Sagnlandet Danmark

‘Balders død’ af C.W. Eckersberg. 1817
I slutningen af det 19. århundrede er folketroen allerede ved at forsvinde ud af de danske lokalsamfund.
Den almindelige dansker, almuen, bliver mere oplyst; landboreformerne, der bliver indført mellem 1750-1814, ophæver stavnsbåndet, og flere bønder begynder små småt at kunne eje sine egne gårde. Imens bliver skolelovene indført i 1814, og alle børn kan nu få lov til at gå i skole. Folk bliver klogere, de ved mere og bedre. De bliver mere “folkelige”, men folkesagnene forsvinder.
Den danske folkelighed kommer på tapetet, og langsomt, i løbet ét århundrede, forsvinder de fortællinger, som den danske almue har fortalt hinanden gennem tiden. Men hvor blev de af? Og hvad kom i deres sted?
I dag ser vi nærmere på, hvordan “historien” om Danmark blev til, og hvordan folkloren er politisk.