The New York Times har interviewet Den Internationale Røde Kors Komités præsident Mirjana Spoljaric om det stigende antal konflikter i verden. Det er ikke opløftende læsning: “Du spørger mig, om vi er på vej mod en tredje verdenskrig. Ærligt talt, det er op til historien at bedømme. Historiebøgerne vil fortælle os, om vi i dag allerede befandt os i begyndelsen eller måske allerede midt i sådan en situation. Den Internationale Røde Kors Komité vidste ikke, at vi var midt i Anden Verdenskrig, da den fandt sted.” Hun retter en skarp kritik mod verdenslederne og minder om, at krigens regler blev formuleret til tider som disse.

“Jeg føler mig næsten skyldig, hvis jeg læser noget for sjov,” siger Karl Ove Knausgård til BBC, som har produceret en skøn lille dokumentar om den norske forfatters (arbejds)liv.

James Talarico blev bemærket, da han som gæst i Joe Rogans podcast forsvarede retten til abort og LGBTQ+-rettigheder med udgangspunkt i Bibelen. Han har udtalt, at Gud er nonbinær. Jesus er hans politiske forbillede. Og ved midtvejsvalget næste måned kan han blive den første demokrat siden 1988, der vinder et senatsvalg i Texas. Rune Lykkeberg portrætterer Demokraternes politiske stjerneskud, der gør Jesus progressiv igen. Eller som tv-værten Jimmy Kimmel for nylig sagde til Talarico: “Du kan det der med Jesus.”

BBC StoryWorks har interviewet Margaret Crane, geniet bag den første kommercielle graviditetstest. Cranes design var banebrydende, men i 1960’ernes USA havde man ikke meget tilovers for kvinders idéer: “Han samler mit prototype-design op og siger: ‘Det er den, vi vil bruge, ikke?’. Og så svarer de: ‘Nej, nej, nej. Den der er bare noget, Meg lavede til præsentationen.’ Åh gud, jeg var så rasende. […] Han interviewede de andre produktdesignere, og det var tydeligt, at de ikke havde tænkt på, hvordan kvinder selv skulle kunne opsamle urinen. Nogle af dem var så overkomplicerede med rhinsten og lignende. Én havde en kvast på låget.”

Goth-subkulturen er karakteriseret bl.a. ved sin modkulturelle og androgyne tilgang til køn, mode og seksualitet. Alligevel er dele af det yderste højre begyndt at seksualisere særligt goth-kvinder, og det har fået forfatter og freelancejournalist Lois Shearing til tasterne med et skarpt skrevet blogindlæg på Substack: “Mænd fra det yderste højre ser kvinder som noget, der skal erobres og ejes. At erobre en ung [goth] kvinde betyder at overvinde hendes modstand til dine holdninger og politiske overbevisninger, at dominere hende, overbevise hende om din verdensopfattelse og gøre hende til en god, lille pige.”

I 14 år levede Sidsel Andersdatter som mandlig kahytskok i den danske flåde i starten af 1700-tallet – bl.a. på Tordenskiolds skibe under Den Store Nordiske Krig. Under navnet Andres Aschenberg blev hun udnævnt som krigshelt, men til sidst slap hemmeligheden ud: “‘Er du ikke en fruentimmer og hedder Sidsel?’. Og uvist af hvilken grund svarer Andres ærligt: ‘Ja. Gud bedre det. Det er sandt.’” Podcasten Bag om København fortæller Sidsels, eller Anders’, historie.

+ Kønsballade til havs: Forsker og lektor Signe Uldbjerg har skrevet om Andersdatter/Aschenberg hos Videnskab.dk.

Kan du spendere Elon Musks formue?

Eksperimenterende elektronisk musik fra en tunesisk DJ. Et historisk drama, der foregår i Palæstina i 1936. Og “frisættende og følelsesladet blues rock” fra Nepal. Globalnyts journalister kommer med gode kulturanbefalinger til weekenden.

Vi ved virkelig ikke, hvorfor det kommer som en overraskelse, men det viser sig, at Tabasco (den genkendelige lille flaske med rød chilisauce) simpelthen bliver lavet af chilier, der hedder tabasco – som kommer fra regionen Tabasco i Mexico. Allerede der blev vi altså markant klogere af artiklen her fra madkultur-mediet Ravenous, som undersøger, hvordan Tabasco blev verdens mest populære og genkendelige hot sauce.

