christian Monggaard, ved man, at han i den seneste tid har talt uafladeligt om Erik Balling, den danske instruktør, som stod bag alle Olsen-Banden-filmene, Matador og Midt om natten. Balling ville være fyldt 100 år, Monggaard har selvfølgelig skrevet en bog om ham, og i dag har han minsandten også et Erik Balling-essay i avisen. Det er en god tekst.

“Jeg kunne læse en artikel i et magasin, men gik i panik, når jeg forsøgte at bestille en kop kaffe. Alle disse timer på Duolingo havde givet mig et enormt ordforråd, men efterladt mig mere eller mindre stum.” Et skægt essay om den populære sprog-app i magasinet The Dial, som måske sætter ord på mange Duolingo-brugeres uudtalte frustrationer.

Et enkelt sip af en iskold Coca-Cola, frisk frugt til pynt i huset og te brygget ved præcis 70 grader. Private kokke for Silicon Valleys rige og kræsne familier røber deres spisevaner (og hemmeligheder) i denne ganske underholdende artikel fra The San Francisco Standard.

Perry Anderson (f. 1938) er professor emeritus i historie på University of California og redaktør på det britiske tidsskrift New Left Review. Han har en ny bog ude på Verso Books, Disputing Disaster, som er “gruppeportræt” af historikere fra Første Verdenskrig. Christopher Clark, der selv er historiker, har skrevet en anmeldelse i London Review of Books, og hør bare den her æggende beskrivelse: Perry Anderson “kan gå ind i en bog og inspicere den grundigt, endda sympatisk, granske dens strukturer, fordybe sig i dens stil og atmosfære; derefter kan han træde ud af den igen og besigtige den køligt fra distancen. Det er overraskende, hvor sjældent dette er. Historikere gør det næsten aldrig.” En velskrevet anmeldelse af en velskrevet bog!

“Arrangementets moderator, den politiske journalist Anne Will, har denne aften en agenda: Hun vil gerne, at Merkel indrømmer politiske fejl. Åbenbarer svagheder, usympatiske karaktertræk. Interviewet igennem kredser hun om den ’magtsyge’, der i hendes optik må have været nødvendigt for at nå til tops i politik. Om Merkels efter hendes opfattelse blødsødne tilgang til Putins Rusland. Og om, det dog ikke var hårdt at være kvinde i et miljø gennemsyret af mænd. […] Veloplagt står hun for skud og svarer sagligt og detaljeret på kritik. På spørgsmålet, om hun ikke som kansler burde have gjort mere for at iscenesætte sig som ‘en af østtyskerne’, svarer hun, at hun altid så sig selv som ‘hele Tysklands kansler’.” Sådan skriver Informations korrespondent i Tyskland Nina Branner, som har været til bogpremieren for Angela Merkels erindringer. Man kan tage en politiker ud af Forbundsdagen, men hun lyder stadig som en politiker.

Den stigende ensomhed betragtes som historisk, men sociologer har det sidste århundrede advaret om det, som vi i dag kalder for en ensomhedsepidemi eller venskabsrecession. I 1926 udkom en rapport om en amerikansk by, der konkluderede, at indbyggerne havde færre “ægte venner” end tidligere. Fire årtier senere påstod bestsellerforfatter Vance Packard, at “personlig isolation er ved at blive en vigtig social kendsgerning i vores tid”. Sociologen Claude S. Fischer dykker ned i ensomhedsforskningen, de måske falske alarmer, og hvordan vores syn på venskab har ændret sig gennem tiden. Artiklen i Asterisk Magazine tager udgangspunkt i USA, men studier viser også, at flere og flere danskere føler sig ensomme.

“På begge sider af Atlanten – og det politiske spektrum – er det livløse ansigt i dag en dobbelt klassemarkør. Hvad der engang var demonstrativt proletært, er nu også udbredt i eliten. Det, der førhen blev fordømt som underlødigt, er blevet almindeligt og anstændigt. Alt imens vi har hyldet det naturlige, talt om kropspositivitet og varslet et opgør med uopnåelige skønhedsidealer og anorektiske fotomodeller, er flere og flere mennesker begyndt at fylde sig med fillers og Botox i jagten på et stadig mere kunstigt-perfekt ydre.” Journalist Mathias Sindberg harcelerer over ansigtsløftet hos Information.

Blandt de mange ting, man skal frygte ved den moderne krigsførelse, kan nu åbenbart også nævnes farlige supermikrober. Som The New York Times opridser, ser man nemlig i Mellemøsten en påfaldende høj forekomst af multiresistente bakterier – og forklaringen kan bl.a. være, at det er selve måden, man kæmper på i det 21. århundrede, som driver spredningen. Endnu en god grund til at få stoppet krigen i Gaza omgående.

