En uafhængig FN-undersøgelseskommission, flere menneskerettighedsorganisationer og en efterhånden stor håndfuld eksperter siger det: Israel begår folkedrab. På den baggrund kommer journalist og seniorrådgiver hos Amnesty Paula Larrain med det rettidige forslag i Journalisten, at “lige så automatisk, som man hos DR altid husker at sige: ‘ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder’, bør man sige: ‘det, eksperter kalder et folkedrab’ som et absolut minimum. Det ville for nuværende være den mest neutrale reference, hvis man ikke tør stole på ekspertvurderingerne og i stedet afventer en dom ved Den Internationale Domstol.” Forslag hermed givet videre.

Taiwanesiske Chu-Chieh Lee har brugt halvandet år på at skabe fire minutters animeret kortfilmsmagi. Det er ikke helt spildt, for filmen har lige vundet World Illustration Awards – endnu en award-titel i rækken af mange, den har hentet hjem. Filmen er blevet til ved hjælp af intet mindre end 2D-animation, stop motion, 3D-print, laserskæring, pottemageri og keramik, og det er vidunderligt og lindrende at mærke taktiliteten gennem skærmen. Den er kun fire minutter lang, så der er ingen undskyldninger. Se den!

‘Sådan skaber man en ny fortælling om udkantsdanmark,’ lyder rubrikken i lokalavisen Folketidende om Folkets Folkemøde i Stubbekøbing i lørdags, som Føljeton var mediepartner på. Det var ganske enkelt en bragende succes: “Der har været så mange frivillige, at de frivillige har fået hjælp af flere frivillige,” skriver avisen. Vi har ikke engang lyst til at udplukke højdepunkter fra programmet, for det hele var sgu bare virkelig godt, og stemningen opløftende hele vejen rundt fra lynskak på Monas Kaffebar til Superman i Den Grønne Hal. Vi gør det igen næste år. Ikke bedre end denne gang, men bare lige så godt, som folketmødets medstifter Oliver Stilling siger.

+ En hel billedserie af fotograf Per Knudsen.

++ Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark: ‘Folkets Folkemøde i Stubbekøbing kunne meget vel blive det nye gode sted at være.’

+++ Khaterah Parwani: ‘Jeg har talt med flere forbipasserende ‘fremmede’ i Stubbekøbing, end jeg har talt med forbipasserende fremmede i København på en uge.’

David Bowie efterlod ikke bare et stort aftryk på musikhistorien, men også et imponerende arkiv af 90.000 katalogiserede genstande, fra ikoniske kostumer til private fotos. Nu er de blevet tilgængelige for offentligheden via David Bowie Centre, og i den anledning tager The New York Times et passende kig på, hvad vi kan lære om Bowie ud fra arkivet.

Gravermediet Danwatch og Radio4 driver en ret god podcast sammen, som hedder Syd for Sahara. I seneste afsnit har vært Oscar Rothstein besøg af klimarådgiver i CARE Danmark Caroline Thorsen, som var til det afrikanske klimatopmøde ACs2 i Etiopien i sidste uge.

Har du små 100 mio. kr. til at ligge og flyde, kan du nu minsandten blive den nye ejer af David Lynchs gamle ejendom, “en privat 2,3 hektar stor enklave på en bakkeskråning, der forener arkitektonisk arv, kulturhistorie og filmisk mytologi i hjertet af Hollywood Hills”. Eller også kan du bare være med på en kigger hos den eksalterede ejendomsmægler.

“I mit tilfælde kan man sige, at min tidlige aversion mod datingapp-profiler, der skriger ‘Du Skal Elske Hunde’ og bogstaveligt talt siger ting som ‘Leder bare efter en hundemor til Rufus’, har at gøre med, at jeg er ‘kynisk’ og ‘antagonistisk’ og ‘historisk set har udvist en modvilje mod ting, som andre mennesker nyder, som et ubevidst forsvarsmekanisme, der får mig til at føle, at jeg har afvist mig selv, før andre kan gøre det.’ Og du ville have ret! (Som du måske kan se, er jeg også mere til katte).” Cosmopolitan-skribent Kayla Kibbe skriver om performative mænd, som har hundebilleder på deres datingprofiler.