Europa-Parlamentet i Strasbourg har i denne uge haft et nyt – omend midlertidigt – tilløbsstykke. Måske har du allerede set det: Den danske skulptør Jens Galschiøts værk “The Orange Plague”, der skildrer en forgyldt, nøgen og meget lidt flatterende Donald Trump, som sidder på skuldrene af en – til sammenligning – noget mere forpint mand. Skulpturen optrådte også ved COP30 i Brasilien sidste år, og nu har europaparlamentarikerne (på foranledning af Enhedslistens MEP’er Per Clausen) altså kunnet tygge på dens lidet subtile budskaber, før turen næste måned går til COP31 i Tyrkiet.

Mens diskussionerne om en KI-skabt fremtidsdystopi fortsat kører på fuld udblæsning, har teknologien allerede meget virkelige konsekvenser for mennesker nu og her. Og som tidligere tech bro Stephanie Uchino-Beach pointerer i Oakland Review of Books, synes det, ironisk nok, at gå hårdest ud over mange af de tech-ansatte, som selv er med til at fremmane KI-spøgelset: “Vi er vidner til, at en branche, der i forvejen er præget af isolation, bliver endnu mere dehumaniseret i realtid. Programmører bliver afskediget til fordel for KI-agenter. Virksomheder omlægger budgetter, der var afsat til lønninger, og bruger dem i stedet til køb af KI-tokens […] fordi ‘KI altid er svaret!’”

Den canadiske forfatter Anne Carson har meget fortjent vundet Nobelprisen i litteratur. I den anledning har Vagant gravet i arkiverne og (gen)fundet en fragmentarisk læsning af det fortrinlige fragmentariske (og foldede!) værk NOX, som omhandler Carsons brors død. Der er tilmed en dansk (omend tragisk) vinkel: “Da Carson forsinket får besked om dødsfaldet, er broderens aske allerede spredt over Øresund. Hun opsøger byen han har boet i, kirken på Sankt Hans Torv hvor han blev bisat, og enken som hun aldrig tidligere har mødt. Hun forsøger at samle så mange fakta som muligt, men finder eller genfinder kun sin brors tavshed.”

PS: Der kommer meget mere Anne Carson i næste uges Føljeton.

Aaron Sorkin er aktuel med filmen The Social Reckoning, en slags opfølger til David Finchers Facebook-film The Social Network fra 2010, som Sorkin skrev manuskript til. I den anledning er han blevet interviewet af sin datter Roxy Sorkin om bl.a. sociale medier: “Bortset fra denne film og The Social Network har jeg ikke noget forhold til sociale medier, hvilket får mig til at lyde som en af de mennesker, jeg ville rulle med øjnene ad, når de sagde: ‘Jeg har ikke noget fjernsyn derhjemme.’ Jeg har simpelthen aldrig været interesseret i sociale medier. Men jeg har selvfølgelig en mening om det. Sagen er den, at jeg ikke tror, man behøver at have en Facebook-, Instagram- eller TikTok-konto for virkelig at opleve de sociale medier længere. Jeg læser stadig nogle rigtige aviser, og generelt er det, der citeres, noget, som nogen har lagt op et eller andet sted, og derefter reaktionerne på den persons opslag. Så jeg kan godt være kynisk over for de sociale medier uden faktisk at deltage i dem.”

August Lamm havde 200.000 følgere, og så skrottede hun sin smartphone. Uden telefonen voksede hendes tanker tilbage, skriver hun i bogen You Don’t Need a Smartphone. The New York Times portrætterer den 31-årige kvinde, der kæmper for at genoprette før-digitale fællesskaber. En kamp, der synes svær at vinde, når hendes fans dukker op til hendes begivenheder med en eller flere smartphones i lommen.

+ På Lamms Substack kan du læse et kort uddrag fra bogen, hvor hun forestiller sig en scene fra en F. Scott Fitzgerald-novelle, hvis den var skrevet i dag.

Ingen klasseværelser. Ingen borde eller stole. Ingen skolebøger. Mosab Abu Toha, en tidligere palæstinensisk lærer, der flygtede til USA i 2023, skriver om børn og unges skolegang i Gaza. “Den 9. april 2026, et halvt år inde i den såkaldte våbenhvile, sad en niårig pige ved navn Ritaj Rihan i skolen i et telt, da en israelsk kugle ramte hende i munden. Hendes klassekammerater fortalte Al Jazeera, at hun stod tæt på teltets forside og ventede på, at en lærer skulle se på hendes opgave. Teltet var blevet rejst oven på ruinerne af Abu Obayda ibn al-Jarrah-gymnasiet, hvor jeg selv havde afsluttet 12. klasse. Da Rihan blev skudt, sad hun tæt ved min nevø Yazan. Senere samme dag, da han blev genforenet med min søster Aya, fortalte han hende: ‘Mor, en pige ved siden af mig blev skudt i kæben.’ Han forsøgte at berolige hende ved at tilføje: ‘Men hun trak stadig vejret.’ Det, han ikke vidste, var, at hun allerede var død, da en hestevogn endelig kunne transportere hende til en lægeklinik.”

