14. august 2018

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Valget er lige om hjørnet. Se det på skægget

Vi siger ikke hvem, men da redaktionen for første gang siden sommerferien i mandag var fuldtallig, havde en os anlagt et fuldskæg. Det er ikke kønt, næppe heller tilfældigt, eftersom det samtidig er det redaktionsmedlem, som går suverænt mest op i dansk politik, og at skæg og dansk politik hænger uløseligt sammen denne sensommer. Se […]

Kære læser

Tyrkerne kan takke Erdoğans autoritære politik for deres økonomiske trængsler

En historisk økonomisk krise er ved at ramme Tyrkiet. Den tyrkiske valuta er faldet med næsten 40 pct. i forhold til dollaren, og landet kæmper med tårnhøj inflation samt en bundløs gæld. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan mener, at det er alle andres skyld. Men i virkeligheden er det Erdoğan og hans autoritære stil, der hovedsageligt har forårsaget de tyrkiske problemer. Føljeton giver dig overblikket og Tyrkiets økonomiske krise.

Det bedste vi har set

The show must go on

The show must go on

I Bagdad sker der noget ret mageløst lige nu. Musikerne i Iraks nationale symfoniorkester har ikke fået udbetalt deres løn i flere måneder, men alligevel møder ensemblet op hver eneste dag og spiller videre. Det er sgu rørerende.

[TIRSDAG] Kvinder er røde og mænd er blå

Kvinder er røde, og mænd er blå

Klassepartiernes tid er ovre, og danskerne har fået nye vælgermønstre. Altinget har kigget nærmere på en undersøgelse, der viser, at unge stemmer på Liberal Alliance (LA) eller Alternativet, de ufaglærte søger mod Dansk Folkeparti, kvinder stemmer rødt, og mænd stemmer blåt. Hvis der var valg i morgen, ville tre ud af fire LA-vælgere være mænd, og hvis kun kvinderne havde stemmeret, ville SF have et fantastisk valg. Nu er det snart valgår, og derfor har Altinget inviteret nogle af deres journalister i studiet hos den nye podcast Altinget Ajour for at diskutere de nye vælgermønstre.

[Bedste tirsdag] Rusen på Roskilde Festival

Rusen på Roskilde Festival

Peter Lund Madsen er rykket ud af sit studie i DR Byen og ud på årets urinstøvede Roskilde Festival i denne uges udgave af Hjernekassen på P1, der nu er tilgængelig som podcast. Det har han gjort for at undersøge, hvilke stoffer folk indtager – blandt andet på Roskilde Festival. Madsen har løbende besøg af eksperter, eksempelvis forklarer psykiater og overlæge hos Stofrådgivningen Henrik Rindum forskellen på ‘uppers’ og ‘downers’, og hvorfor de er fede/farlige.

[tirsdag] Spionen der gjorde livet surt for ISIS

Spionen der gjorde livet surt for ISIS

Det kan godt være, at Mission: Impossible 6 med Tom Cruise og kompagni buldrer derud af i de danske biografer for tiden. Men hvis du vil have en mere nærværende og autentisk spionhistorie, har New Times er den her nok alligevel et bedre bud. Inden sin [spoiler alert!] død var kaptajn Harith al-Sudani spion for den irakiske eliteefterretningstjeneste kendt som Falkene. Her fik han til opgave at infiltrere terrororganisation ISIS, og som undercover-agent fik han i løbet af 16 måneder stoppet 30 planlagte bilbombeangreb foruden 18 selvmordsbombere. I dag kalder irakiske efterretningsfolk ham for Iraks måske bedste spion nogensinde. Selv om Tom Cruise laver sine egne stunts, er den historie trods alt lidt vildere end at hænge ud af en helikopter.

Tirsdag: Martha Desrumauxs venner kæmper for eviggørelse

Udødeliggørelsen af Martha Desrumaux

Som fremtrædende fagforbundskvinde, feminist, kommunist og en oprørets stemme fra start til slut var Martha Desrumaux (1897-1982) en temmelig interessant skikkelse. Som 13-årig meldte hun sig ind i en fagforening, og kort tid efter lykkedes det hende at skaffe sikkerhedssko til hele den fabrik, hun arbejdede på. Da Tyskland besatte Frankrig, forsøgte hun at organisere strejker men endte med at blive fængslet i koncentrationslejren Ravensbrück. Hendes navn er stadig ukendt for mange ører, og det vil foreningen Les ami.e.s de Martha Desrumaux gøre noget ved. Ifølge dem fortjener hun en begravelsesplads i den franske Panthéon, idet hun var en kvinde af folket, en repræsentant for den franske arbejderklasse og Frankrigs måske første feminist. France 24 har historien (på engelsk).

Spisesedlen

Mere end 80 biler sat i brand i Sverige. Brandene blev påsat af en række maskerede unge i det sydvestlige Sverige omkring Göteborg og Trollhättan mandag aften. Svensk politi mener, at der er tale om et koordineret angreb. I et interview hos Sveriges Radio spørger den svenske statsminister Stefan Löfven retorisk gerningsmændene: ”Hvad fanden har I gang i?”

ISIS har stadig op mod tusindvis af støtter i Syrien og Irak. En ny rapport fra FN estimerer, at mellem 20.000 og 30.000 af personer med tilknytning til terrororganisationen ISIS stadig opholder sig i Syrien og Irak. Flere tusind af dem er støtter fra andre lande. Heraf er nogle engageret i militær aktivitet, mens ”andre skjuler sig i sympatiserende lokalsamfund og urbane områder,” lyder det i rapporten.

Miljøstyrelsen siger ja til vildsvinehegn. Det omdiskuterede 70 kilometer lange hegn, der skal forhindre indførelsen af afrikansk svinepest i Danmark, bliver opført i 2019. Det står klart, efter at Miljøstyrelsen ovenpå en fire ugers lang høringsproces har givet Naturstyrelsen tilladelse til at opføre hegnet.

Jylland skal have sit første børnehospice. Der er afsat 17,6 mio. kroner fra børne- og ungehospice-puljen til et børnehospice i Jylland, oplyser formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF). ”Det er rigtig vigtigt at få et hospice i Vestdanmark, efter at vi har set, hvor stor søgning der er til det i Østdanmark,” siger Liselott Blixt. Hospicet skal bygges i årene 2018-2021.

Westminster er afspærret, og Parliament Square er evakueret for civile, efter en bil i høj fart kørte ind i en sikkerhedsafspærring foran det britiske parlament. Bevæbnet politi mødte talstærkt op og arresterede føreren, der sad bag rattet i den stillestående bil, da politiet ankom. The Telegraph følger udviklingen.

Et sidste ord

Hundene her fremstår ikke videre intelligente, men det er underordnet i denne sammenhæng. Det er deres måde at skændes på, du skal lægge mærke til. Hvis du genkender det fra dig selv, så overvej at tage en pause fra de sociale medier.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12