+ Interview i Soundvenue med skaberne af den biografaktuelle dokumentarfilm No Other Land.

Så er Danmarks hårde migrationspolitik sørme også blevet kritiseret hos Rosa-Luxemburg-Stiftung. Det er Michala Clante Bendixen, stifter af NGO’en Refugees Welcome, som har været ved tasterne: “På den ene side fokuserer den danske regerings politik på afskrækkelse, midlertidige ophold og hjemsendelser. På den anden side opfordrer man flygtninge og migranter til at blive selvforsørgende, lære sproget og assimilere sig så meget som muligt. I Danmark er Schrödingers udlænding altså en (ofte uvelkommen) gæst på et midlertidigt og kort besøg, som på samme tid forventes at være fuldstændig som danskerne.”

Canadiske Celine Song (filminstruktøren bag den smukke, sorgfulde Past Lives) interviewer spanske Pedro Almodóvar (som er aktuel med The Room Next Door) i Interview Magazine. Det handler bl.a. om, at Almodóvar synes, at amerikanere er bedre til at gå end spaniere. Men også om kunstnerisk kontrol, liv, død og kærlighed til sine skuespillere.

Kan et komma løse en kriminalsag, spørger The Dial. Svaret er ja. På dansk kalder man dem for retslingvister, og de bruger grammatik, sproganalyser, breve og beskeder til at løse uopklarede sager.

+ Det var også retslingvister, der var på banen, dengang man ville identificere personerne bag QAnon-bevægelsen, som The New York Times udfolder i denne artikel fra 2022.

“Med en lukket pengepung, et fossilt bagkatalog og greenwashing er Danmark blevet symbolet på, hvorfor COP’erne bliver ved med at fejle. Og sådan frarøver vi de mest udsatte lande deres overlevelsesmuligheder og overgiver selv magten til de olielande, vi kritiserer,” skriver klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Caroline Bessermann i Altinget.

“Peter Kiær har ikke tænkt sig at lave en eneste af sine marker om til hverken skov eller anden natur. Og det kan blive væsentligt. Han er nemlig formand for foreningen Bæredygtigt Landbrug. Hans 2.600 medlemmer råder tilsammen over mere end halvdelen af den samlede danske landbrugsjord. Og han har tænkt sig at fortælle dem, at de skal gøre som ham og lade marker være marker. For selvom der er sat 43 milliarder kroner af til aftalen, mener Peter Kiær ikke, at landmændene står til at få den erstatning, de har ret til.” God artikel hos Zetland om landmænd, der vil have flere penge, fordi “sådan skal det bare være”.

Endnu et interview med Werner Herzog? Bevares. Men den nu 82-årige filminstruktør er som altid underholdende. “Folk tror, at film har magt, nej, det har det ikke. Ægte magt kommer af to ting: talere, som har mikrofoner, de store oratorer. Det andet er geværer, våben. Det er det, der forandrer verden. Bøger, jo, til en vis grad, fordi de hjælper med at skabe perspektiv, men vi bør ikke overvurdere skrivningens nøgne kraft. Det er bedre, at bøger bare bliver en del af ens indre landskab, lad os sige det sådan,” siger Herzog til Lithub og anbefaler Virgil, Hölderlin, Montaigne, Hafez, Hemingway og Joseph Conrad.

Hvad med Sudan? Spørgsmålet er presserende. 11 millioner fordrevne sudanesere, de fleste internt. Mediet Globalnyts Søren Steensig har talt med to forskere, der følger nøje med i den absurde og tragiske borgerkrigs udvikling – Maram Mahdi fra Institute for Security Studies i Addis Ababa og professor Munzoul Assal fra Khartoum Universitet. Det er ikke opløftende. “I sidste ende er vi vidne til et tydeligt eksempel på realpolitik og den nye multipolære orden i international politik. Det betyder formentlig, at krigen vil blive forlænget,” siger Mahdi med henvisning til, at Rusland har blokeret en resolution om våbenhvile i FN’s Sikkerhedsråd.

+ Dokumentar hos Al Jazeera: ‘Kan borgerkrigen i Sudan stoppes?‘ (27 min.)

Har du hørt om normcore? Hvad med cottagecore, gorpcore, goblincore eller barbiecore? I Zetland er Line Sand gået i gang med at forklare den meget interne måde, der bliver talt, kategoriseret og delt på internettet. Senest endelsen -core, som man måske har set, hvis man befinder sig lidt for meget på internettet, men som også er begyndt at påvirke måden, vi taler på ude i den virkelige verden: “Alt er -core, hvis du er insisterende nok. Forleden kaldte jeg noget for Svanemærket-core for at sige, at det omtalte var rimelig holistisk og øko-agtigt.” Det giver ifølge Sand lidt bedre mening, hvis man forstår begrebet folksonomi.