Fagbladet Journalisten bladrer i mellemøstkorrespondent Puk Damsgårds noter, der igennem flere årtier er blevet omdannet til artikler, reportager og bøger. Det er et fint indblik i Damsgårds arbejde og syn på journalistikken: “Vi kan mærke verden. Hvis bare vi holder kæft. Hvorfor må vi ikke mærke noget? Der skal hele tiden være en journalist, der taler. Der skal hele tiden være en kilde eller en vært, der taler. Vi ævler og kævler.”

Med over ti mio. fans på tværs af 150 koncerter skabte hun med The Eras Tour den største verdensturné nogensinde. Så ser man blot på tallene, har Taylor Swift på de 20 år, der er gået siden hun udgav sit første album, hevet popmusikken op i historiske højder. I anledning af jubilæet fortæller kulturmediet Unlimited Swifts historie fra begyndelsen: “Hun har bevæget sig mellem det lyse og det mørke, mellem country, pop, indie-folk og elektronisk musik – og gennemført sine stilskift til perfektion. Alligevel har der været noget genkendeligt og menneskeligt i centrum: sangskrivningen, de store følelser og den gode fortælling.”

“Hvis du er en kvinde, der er single, og som ikke gider deale med de her skorpede og mugne mænd, så er det her til dig.” En 20 år gammel bog er gået viralt på TikTok og har fået nyt liv: Why Men Love Bitches. Bogens pointe er simpel: Du skal ikke lade en “lavkvalitets”mand give dig “lavkvalitetsoplevelser”. Så hvordan får man ham til at stoppe med det? Ved at være en bitch, men uden at gå på kompromis med din feminine energi, selvfølgelig. Altid geniale If Books Could Kill har læst lufthavnsbaskeren fra 2002 og giver den en kærlig behandling.

Antropolog, DIIS-forsker og filminstruktør Sine Plambechs dokumentar Rescue har netop haft premiere på Toronto Film Festival. Filmen handler om overgreb på migranter i Libyen, der er forbundet med Europas grænseeksternalisering i Nordafrika – et emne, vi før har behandlet her hos Føljeton. The Hollywood Reporter har talt med den danske instruktør, der insisterer på at tage moralsk stilling til indholdet af sin film: “Når man ser på de forbrydelser, der foregår, er det meget svært ikke at blive aktivist.”

“Jo mere eksotisk eller eksklusivt ens tøj var, desto større indflydelse havde man.” The New York Times er rejst til Glyptoteket for at forstå, hvilken rolle farver betød for romernes påklædning i anledning af museets nye udstilling om selvsamme. Her har de bl.a. talt med den danske tekstilforsker Cecilie Brøns: “Farvestoffer til beklædning blev hentet fra hele imperiet. Lilla – den mest prestigefyldte farve – var traditionelt forbeholdt eliten. De bedste lilla farver stammede fra kirtlerne hos pigsnegle fra det østlige Middelhav, en udnyttende praksis, der næsten udryddede arten. ‘Ordet bæredygtighed ville ikke give nogen mening for romerne,’ sagde Brøns.” Avisen kalder i øvrigt København en hovedstad for en “farvepalette af beige og grå”.

+ Anmelderne på P1: ‘Pink er en drengefarve‘.

Elon Musk og Neuralink-direktøren Shivon Zilis er netop gået fra hinanden. Men hvad siger Elon Musks tidligere partnere, som han har tilsammen 14 børn med, om ham? Techmediet Wired anmelder den fire timer lange dokumentar ‘Musk’, de kalder “øjenåbnende … i den måde, hvorpå de kvinder, han engang stod tæt på, taler om det, de opfatter som hans grænseløse evne til hensynsløshed og narcissisme.”

Børn på ned til to og tre år, der er blevet bedt om at møde op i en retssal for at finde ud af, om de skal udvises. Ofte uden en advokat. Det er virkeligheden i Texas, skriver CNN, der er taget med til behandlingen af en udvisningssag i byen Harlingen: “Vil du gerne ansøge om frivillig udrejse, eller skal jeg udstede en udvisningskendelse?’ spurgte dommeren. ‘Det ved jeg ikke,’ svarede Angel og brød ud i gråd … Jeg har ingen. Jeg har ingenting.”