Noget mærkeligt er sket efter den højreradikale influencer Charlie Kirks død. Og her tænker vi ikke kun på, at Trump-administrationen øjensynligt har tænkt sig at bruge tragedien som en MAGA-pendant til Reichtagsbranden, men også på, at Kirk posthumt er blevet gjort til et slags demokratisk fyrtårn. Selv Ezra Klein har guddødeme skrevet, at Kirk – manden, der har sagt ting som “jeg er ikke fan af demokratiet” og “selvfølgelig skal du kunne piske udlændinge, der kommer til dit land” – “praktiserede politik på præcis den rigtige måde” (vores kursivering). Nyhedsbrevet Hill Heat illustrerer meget godt, hvorfor det er det rene vås.

“For næsten tre årtier siden offentliggjorde en af os, Jack Goldstone, en simpel model til at bestemme et lands sårbarhed over for politiske kriser. Modellen var baseret på, hvordan befolkningsændringer påvirkede statens, elitens og befolkningens adfærd. Goldstone argumenterede for, at ifølge denne demografisk-strukturelle teori var det sandsynligt, at USA i det 21. århundrede ville få en populistisk, Amerika-først-leder, der ville skabe en storm af konflikter.” Langt og interessant hvad-sagde-vi-indlæg fra forskerne Peter Turchin og Jack Goldstone i Noema Magazine om de ‘turbulente tyvere’.

“Eno har hjemsøgt mig i mere end 50 år, lige siden jeg første gang så Roxy Music i Top of the Pops i 1972 spille – hvad er hendes navn? – ‘Virgina Plain’, bandets første single, som blev udsendt to dage før min 13 års fødselsdag.” God start på en god, lang anmeldelse af to bøger af den britiske producer og komponist Brian Eno i London Review of Books.

+ Brian Eno i The Guardian: ‘Hvorfor jeg er vært for en koncert for Palæstina på Wembley Arena’.

“Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi er umulig at skelne fra magi”, har sci fi-forfatteren Arthur C. Clarke engang skrevet. Alligevel er det nok til den gode side at forvente, at Gud er at finde i vores chatbots. Som The New York Times fortæller, forhindrer det dog ikke millionvis af mennesker i at søge spirituel vejledning hos kunstig intelligens og diverse religiøse apps. Det er “faith tech” for fuld udblæsning – og nok egentlig noget, man bør korse sig over: “Chatbots er ikke teologistuderende, men deres tilgang er med til at forme folks opfattelse af gamle religiøse spørgsmål om synd, skriftemål og død.”

Folkets Folkemøde i Stubbekøbing på lørdag er også din chance for at møde flere medlemmer af Føljetons redaktions redaktion i virkeligheden. Kl. 12.30 modererer Føljetons Emilie Ewald en samtale om sladder med Line Knutzon, Lars Henriksen og Naima Yasin. Kl. 16.30 styrer redaktionschef Emma Louise Stenholm en talk med scientist rebellion-aktivist Laura Horn og Amnestys generalsekretær Vibe Klarup. Og endelig kan du opleve chefredaktør David Dragsted i en samtale med Rebekka Bundgaard fra Atlas om skønlitteraturens frisættelseskraft. Det er kl. 17.

+ Der er stadig ledige pladser på bussen København-Stubbekøbing kl. 8.30 og retur om aftenen. Pris 200 kr. pr. billet. Skriv til oliver@foljeton.dk, hvis du vil med.