Dara Lind, som er seniorforsker ved nonprofitorganisationen American Immigration Council, forklarer i The New York Times, hvad Donald Trumps valgløfte om massedeportationer indebærer. “Detaljerne er ikke kun vigtige, fordi hver eneste deportation repræsenterer et ødelagt liv (og som regel mere end ét, da ingen immigrant er en ø). De er vigtige, netop fordi Trump-administrationen ikke vil samle millioner af immigranter op den 20. januar. Millioner af mennesker vil vågne op den 21. januar uden at vide præcis, hvad der venter dem – og jo mere præcis pressen og offentligheden kan være om omfanget af deportationsindsatsen, jo bedre vil immigranter og deres lokalsamfund være i stand til at forberede sig på, hvad der kan være på vej, og forsøge at finde måder at kaste sand i maskineriet på,” skriver hun.

+ Det virker som en god anledning til at dele The Atlantics Pulitzerprisvindende artikel fra 2022, der fortæller den grimme, hemmelige historie om det amerikanske immigrationssystem.

Udover hverdagsforbruget af det danske ord “hygge”, så blev begrebet jo nærmest en industri i 2010’erne. Hygge bliver selvfølgelig også nævnt i Kyle Chaykas seneste artikel i The New Yorker, hvor han udforsker tendensen til en cute og cozy æstetik i computerspil, digitalt indhold og robotter. Er det fantasi eller fremmedgørelse, der er på spil?

Francesca Albanese: ‘Det her er folkemord‘. FN’s frygtløse særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder skærer det ud i pap i et interview hos magasinet Jacobin.

Spøjst internetprojekt, der er lige dele charmerende og unheimlich: En tilfældigt genereret samling af iPhone-videoer, som er blevet uploadet direkte til YouTube i perioden 2009-2012, og som derfor fungerer som “en tidskapsel af rå, uredigerede øjeblikke fra tilfældige liv”.

Kyndig på fransk? Så har det lille økomedie Reporterre et godt interview med Naomi Klein: “For mig er populisme ikke et skældsord.”

“Selvom det er nemt at pege på de ukvalificerede, videnskabsfornægtende fanatikere, som Donald Trump udnævner til høje embeder, er krigen mod virkeligheden overalt. Man kan se den i den britiske regerings plan for CO2-fangst og -lagring, et nyt projekt med fossile brændstoffer, som vil øge udledningen kraftigt, men som er forklædt som en klimaløsning. Og den præger alle aspekter af denne uges COP29-klimaforhandlinger i Aserbajdsjan,” skriver klimaaktivist, journalist og forfatter George Monbiot kort og godt i The Guardian.

“Når jeg lukker øjnene, mindes jeg indimellem vores lejlighed og bogreolerne. Jeg kan se mine bøger for mig og mærke fingrene løbe over ryggene, og jeg ved lige præcis, hvor en bestemt titel står,” siger den russiske eksildigter og -essayist Maria Stepanova, der netop har udgivet bogen Forsvindingsnummer, til Informations Bodil Skovgaard Nielsen på et hotel i København: “Jeg har en gammel vane fra før invasionen med at tænke logisk, og den er svær at slippe af med. Min fornuftssans sagde mig, at Putin ikke ville invadere Ukraine, fordi det virkede så skørt, uden logik og på en måde selvdestruktivt. Men det gjorde han. Og efter det er jeg ikke længere sikker på, at min logik virker.”

Graver man sig ned i idéhistorien, vil man uundgåeligt også støde på rigtig mange dårlige idéer. Så hvorfor ikke dvæle lidt ved dem, og undersøge, hvordan og hvorfor de går skævt? Netop den gode idé har politolog David Runciman fået i sin generelt anbefalelsesværdige podcast Past Present Future: at fortælle de dårlige idéers historie. Indtil videre foreligger der tre afsnit i serien, om hhv. det tavse flertal, nobelpriserne og idéernes markedsplads.

Der finder en voldsom exodus sted fra Elon Trumps sociale medie X. Af forskellige årsager rykker de fleste brugere over på Bluesky. CNN har et interview (video, 7 min.) med Blueskys 33-årige (kvindelige) direktør Jay Graber. Der er stadig noget jomfrueligt over Bluesky, men det er vel fordi, der ikke er nogen penge i det endnu. Som en anonym bruger på Reddit skriver om Graber: “Jeg kan næsten ikke vente på, at hun bliver en ond milliardær :)”.

+ The New York Times: ‘Hvordan Bluesky håndterer sin eksplosive vækst‘.