“I sidste uge, da krigen mod Iran gik ind i sin syvende måned, steg benzinpriserne til et gennemsnit på 4,50 dollar pr. gallon, og meningsmålinger viste, at præsident Trump lå omkring dobbelt så langt bagud hos de amerikanske vælgere, som han gjorde på dette tidspunkt i 2018, besluttede de republikanske senatorer, at tiden var inde til at drøfte noget helt andet: ungdomsidræt. ‘Pigesport er for piger. Drengesport er for drenge,’ sagde senator [i delstaten Tennessee] Marsha Blackburn på en pressekonference,” skriver The Atlantic. Der er en lille måned til midtvejsvalget i USA, og republikanerne snakker om kulturkrig i stedet for reel krig. En taktik, som tidligere har vist sig at være så effektiv, at nogle demokrater nu også er begyndt at benytte sig af den.

Hvis vi skal forstå vores økonomi, digitale verden, romantiske relationer og os selv, skal vi ifølge Patricia Nilsson, som er journalist på Financial Times og forfatter til bogen Guilty Pleasure, forstå, at alt dette er formet af pornoindustrien. “De var faktisk de første, der begyndte at finde ud af, hvordan man kunne tjene penge på de enorme mængder af opmærksomhed,” siger Nilsson i et interview med Dazed.

Denne uge sætter den litterære organisation PEN fokus på forbudte bøger. I den anledning kan man se dokumentaren The Librarians, som netop har vundet en Emmy, på Filmstriben. Den handler om de amerikanske biblioteker, der er blevet en frontlinje i kampen for ytringsfrihed og demokrati.

Hvad skal vi være mest bange for: En fremtidig superintelligens, der vil udslette menneskeheden, eller at menneskeheden udsletter sig selv med fejlbarlige chatbots? KI-forskerne Timnit Gebru og Emily Bender argumenterer for det sidste i The Guardian og giver en opsang til medierne: “Når man følger virksomhedschefer og beskriver deres produkter som handlende væsener, tillader man selvsamme chefer at løbe fra ansvaret, mens de narrer offentligheden.”

Hvorfor bruge en halv pensionsopsparing på nye højtalere eller måneders research på at finde de helt rigtige bronzekabler til sin pladespiller? Skribenten Colin Vanderburg skriver sjovt og selvironisk om at elske lyd i magasinet n+1: “Når vi hengiver os til lyd for dens egen skyld, vækkes noget elementært og infantilt. Men modsat andre kultiske grupperinger ved audiofile godt, at deres gud inderst inde er falsk. Optagede sange er midlertidige begivenheder, men i den audiofile drøm, eller forblændelse, gemmer pladen på uendelige detaljer, nye dybder, der altid kan blive hørt bedre og sandere – hvis bare vi har det rigtige udstyr.”

Sangen “Choosin’ Texas” af singer-songwriter Ella Langley har, utroligt nok, slået rekorden for flest uger som nummer ét på Billboards Hot 100-hitliste – en hæder, som tidligere tilhørte Mariah Careys “All I Want For Christmas Is You”. Mens du sandsynligvis kan nynne sidstnævnte i søvne, kniber det nok mere med “Choosin’ Texas”. Som journalist Ryan Broderick meget rigtigt pointerer i nyhedsbrevet Garbage Day, føles sangen nemlig ikke som et hit. Så hvad laver den i toppen af Hot 100? Svaret har (selvfølgelig) noget med algoritmer at gøre, men handler, på et dybere plan, også bare om et “dybt ødelagt medielandskab”.

“Modemæssigt ser det ud til, at han gennemgår en slags forsinket pubertet. ‘Det her er noget, vi gjorde på universitetet eller i gymnasiet,’ sagde designeren Mike Amiri, der hjalp Zuckerberg med at designe hans første high-fashion T-shirt i 2024 med broderiet ‘Aut Zuck Aut Nihil’ på forsiden – latin for ‘alt Zuck eller intet’. ‘Man er ved at finde ud af: ’Er jeg en fyr, der går i løstsiddende tøj? Er jeg en vintage-type? Hvem er jeg?’’ sagde Amiri. Det er bare sådan, at Zuckerberg gør det i 40’erne med ubegrænsede ressourcer.” Hvad siger det om Mark Zuckerberg – og hans forhold til magt – at han pludselig er begyndt at gå op i tøj? Det har The New York Times’ modeekspert Vanessa Friedman forsøgt at undersøge.