Nutidens skurke findes i mange afskygninger. Danwatch fortæller historien om den slags moderne skurke, der udvider deres olieudvinding i et område, de allerede har gjort til et af de mest forurenede i verden. I dette tilfælde er skurken franske TotalEnergies – et af verdens største energiselskaber. De har netop fået tilladelse til nye olieboringer i Nigeria og Republikken Congo, selvom FN-eksperter i september anklagede dem for at krænke international menneskerettighedslovgivning efter manglende oprydning af årtiers olieudslip. TotalEnergies fortsætter ufortrødent, og danske pensionskasser har fortsat 2,2 mia. investeret i det franske selskab.

+ Den Grønne Ungdomsbevægelse havde i går premiere på dokumentaren Pipeline, hvor TotalEnergies også indtager skurkerollen.

Har du hørt en gletsjer græde? Hvis ikke, skal du se – og ikke mindst lytte til – Lutz Stautners smukke kortfilm om lydene fra en døende gletsjer og lydkunstner Ludwig Bergers arbejde med at dokumentere dem, inden de forsvinder. “Alle de små luftbobler, der frigives, er luftbobler, der måske er hundrede eller tusind år gamle. De laver bare en lille ploplyd, og så er de væk for altid,” siger han i filmen. Gletsjerens knirkende lyde beskrives som magiske, men også sørgelige og nærmest voldelige. “Det er næsten som gletsjerens sidste gråd,” lyder det afsluttende fra Berger, inden man overlades til gletsjerens lydlandskab.

Hollywood-legende, stilikon og sexsymbol. Efter Robert Redford gik bort tirsdag i en alder af 89 år, er reaktionerne strømmet ind: Alle fra Jane Fonda til Hillary Clinton ærer den afdøde skuespiller, instruktør og miljøforkæmper. På Bluesky har den populære herretøjsskribent Derek Guy begået en mesterlig hyldest af Redfords overlegne stil. Der er heldigvis tips at hente: “Hvis du vil klæde dig mere som Redford, så start med en marineblå sportsjakke, den mest alsidige skræddersyede beklædningsgenstand.” Ikke usandsynligt, at Føljetons redaktion snart bliver en sportsjakke rigere.

+ Tre døgn for Condor (1975) med Robert Redford i hovedrollen er frit tilgængelig på Filmstriben.

++ Oliver Stilling om Robert Redford i Ekko nr. 81 i 2019: “Hvor vildt det var at være Robert Redford i 70’erne, har han senere fortalt ret meget om og ofte med lige dele fascination, rædsel og selvironi. Engang befandt han sig i en kontorbygning på Manhattan, da en flok nonner fik nys om, at han var der. De rev ham i håret og tøjet, jagtede ham ned i kælderen og ud på gaden. Da han kastede sig ind i en taxa, spillede radioen Burt Bacharach’ Raindrops Keep Fallin’ on My Head fra Butch Cassidy and the Sundance Kid. ‘Jeg tænkte: ’Det her er for meget,” sagde Redford, da han fortalte om episoden i Men’s Journal i 2013. Der var en bagside af berømmelsen for en lidt sky, naturelskende fyr som ham, og det gik ham på, at han ikke længere kunne gå i fred på gaden og observere folk ligesom almindelige mennesker.”

”Når klimaskepticisme bliver til klimaforsinkelse, kan det ofte være svært at gennemskue, hvad man skal svare. Til klimabenægteren kunne man slet og ret sige: ‘Du tager fejl. Du har ikke sat dig godt nok ind i sagerne. Lyt til klimavidenskaben.’ Men det svar kan ikke bruges mod klimaforsinkeren, som netop anerkender, at klimakrisen er virkelig og alvorlig, men alligevel fastholder, at der ikke er grund til akut og omfattende handling.” En instruktiv kommentar af Mads Ejsing, postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet. Og det er hos Altinget.

+ Dagbladet Information: ‘Forsinket, fordyret, usikker. Den grønne omstilling er i krise.’

