21. juli 2023

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Det bedste vi har set

Men du behøver ikke rejse dig fra chaiselongen.

Hvis du er erfaren Føljeton-læser, ved du, at vi normalt udkommer med en anderledes kadence over sommeren. Færre udgaver med færre nyheder.

Men plejer er død, og i år prøver vi noget nyt. For egentlig mener vi, at sommeren skal bruges på at nørde igennem.

Så vi har simpelthen lanceret et sommerbrevkursus

Fra mandag d. 26. juni og 5 uger frem sender vi 5 små brevkurser ud til jeres indbakker (modtager du ikke vores daglige mail, kan du justere dine indstillinger her.)

Det er én lektion om dagen. Mandag til torsdag.

Kurserne er hurtigt læst, veloplagte og med rigeligt til de små grå. Så du kan fylde de lange sommerdage med meningsfulde overspringshandlinger.


I løbet af sommeren skal vi:

Uge 26: Skære gennem hypen og få greb om kunstig intelligens: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion.
Uge 27: Sommerlæse blød science fiction: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion.
Uge 28: Undersøge, om modvækst er svaret på alle vores bønner: 1. lektion2. lektion, 3. lektion & 4. lektion
Uge 29: Og øve os i at se på billeder med Oliver Stilling: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion
Uge 30: Lære at gennemskue magtens spin med Lars Trier Mogensen: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion

 

Men bare rolig, du bliver ikke snydt for nyhederne. De kommer om fredagen i vores spritnye overbliksformat, som selvfølgelig også lander direkte i din indbakke.

Som altid er mailen åben, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Og ellers er det bare at sige: vel mødt på sommerskolen!

 

Da den tidligere leder af Reform UK og Brexit-forkæmper Nigel Farage for tre år siden blev spurgt, hvem der skulle tage sig af ældreplejen efter Brexit, svarede han på vanlig overlegen maner: “Heldigvis er det problem 30 år ude i fremtiden, så vidt jeg ved.” Som The Guardian skriver, har Farage en særlig evne til […]

Midt i hedebølgen er det ikke klimapolitik, men højrefløjen, der dominerer det spanske parlamentsvalg på søndag. Alberto Núñez Feijóo og hans konservative parti Partido Popular er favoritterne, der i det mest sandsynlige vinderscenarie vil hive det indvandringskritiske og EU-skeptiske parti Vox ind fra sidelinjen til en ny regeringskoalition, som vi har set det ved de nylige valg i Sverige og Finland. Det er lige før, man får brug for en vifte.

Når man ikke selv vil gå. Bryggeriet Carlsberg har mistet kontrollen over sin russiske forretning, Baltika Breweries, efter præsident Vladimir Putin onsdag underskrev et dekret, der indsætter kampagnerådgiveren Taimuraz Bolloev som direktør. Det sker, mens Rusland truer med at angribe alle skibe i Sortehavet, og kornaftalen er suspenderet. Carlsberg har siden krigens start nølet med at trække sig ud, inden det i juni lød, at Baltika var solgt til en unavngiven køber.

Frans Timmermans forlader EU. Den nederlandske næstformand og klimakommissær i EU-Kommissionen meddelte torsdag, at han går efter at lede den grønne flanke, når der november er valg på hjemmefronten. “Den store udfordring for ham, når han vender tilbage, er at finde den rette tone og ikke blive set som den høje hest fra Bruxelles, der fortæller nederlænderne, hvordan tingene skal gøres,” siger seniorøkonom Sander Tordoir til Politico.

Hvid støj. Med Jonas Vingegaards forspring på over syv minutter, efter den slovenske konkurrent Tadej Pogačar onsdag smeltede helt ned på Col de la Loze, er det gamle spøgelse – dopingspekulationerne – vendt tilbage til cykelsporten. “Nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet til Vingegaard, har ikke kun været baseret på hans resultater, men også på hans fåmælte natur og hans ubestridelige danskhed,” skriver The Guardian inden søndagens Tour de France-finale.

Verdens rigeste kapitalforvalter bliver endnu rigere. Selvom et politisk indgreb for et par år siden skulle lægge en dæmper på Blackstones opkøb af boliger i København, er de ikke bare sådan til at stoppe. Man skifter bare sit administrationsfirmas navn til Kereby, og på verdensplan har virksomheden nu nået en historisk milepæl ved at krydse 1000 mia. dollars i kapitalbeholdning. Glem ikke, at direktør Stephen Schwarzman har været en trofast pengestøtte til Donald Trump.

Toryerne holder fast i Boris Johnsons plads i parlamentet. Briterne har torsdag stemt om, hvem der skal erstatte den tidligere premierminister, der i juni valgte at forlade politik. Med kun 495 stemmers forskel er det konservative parti vinderen af de tre såkaldte suppleringsvalg, der beskrives som en lakmustest til næste års valg til parlamentet. Trods sejren tyder det snævre forspring på, at den nuværende premierminister Rishi Sunak kan være ved at miste terræn.

 

 

Kast et kulturhistorisk blik på porno, utroskab og seksualitet med den tidligere meget hypede belgisk-amerikanske psykoterapeut Esther Perel og model Emily Ratajkowski. Hør også fraklippene.

 

☑  Udvid Oppenheimer-oplevelsen med et Nolan-interview.

 

☑ Genfind dine gamle Pokémon-kort.

 

☑ Hop over på Twitter og forstå, hvor ordet bananrepublik kommer fra.

 

Læs om Paris, der er ved at drukne.

 

☑ Hør, om du er lige så glad for 90’er-hiphopgruppen Cypress Hills nye Tiny Desk-koncert som resten af internettet.

 

Forbered dig på næste uges spinkursus ved at høre Noam Chomskys fem lektioner i at gennemskue manipulation (mod en lille betaling). Man skulle tro, at han læste Føljeton. Og så er det stadig ikke til at forstå, at han er 94.

Et sidste ord

Barbie er ikke altid en lige god ally. Men hun kan gøre dig klogere undervejs.

Vel mødt til mandagens sommerskole, hvor Lars Trier Mogensen sorterer skidt og spin.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12