Theresa Scavenius, afhopper fra Alternativet og stifter af Grønne Demokrater, mener, at den grønne trepart er “tæppefald for ideen om et folkestyre”, fordi aftalen blot er en implementering af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarers vision om at fastholde Danmarks “absurd store” animalske produktion. “Den politiske proces er et svindelnummer, der låser Danmark fast i en landbrugspolitik, der ikke er folkelig opbakning til. Den består i at fastholde animalsk produktion i Danmark. Det er hovedlinjen. Det bliver pakket ind i et gensalg af gamle ambitioner om udtagning af jorde (hvilket er fint, men ikke nyt)”. Tjek seneste udgave af Scavenius’ nyhedsbrev eller hør hende i Radio IIII (fra 30:21). Hun har stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at gribe det hele anderledes an.

Magtudredningen var et forskningsprojekt, som blev gennemført i årene 1998-2004 på Folketingets foranledning. I 2022 blev en ny magtudredning, Magtudredningen 2.0, søsat. Den står professor i statskundskab Michael Bang Petersen i spidsen for. I forlængelse af Zetlands fremragende afdækning af, hvordan erstatningen til minkavlerbranchen endte med at løbe op i svimlende 30 mia. skatteyderbetalte kroner, har mediet fået Petersens besyv med. “Jeg tror, at vi kommer til at skrive en konklusion, som er lidt mindre optimistisk end den første magtudredning,” siger han. Han siger også: “Det er ikke en central embedsværksopgave at sikre en regerings overlevelse.”

“Og så er jeg flintrende ligeglad med, at nogle kriminologer mener, at det ikke hjælper,” sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september, da han præsenterede regeringens forslag om at hæve straffen for voldsforbrydelser. I et lytteværdigt afsnit af DR Udsyn taler vært Kaspar Colling Nielsen med kriminologen David Sausdal, som mildt sagt ikke er begejstret for hverken forslaget eller Hummelgaards negligering af forskningen: “Man kan undre sig over, at vi har politikere som igen og igen påstår at højere straffe har en positiv effekt. Den er svær at se.”

Ifølge historikeren Jason Steinhauer er Trumps genvalg begyndelsen på intet mindre end en ny verdenshistorisk epoke: “Valgkampen handlede ikke om ‘økonomien’ eller ‘inflationen.’ Snarere markerede valget afslutningen på en proces, hvor samfundet reorganiserede sig selv, med en superstruktur, der blev permanent opløst, og en ny, der krystalliserede sig i dens sted.” For historikeren betyder Trumps tilbagekomst nemlig et farvel til de globale institutioner, der blev etableret efter første verdenskrig: “Kort sagt var den 5. november 2024 natten, hvor det 20. århundrede sluttede.”

Vi skrev for nylig om de miljøskadelige konsekvenser ved Elon Musks planer om at kolonisere Mars. Nu dykker Noema ned i den blomstrende bevægelse af økoaktivister, der har fokus på det ydre rum. Måske virker det underligt at bedrive grøn aktivisme i verdensrummet, når vi har rigeligt med økologiske udfordringer her på Jorden. Men som filosoffen Daniel Capper spørger i artiklen: “Ville det ikke være en frygtelig tragedie, hvis mennesker for evigt skæmmede Saturns ringe, så de aldrig blev de samme igen?”

“Økonomer fra Stockholm Universitet har påvist, at en global CO₂-skat vil være en frugtbar og effektiv vej frem. For det første viser forskning entydigt, at det hjælper: Udledningen vil falde, når der indføres en CO₂-skat. For det andet er det en god forretning: Omkostningerne til vækst, levestandard og økonomi ved ikke at implementere en skat, hvis klimaforandringerne fortsætter som nu, er enorme, mange gange højere end omkostningen ved at skyde over målet og introducere en CO₂-skat, der er for stor. Det vil kun koste et par procent de første par år, på længere sigt er det omkostningsfrit. Udfordringen er, at hele verden skal deltage.” God kronik i Politiken af gode folk fra Videnskabernes Selskab.

Interview med astronomiprofessor Dirk Schulze-Makuch fra Technische Universität Berlin hos Space.com. Han har en teori om, at mennesket ved en beklagelig fejl kan have slået eventuelt liv på vores naboplanet Mars ihjel. Ikke alt liv, men noget liv. Det er kontroversielt, men når der er mennesker involveret, ved man jo aldrig. Det drejer sig om, at rumsonden Viking 1 brugte flydende vand i forbindelse med nogle eksperimenter på Mars’ overflade i anden halvdel af 70’erne.

Dykkere har fundet en 300 år gammel såkaldt megakoral ud for Salomonøerne. Den er på størrelse med to basketballbaner og kan ses fra rummet. Vægtløst flotte billeder hos National Geographic.

+ Flere facts fra fotografen.