Vi har nævnt den australsk-tyske (jødiske) journalist Antony Loewenstein og hans bog The Palestine Laboratory nogle gange (bare køb den eller se videoen), og nu er han aktuel med dokumentaren Germany’s Israel Obsession (50 min.), som ligger klar til fri afbenyttelse hos Al Jazeera. Her undersøger han, hvordan Tysklands ønske om “aldrig at gentage den forfærdelige antisemitisme, der førte til Holocaust, har udviklet sig til en undertrykkelse af enhver kritik af Israel og dets handlinger i Gaza”. Sehr empfehlenswert.

+ Følg også Ryad Aref på Instagram, hvis du vil se tysk politivold mod Gaza-demonstranter.

På lørdag den 20. september er der Folkets Folkemøde i Stubbekøbing. Det er lobbyismefrit område, og Føljeton er mediepartner. Og nu er der arrangeret en bus, som kører direkte fra Enghave Plads på Vesterbro i København til Stubbekøbing lørdag morgen kl. 8.30. Den kører også retur og er tilbage samme sted kl. 20.30. Du kan købe billet til denne bus. Skriv til Oliver Stilling på oliver@foljeton.dk med navn, dit telefonnummer og antallet af ønskede billetter. Det er en stor bus. Pris pr. billet: 200 kr.

+ Tjek programmet til Folkets Folkemøde her.

Kan du forestille dig noget mere beroligende end en hel time med godt dansk sprognørderi – og så endda i selskab med DR2-segmentets kulturkonge Adrian Hughes? Nej vel? Så er det heldigt, at P1-podcasten Klog på Sprog leverer lige præcis det. Seneste afsnit handler om den altid undervurderede litterære genre, der hedder tegneserier. Den burde vi alle sammen (også børn!) tage og læse noget mere af, bl.a. fordi der findes naturlige pauser i teksten, hvor fantasien kan få frit løb.

Filosofi kan løse vores “clusterfuck af natur- og klimakriser” (ja, det er det ord, bioetiker Mickey Gjerris anvender), fordi det belyser de “(…) antagelser og værdier, som vi sjældent tænker over.” Det kunne være det, at “[m]ennesker slår dyr ihjel og spiser dem,” eller at “et slips er udtryk for seriøsitet,” eller at “naturen er en ressource, som står til menneskets rådighed.” Indlægget er bragt i Klimamonitor og kan snildt læses i forlængelse af fredagens weekendinterview her i Føljeton, der ligeledes omhandlede sammenhængen mellem filosofi og alle kriserne.

Sex sælger, og det er derfor forsiden af Sabrina Carpenters album Man’s Best Friend viser er et billede af hende, der ligger på alle fire for en mand. Det tiltrak sig en del opmærksomhed, for er hun ikke bare en choice-feminist, der kan lide the male gaze? Det er hun blevet spurgt om mange gange siden – og bliver det indirekte her igen af Interview Magazines chefredaktør Mel Ottenberg. “Jeg føler, at underdanighed både er dominerende og submissivt,” svarer Carpenter, der nok er træt af spørgsmålet, men er ovenpå og “glad for, at du kan lide hendes seksuelle content”. Beklager de mange fremmedord.

Den store amerikanske kunstner og aktivist Nan Goldin har interviewet studenterlederen Mahmoud Khalil i magasinet Dazed. “For mig er det hele relativt. Jeg plejer at sige, at jeg opfatter mig selv som en af de heldige palæstinensere, som slap ud. Jeg har det privilegium, at jeg rent faktisk kan sige min mening, at være en stemme for mit folk. Hvad jeg har været igennem, er bare en dråbe i sorgernes hav i forhold til, hvad palæstinensiske familier må gå igennem.”

“De fleste mennesker behøver ikke udføre hårdt kognitivt arbejde, og teknologien kan give os så meget let underholdning og distraktion. Men disse forbedringer har måske skabt et nyt problem: Det er nu let at være dum.” Nyhedsbrevet No More Marking opridser et umiddelbart problem ved vores moderne samfund: At ingen længere kan tænke selv, når teknologien kan tænkes at gøre alt.