Trods voldtægtsanklager og mangel på sin fars karisma har Flávio Bolsonaro en reel chance for at vinde søndagens præsidentvalg i Brasilien. Globalnyt er rejst til Sydamerikas største land for at forstå hvorfor: “Flávio Bolsonaro behøver … ikke nødvendigvis at overbevise brasilianerne om, at han er en ny Jair Bolsonaro. I et valg præget af stærk modstand mod begge hovedkandidater kan opgaven i lige så høj grad være at samle de vælgere, der først og fremmest ikke ønsker Lula.”

“Når et museum som Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot bestiller portrætter, er det universitetsuddannede kunsthistorikere, der vælger en akademiuddannet kunstner, finansieret af en fond bestyret af nogle af landets ypperste hjerner. Hvad enten man bryder sig om resultatet eller ej, må man som minimum anerkende, at der har været involveret mange års optjent viden og erfaring, og jeg synes mildt sagt, at det er pinligt at opleve, hvordan alle uanset baggrund og forhåndsviden beklikker en så massiv mængde ekspertkundskab, blot fordi man har en personlig idé om, at kong Frederik bør ligne en operettehusar eller en Marvel-helt.” Kunsthistoriker og ekspert i hofkunst Thyge Christian Fønss-Lundberg giver sit besyv med i debatten om Cathrine Raben Davidsens nye portræt af Kong Frederik.

Indonesiens nuværende hovedstad Jakarta på øen Java synker, og derfor er landet i gang med at bygge en ny hovedstad på øen Borneo. Byggeri og byliv er derfor begyndt at overdøve lyden af øens mere end 130 mio. år gamle regnskov. Så nu er en gruppe af lokale og forskere gået sammen for bevare lydene til eftertiden. Scientific American har produceret en kort dokumentar, hvor man følger projektet – og kan høre, hvad der er ved at gå tabt.

OpenAI – altså virksomheden bag ChatGPT – og Anthropic – dem med Claude – har en bøf. I 2021 forlod Dario Amodei, som i dag er CEO ved Anthropic, og en række andre ansatte OpenAI for at forske i kunstig intelligens med større fokus på sikkerhed. Sidenhen har meget ændret sig – men ikke Amodei og Altmans rivalisering, skriver Kevin Roose i et uddrag fra sin kommende bog The AGI Chronicles i The Atlantic.

For knap et år siden indgik Israel og Hamas en våbenhvile, der løbende er blevet brudt. Eller, som den 23-årige palæstinensiske kvinde Feryal al-Qassas siger til Information: “Vi har ikke på noget tidspunkt kunnet mærke våbenhvilen.” Ud af Gazastribens 2,1 millioner indbyggere er 1,8 millioner internt fordrevne, og siden våbenhvilen er 1.381 palæstinensere blevet dræbt ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder. Avisen beskriver, hvordan landet – ifølge nødhjælpsorganisationer, forskere og indbyggere – ligger.

Den nye dokumentarfilm NAZA, som tidligere på måneden modtog det længste stående bifald nogensinde set ved filmfestivalen i Venedig, viser folkedrabet i Gaza set fra det israelske militærs perspektiv. Titlen, der er hentet fra den hebraiske betegnelse ‘Nezek Agavi’, betyder følgeskade og er soldaternes begreb for de palæstinensiske civile, som de bombarderer med åbne øjne. Filmens medproducent The Guardian taler med de israelske instruktører Yuval Abraham og Rachel Szor, som nu – hvis Benjamin Netanyahu får sin vilje – risikerer at få frataget deres statsborgerskab.

Med stigende benzinpriser og renter, der løber løbsk, er MAGA-bevægelsens dårligdomme så småt ved at dæmre for republikanske vælgere frem mod det amerikanske midtvejsvalg i november. Det republikanske parti står i hvert fald til at tabe til demokraterne i selv ærkekonservative højborge som Alaska og Iowa. Politico dykker ned i prognoserne og har spurgt en kilde i det Hvide Hus, hvor grelt det står til: “På en skala fra 1-10: 10.”

Programmet Skønlitteratur på P1 har besøgt den prisbelønnede oversætter Martin Aitken i hans hjem i Sorø. Resultatet er en herlig introduktion til oversættelsens kunst og til Aitken selv, som bl.a. har oversat Helle Helle, Olga Ravn og Karl Ove Knausgård til engelsk. Undervejs kredser samtalen om det pudsige i, at de to førstnævnte forfattere bor i samme by som oversætteren. “Så det er i virkeligheden Sorø, man skal tage til, hvis man vil møde de litterære koryfæer?” spørger vært Nanna Mogensen. “Simpelthen,” svarer Aitken. “Sådan var det også i guldalderen, hvor Ingemann boede lige ovre på den anden side af gaden.”