Føljetoner

Hvorfor må man aldrig smide nazikortet?

Så hvor meget minder Donald Trump egentlig om Adolf Hitler?

Kan ICE sammenlignes med Gestapo, eller skal vi lægge bekymringerne på is?

Hvorfor bruger Trump-regeringen nynazistiske hundefløjter?

Over det seneste år har Føljeton fulgt kunstskolen på udrejsecentrene Sjælsmark og Avnstrup. Kunstskolen skal give beboerne et afbræk fra en hverdag, der ifølge regeringen helst skal være så grå og meningsløs som muligt.

Medarbejderne fra Danmarks Fængsler skal bruge meget tid på at forklare, at de danske udrejsecentre ikke er fængsler. Selv oplever beboerne hverdagen som klaustrofobisk.

Mistrivslen er udbredt på de danske udrejsecentre. Halvdelen af børnene er i høj risiko for psykiatriske lidelser, der risikerer at forfølge dem hele livet, mens medicinerede voksne går hvileløst frem og tilbage på græsset til lyden af skud fra Høvelte Kaserne.

I kunstskolen på udrejsecentrene i Sjælsmark og Avnstrup har det at lave noget med hænderne åbnet for samtaler, som kunstnere og beboere ellers ikke ville have haft. “Vi kommer ind bag mennesker på en helt anderledes måde. Nogle gange har man bare lyst til at sidde ved siden af nogen og mærke.” Det sidste år har de arbejdet på keramikken til et fælles langbord.

USA’s angreb på Venezuela er konklusionen på en langvarig amerikansk stræben efter verdens største oliereserver.

Det amerikanske kup i Venezuela er endnu et kapitel i en lang historie om USA’s forsøg på at dominere Syd-og Mellemamerika. Men nye trumpistiske logikker er på spil.

Heldigvis fik Danmark ikke et venezuelansk-amerikansk valgsystem. Men truslen fra USA er stadig åbenlys.

De fleste af ugens overskrifter om Venezuela handler om USA – helt efter Trumps ønske om at gøre international politik til et realityshow med ham som hovedkarakter. Ugens begivenheder vidner dog også om et øget spændingsforhold mellem amerikanerne og deres geopolitiske rivaler i Kina.

Techmilliardæren Peter Thiel sætter dybe spor i verden gennem virksomheden Palantir og hans forbindelser til Trump-administrationen. Vi er dykket ned i hans mest læste bog for at forstå, hvad han egentlig vil.

Techmilliardæren Peter Thiel ønsker et opgør med den liberale verdensorden og uhæmmet magt til techgiganterne. Meget tyder på, at Trump-administrationen ikke bare lytter, men følger drømmen til dørs.

Palantirs topchef Alex Karp ønsker sig et mere patriotisk og militariseret Silicon Valley. Resultatet bliver (måske) en verden, hvor algoritmer og oligarker træffer beslutningerne på fællesskabets vegne.

Palantir er ved at overtage det digitale verdensherredømme. I Danmark bruger politiet også software fra den Trump-venlige techgigant. Hvor bekymrede skal vi være?

Hvorfor er en af verdens mest magtfulde techmilliardærer så besat af Antikrist?

Peter Thiel er langt fra den eneste markante højrestemme, som frygter dommedag – og samtidig bruger apokalypsen taktisk.

Hvem vil blive efterladt, når Jesus vender tilbage?

Den kristen-fundamentalistiske apokalypse har ikke bare et personligt aftryk, men kan også spores i amerikansk politik.

EU og Danmark udliciterer i stigende grad grænsebevogtning til stater i Nordafrika. Men hvordan gik Europa fra at lave skræmmekampagner mod migranter til at betale andre lande for at holde dem væk?

EU støtter Tunesiens brutale grænsekontrol for at forhindre afrikanske ankomster fra Middelhavet. Føljeton er rejst til Tunis for at forstå Europas eksternalisering, og de mennesker, der mærker den på egen krop.

Danmark og Østrig arbejder sammen med organisationen ICMPD om at opruste den tunesiske grænsekontrol. Føljeton og østrigske Der Standard forklarer et samarbejde, der hviler på en paradoksal kombination af hård grænsebevogtning og officielle mål om beskyttelse af menneskerettigheder.

Mens Danmark og EU knytter tættere bånd til Tunesien, undertrykker den tunesiske regering journalister og aktører i civilsamfundet, der arbejder med migration. Føljeton har talt med en dansk journalist, som blev arresteret for at tale med en sort migrant.

Hvad blev der egentlig af woke? Og hvorfor er der så mange kvinder på arbejdsmarkedet?

I gårsdagens afsnit talte vi om den amerikanske lingvist George Lakoffs politiske metaforer. Tilbage i 1995 beskrev han konservatismen som baseret på den “strikse far”. I dag skal vi se nærmere på en af det 20. århundredes største faderskikkelser: Adolf Hitler.

I går handlede det om postmoderne fascisme. Det gør det også i dag. Vi kigger nærmere på KI-slop, fascistisk æstetik, og hvad sex har at gøre med det hele.

Gennem ugen har vi talt om “wokes” død, om den store feminisering, postmoderne fascisme og fascistisk æstetik. I dag runder vi af med en undersøgelse af nye former for sexisme og kvindehad samt den voksende anti-humanistiske bølge.

Danmark nåede i sidste øjeblik at lande EU’s klimamål inden COP30. Udvandet og med store mangler, lyder kritikken af målet, der åbner for at udlicitere dele af klimaansvaret til lande uden for EU. Alligevel forventer parlamentet at haste et kompromis igennem i Bruxelles, så man har et fælles fodslag, mens topmødet er i gang.