Symptomatisk for, hvordan det går i USA, er landets sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. med imponerende hast ved at underminere årtiers lægevidenskab og den amerikanske folkesundhed som sådan. For nylig udbredte han sig om alt fra vacciner til coronakrisen ved en komitéhøring i Senatet, og resultatet var så ildevarslende, at Mother Jones nu opfordrer demokraterne til at få stillet sundhedsministeren for en rigsretssag. For som journalist David Corn skriver: “Af alle de ukvalificerede ekstremister, som Donald Trump har udnævnt til sit kabinet, udgør Robert F. Kennedy Jr. på nuværende tidspunkt den mest direkte trussel mod nationen.”

Socialdemokratiet er røde før valget og blå, så snart vælgerne har sat deres kryds, skriver Jakob Elkjær i en kommentar i Altinget. Han er fhv. pressechef for Fagbevægelsens Hovedorganisation (og før det spindoktor for daværende overborgmester Frank Jensen). “S er et af de såkaldte magtpartier. Det er blevet et mål i sig selv at have magten. Magt bygget på loyalitet, og disciplin er blevet vigtigere end retning.” Det er jo ikke nyt, men altid en gentagelse værd.

+ Læs også politisk ordfører Christian Rabjerg Madsens dybt forudsigelige svar. Er disse mennesker slet ikke i stand til at se indad?

“Heldigvis elsker teamet af 40 professionelle bygherrer og håndværkere på Guédelon Slot at løse gåder. Slottet, der ligger i et forladt stenbrud i Puisaye-regionen i Bourgogne, 160 kilometer sydøst for Paris, er stedet for et af verdens mest omfattende og længstvarende eksperimentelle arkæologiprojekter […] Projektet blev lanceret i 1998 med et klart mandat: at bygge et slot fra det 13. århundrede ved udelukkende at bruge værktøjer, teknikker og materialer fra det 13. århundrede.” Interessant reportage i Archaeology Magazine om hvordan man bygger et middelalderslot.

“Jan Henningsen er 77 år og har i flere år taget vandprøver ud for kysterne omkring Danmark. Han har hældt dem på plastikflasker, sendt dem til analyse og gemt dem i sin samling. Han har brugt mange hundrede timer på at indsamle dem og ‘omkring’ 300.000 kr. af sin opsparing på at få dem analyseret.” Dagbladet Information har været ude på reportage og samlet indtrykkene i en tekst, som – lidt klichefyldt – hedder ‘Den gamle mand og havet‘.

Det føles allerede som en evighed siden, men i sidste weekend afholdt Liberal Alliance, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti altså danmarkshistoriens første borgerlige konvent for omtrent 800 betalende gæster i Fredericia. Hvad gik det egentlig ud på? Zetland har en reportage fra den besynderlige begivenhed, hvor LA-leder Alex Vanopslagh talte som en “slags ayatollah med et konservativt budskab”, og der desuden blev delt blandede politiske bolsjer ud i håbet om at Venstre-folkene snart vil se det blå lys, og gå med på et borgerligt regeringssamarbejde.

Kan du huske “tramp, klap, hey!”-musikken? Den der mærkelige periode i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne, hvor folkrock pludselig blev allemandseje, og The Lumineers ‘Ho Hey’ede’ sig til verdenstoppen? Nå, det kan internettet altså. Defector skriver om den tragiske trampeæra, som nu atter er kommet frem i lyset: “På det seneste har gråhårede millennials funderet over et lignende spørgsmål om vores egen nære fortid: Hvad er alt det her lort med Edward Sharpe and the Magnetic Zeros? Et klip fra folkrockbandets Tiny Desk Concert fra 2009 er blevet et af de stykker internetbagvaskelse, der med jævne mellemrum dukker op øverst i ens feed. Det ene øjeblik læser du nyhederne og ser billeder af ubeskrivelige menneskelige lidelser, og så er de pludselig der igen: to ekstremt uvaskede mennesker, der synger lykønskningskorttekster til hinanden, flankeret af en falanks af deres venner, der spiller ukulele og håndpercussion og lejlighedsvis slutter sig til med et hey!”

