Føljetoner

Techmilliardæren Peter Thiel sætter dybe spor i verden gennem virksomheden Palantir og hans forbindelser til Trump-administrationen. Vi er dykket ned i hans mest læste bog for at forstå, hvad han egentlig vil.

Techmilliardæren Peter Thiel ønsker et opgør med den liberale verdensorden og uhæmmet magt til techgiganterne. Meget tyder på, at Trump-administrationen ikke bare lytter, men følger drømmen til dørs.

Palantirs topchef Alex Karp ønsker sig et mere patriotisk og militariseret Silicon Valley. Resultatet bliver (måske) en verden, hvor algoritmer og oligarker træffer beslutningerne på fællesskabets vegne.

Palantir er ved at overtage det digitale verdensherredømme. I Danmark bruger politiet også software fra den Trump-venlige techgigant. Hvor bekymrede skal vi være?

Massekulturen har alle dage stået for skud. Men alligevel føles i dag som alt er gået fra ondt til værre. Sociale medier er fuld af brain rot og KI-slop, og alle film ligner hinanden, og det, de ligner, er lort. Er det nu virkelig kulturens gang?

Internettet er blevet et dårligt sted at være. Vi bombarderes af reklamer og indhold, vi ikke har bedt om. Men internettet var godt engang, og det kan det blive igen, mener internetaktivist og forfatter Cory Doctorow. Vi skal bare ud af lortet.

Alt, hvad vi ser på internettet, er styret af algoritmer. Men hvad sker med vores egne præferencer, når vi ikke selv dikterer dem? I dag tager vi hul på spørgsmålet om kulturens angivelige død i det 21. århundrede – og taler med techjournalisten Kyle Chayka om tabet af personlig smag og livet i en filtreret verden.

Den er bare i dvale. I dag taler vi med den amerikanske kulturjournalist W. David Marx, hvis bog Blank Space er blevet diskuteret livligt i den sidste måned hos bl.a. Weekendavisen og i DR-podcasten Parnasset. Men kritikken er misforstået. I hvert fald hvis man taler med Marx.

Hvorfor må man aldrig smide nazikortet?

Så hvor meget minder Donald Trump egentlig om Adolf Hitler?

Kan ICE sammenlignes med Gestapo, eller skal vi lægge bekymringerne på is?

Hvorfor bruger Trump-regeringen nynazistiske hundefløjter?

Arkitekterne bag kunstig intelligens er godt i gang med at bygge fremtiden, som vi alle sammen skal leve i. De indsamler data, ejer infrastrukturen, hemmeligholder algoritmerne og forsøger at overbevise os om, at det hele ender med verdensfred og løsningen på klimaforandringerne. Men vi er ikke helt overbeviste. Derfor vil vi de næste seks måneder fortælle en anden historie om den verdensomvæltende teknologi – og den begynder længe før, der fandtes techgiganter. Det er historien fra kileskrift til kunstig intelligens.

I tusindvis af år havde algoritmer intet med computere at gøre. Vi drager til Mesopotamien, hvor verdens første skriftsprog opstod for at holde styr på civilisationen.

Vi bladrer i en matematisk bestseller (ja, du læste rigtigt!) og finder det matematiske grundlag for nutidens cybersikkerhed.

Løber kvanteteknologien fra den gamle matematik og nutidens kryptografi? Og hvad kan vi gøre ved det?

Det svarede til “at finde et jetfly i Tutankhamons grav” eller “åbne en pyramide og finde en atombombe”, da en umiddelbart uimponerende genstand blev hentet fra et skibsvrag.

Algoritmer og kunstig intelligens truer adgangen til information. Brewster Kahle, der har været internettets selvudnævnte bibliotekar i 30 år, er klar til kamp for fremtidens biblioteker.

Cathy O’Neil, matematiker og forfatter til Weapons of Math Destruction, advarede os om at stole for blindt på algoritmerne. Og nu er vi, ifølge hende, i gang med at gentage samme fejl med kunstig intelligens.

Men hvad er bevidsthed overhovedet? Det spørgsmål har holdt filosoffer vågne om natten i mere end 1.000 år.

Nul fandtes som koncept, før det var et tal. Gennem tiden har det skiftet form og forarget, og nu er det en af byggestenene til vores digitale verden.

Føljetons slumrende kunstnyhedsbrev Et Hul i Markedet skal løbes i gang igen i det nye år. Hvorfor? Fordi det handler om kunst og er en nødvendig udgivelse. I denne uges føljeton vil Et Hul i Markedets redaktør Oliver Stilling tænke højt: Hvad er en bæredygtig forretningsmodel for et moderne kunstmedie? Og hvad er det for en medievirkelighed, Et Hul i Markedet vågner op til? Vi kender Et Hul i Markedets ‘What’, men vi mangler at få dets ‘How’ og ‘Why’ på plads. Følg med på denne plads de næste dage.

Føljetons kunstnyhedsbrev har ligget i dvale i halvandet år. Det er der mange medier, som ikke ville overleve. Berlingske eller Jyllands-Posten for eksempel. Vi er nået til anden del af Oliver Stillings føljeton om Et Hul i Markedets genkomst.

Efter en periode i dvaletilstand skal Føljetons kunstnyhedsbrev Et Hul i Markedet i sving igen. Men på hvilke præmisser? Og hvordan kan man få økonomi i et kunstmedie til at hænge sammen uden at sælge ud? Nyhedsbrevets redaktør Oliver Stilling forsøger i denne uges føljeton at indkredse nogle svar på disse spørgsmål.

Oliver Stilling er nået til sidste afsnit i denne uges føljeton om retableringen af Føljetons vigtige og toneangivende kunstmedie Et Hul i Markedet. I dag handler det om penge. Hvor skal de komme fra?

USA’s angreb på Venezuela er konklusionen på en langvarig amerikansk stræben efter verdens største oliereserver.

Det amerikanske kup i Venezuela er endnu et kapitel i en lang historie om USA’s forsøg på at dominere Syd-og Mellemamerika. Men nye trumpistiske logikker er på spil.

Heldigvis fik Danmark ikke et venezuelansk-amerikansk valgsystem. Men truslen fra USA er stadig åbenlys.

De fleste af ugens overskrifter om Venezuela handler om USA – helt efter Trumps ønske om at gøre international politik til et realityshow med ham som hovedkarakter. Ugens begivenheder vidner dog også om et øget spændingsforhold mellem amerikanerne og deres geopolitiske rivaler i Kina.