“Det er lidt som at starte en fodboldkamp, og du ikke ved om spillereglerne ændrer sig i første eller anden halvleg.”

Frankrig er bekymret for, at skovene ikke opfanger nok CO2 for at EU kan leve op til sine klimamål. Andre mener, at vi skal vende udviklingen i stedet for at udvande dem.

Italien og Tyskland har i sidste øjeblik sikret længere snor til bilindustrien.

Tirsdagens valg skal rette op på især tre skævvridninger.

Når du i dag skal i stemmeboksen, er det ikke kun de landsdækkende partier, du kan sætte dit kryds ved. Lokallisterne pryder også stemmesedlerne – med et håb om mindre landspolitisering.

Socialdemokratiet har fået en historisk lussing af vælgerne – mens presset på statsminister Mette Frederiksen vokser.

En god, ond og grusom læsning af det socialdemokratiske katastrofevalg.

Er Danmarks planer om at købe langtrækkende præcisionsvåben andet end store ord, og er den retoriske oprustning i sig selv nok til at afskrække eller opmuntre Putin? Over fire dage undersøger vi, hvor langt regeringens paradigmeskifte rækker.

Er Danmarks planer om at købe langtrækkende præcisionsvåben andet end store ord, og er den retoriske oprustning i sig selv nok til at afskrække eller opmuntre Putin? Over fire dage undersøger vi, hvor langt regeringens paradigmeskifte rækker.

Er Danmarks planer om at købe langtrækkende præcisionsvåben andet end store ord, og er den retoriske oprustning i sig selv nok til at afskrække eller opmuntre Putin? Over fire dage undersøger vi, hvor langt regeringens paradigmeskifte rækker.

Er Danmarks planer om at købe langtrækkende præcisionsvåben andet end store ord, og er den retoriske oprustning i sig selv nok til at afskrække eller opmuntre Putin? Over fire dage undersøger vi, hvor langt regeringens paradigmeskifte rækker.

Den humanitære krise i Yemen er et økonomisk aktiv for USA og Storbritannien, der trækker konflikten i langdrag, siger historiker og mellemøstprofessor Isa Blumi.

I Bangladesh er det humanitære system ved at kollapse under de hårdt prøvede rohingya-flygtninge. En FN-konference satte i september fokus på situationen, men manglede en handlingsplan og konkrete forpligtelser fra verdens lande.

Tyskland og Østrig forhandler hjemsendelsesaftaler med Taliban i Afghanistan og al-Shaara i Syrien. Danmark overvejer at lade sig inspirere.

Efter to års borgerkrig er situationen i Sudan kun blevet mere uoverskuelig og katastrofal.

Ungdomsprotester har ramt hele verden. Hvad har sat gang i de såkaldte Gen Z-protester, og hvad kendetegner den nye bevægelse?

I september satte nepalesiske Gen Z-grupper gang i en lavine af protester over hele verden. Nu arbejder de på at forvandle momentum til politisk indflydelse.

Hvad kan protesterne under det arabiske forår lære os om nutidens Gen Z-revolutioner?

Den marokkanske Gen Z-bevægelse har fået sine ønskede reformer, men har betalt prisen med massearrestationer af demonstranter. Er luften nu sivet af ballonen?

“1,5 to stay alive” lød det ved COP21-forhandlingerne i Paris tilbage i 2015. Men hvordan kom den famøse klimaaftale i stand?

Reduktionsmål og klimaaftaler – godt begyndt, men kun halvt fuldendt. Hvor skal man skrue, og hvor skal der skæres? Hvad skal det koste, og hvem skal betale? Og vigtigst af alt – hvad virker?

Vil Kina gribe faklen og blive verdens nye klimaleder? Eller spøger kullet stadig i Beijing?

En kirke i Nordsverige er blevet flyttet flere kilometer, fordi den stod i vejen for minedriften og EU’s grønne energiomstilling.

Minedrift går ud over miljøet og menneskerettighederne.

Før byen i Kiruna blev bygget til at understøtte minedriften, har samerne levet i området i flere tusind år.

Den går fremad med den grønne energiomstilling, men glemmer vi mineralerne i forbifarten?

Norges suverænitet over Svalbard er fastslået i en traktat fra 1920. I traktaten står der samtidig, at borgere fra lande, der har ratificeret aftalen, skal have de samme rettigheder som nordmænd på øgruppen. En stigning i det internationale indbyggertal er dog en udvikling, som norske myndigheder er bekymrede over.

Svalbards placering i Barentshavet gør øgruppen særligt vigtigt strategisk, men Svalbardtraktaten sætter samtidig grænser for de militære aktiviteter. Rusland mener alligevel, at Norge på ulovligt vis benytter øgruppen til militære formål – mens eksperter mener, at Rusland selv udnytter et fortolkningsrum i traktaten til at fremprovokere reaktioner fra Norge og NATO.

For at understrege Norges suverænitet over Svalbard, ser norske myndigheder det som centralt at sørge for en vis tilstedeværelse af nordmænd på øgruppen. Samtidig ønsker myndighederne at begrænse aktiviteten til internationale borgere. Det gør de ved hjælp af det, sociolog og ekspert Tiril Vold Hansen kalder grøntvasket politik.

Svalbardtraktaten lægger begrænsninger på, hvordan Norge kan håndtere sikkerhedspolitiske problemer på Svalbard – så for at omgå begrænsningerne indføres der tiltag, som mødes med misnøje i den lokale befolkning. Ikke mindst bekymrer man sig for, hvordan tiltagene vil påvirke velfærden for øgruppens internationale borgere. Deres tilstedeværelse ses nemlig som en helt central del af Svalbardssamfundets DNA.