Onsdag afholdt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sin årlige ‘State of the Union’-tale, og som vanligt er der nok at tage fat på, når den gråmelerede Bruxelles-speak skal dissekeres. For hvad var det egentlig, von der Leyen sagde om eksempelvis Ukraine, forholdet til USA, mulige sanktioner mod Israel og reguleringen af alle techgiganterne? Politico har taget et udklip af nogle af talens væsentligste citater og “oversat” dem til det mere bramfri EU-budskab, som nok egentlig stod mellem linjerne.

Ville 2006-succesen Spis, bed, elsk kunne klare sig lige så godt i 2025? Dens forfatter Elizabeth Gilbert er ude med en opfølger, der denne gang involverer en terminal kræftdiagnose. The New Yorkers Jia Tolentino har læst bogen, og som altid løfter hun teksterne op på et højt niveau. Anmeldelsen handler nemlig ikke om, hvorvidt den nye All the Way to the River er kliché eller indsigtsfuld litteratur, men om hvordan Gilbert har banet vejen for årtiers selvhjælpsbøger – og trangen til at udstille sit liv på nettet: “Gilbert er måske patient zero for den moderne memoirforfatteres tankegang: så mange kvinder – og jeg ville aldrig udelukke mig selv – er på et eller andet plan kommet til at tro, at også de er Elizabeth Gilberts, mennesker, der søger hårdt og elsker endnu hårdere, hvis personlige rejser kan og bør betage millioner, og hvis fejl og mangler i sidste ende kun gør dem til bedre heltinder.”

‘Det danske koreanske band Meejah vender tilbage til Seoul med et requiem, der konfronterer Koreas adoptionsfortid.’ Interviewet med forsanger Mai Soon Young Ovlisen i The Korea Times kan næsten ikke opsummeres mere præcist. Her uddyber hun selv: “Jeg ser det også som en moderlig requiem – at give enlige mødre deres rettigheder tilbage og fjerne den stigmatisering, de har stået overfor.”

“Han blev engang spurgt, hvad hans yndlingsvers fra Bibelen var – du ved, den bog, han holdt op i sit anti-Black Lives Matter-øjeblik – og han måtte give et af de underlige, undvigende, uklare svar, han giver, fordi han ikke kunne [tale om] Jobs Bog eller Matthæus eller Leviticus eller noget sjovt i den stil, som normale mennesker for det meste kan.” Historiker, forfatter og feminist Rebecca Solnit taler om USA’s præsident, og det er underholdende.

Hold da op. Et debatindlæg i Information af landskassereren i Venstres Ungdom, hvor han taler for, at vi skal droppe det falske billede af muslimer som en trussel: ‘Islamofobien er langt farligere for vores samfund end muslimer.’ Tænk at det sku’ komme fra den kant. Del, del.

Den albanske professor i politisk teori Lea Ypi er ret god. I 2021 udsendte hun bogen Free: Coming of Age at the End of History, som blev oversat til 37 sprog, bl.a. islandsk (den blev en kæmpe sællert i Island). Nu er hun aktuel med Indignity og er gæst i Novara Medias podcast Downstream. Fik vi nævnt, hvor god hun er?

Financial Times’ How To Spend It-sektion, som jo nok er lidt til den materialistiske side, skriver, at det er vandmelon-sæson. Og så præsenteres ellers en hel liste af materielle goder fra læbestifter, plakater og sko til kjoler, tasker og ure i vandmelonfarver. En hyldest til Palæstina og endda ikke særlig diskret.