Føljetoner

Techmilliardæren Peter Thiel sætter dybe spor i verden gennem virksomheden Palantir og hans forbindelser til Trump-administrationen. Vi er dykket ned i hans mest læste bog for at forstå, hvad han egentlig vil.

Techmilliardæren Peter Thiel ønsker et opgør med den liberale verdensorden og uhæmmet magt til techgiganterne. Meget tyder på, at Trump-administrationen ikke bare lytter, men følger drømmen til dørs.

Palantirs topchef Alex Karp ønsker sig et mere patriotisk og militariseret Silicon Valley. Resultatet bliver (måske) en verden, hvor algoritmer og oligarker træffer beslutningerne på fællesskabets vegne.

Palantir er ved at overtage det digitale verdensherredømme. I Danmark bruger politiet også software fra den Trump-venlige techgigant. Hvor bekymrede skal vi være?

Massekulturen har alle dage stået for skud. Men alligevel føles i dag som alt er gået fra ondt til værre. Sociale medier er fuld af brain rot og KI-slop, og alle film ligner hinanden, og det, de ligner, er lort. Er det nu virkelig kulturens gang?

Internettet er blevet et dårligt sted at være. Vi bombarderes af reklamer og indhold, vi ikke har bedt om. Men internettet var godt engang, og det kan det blive igen, mener internetaktivist og forfatter Cory Doctorow. Vi skal bare ud af lortet.

Alt, hvad vi ser på internettet, er styret af algoritmer. Men hvad sker med vores egne præferencer, når vi ikke selv dikterer dem? I dag tager vi hul på spørgsmålet om kulturens angivelige død i det 21. århundrede – og taler med techjournalisten Kyle Chayka om tabet af personlig smag og livet i en filtreret verden.

Den er bare i dvale. I dag taler vi med den amerikanske kulturjournalist W. David Marx, hvis bog Blank Space er blevet diskuteret livligt i den sidste måned hos bl.a. Weekendavisen og i DR-podcasten Parnasset. Men kritikken er misforstået. I hvert fald hvis man taler med Marx.

Arkitekterne bag kunstig intelligens er godt i gang med at bygge fremtiden, som vi alle sammen skal leve i. De indsamler data, ejer infrastrukturen, hemmeligholder algoritmerne og forsøger at overbevise os om, at det hele ender med verdensfred og løsningen på klimaforandringerne. Men vi er ikke helt overbeviste. Derfor vil vi de næste seks måneder fortælle en anden historie om den verdensomvæltende teknologi – og den begynder længe før, der fandtes techgiganter. Det er historien fra kileskrift til kunstig intelligens.

I tusindvis af år havde algoritmer intet med computere at gøre. Vi drager til Mesopotamien, hvor verdens første skriftsprog opstod for at holde styr på civilisationen.

Vi bladrer i en matematisk bestseller (ja, du læste rigtigt!) og finder det matematiske grundlag for nutidens cybersikkerhed.

Løber kvanteteknologien fra den gamle matematik og nutidens kryptografi? Og hvad kan vi gøre ved det?

Det svarede til “at finde et jetfly i Tutankhamons grav” eller “åbne en pyramide og finde en atombombe”, da en umiddelbart uimponerende genstand blev hentet fra et skibsvrag.

Algoritmer og kunstig intelligens truer adgangen til information. Brewster Kahle, der har været internettets selvudnævnte bibliotekar i 30 år, er klar til kamp for fremtidens biblioteker.

Cathy O’Neil, matematiker og forfatter til Weapons of Math Destruction, advarede os om at stole for blindt på algoritmerne. Og nu er vi, ifølge hende, i gang med at gentage samme fejl med kunstig intelligens.

Men hvad er bevidsthed overhovedet? Det spørgsmål har holdt filosoffer vågne om natten i mere end 1.000 år.

Nul fandtes som koncept, før det var et tal. Gennem tiden har det skiftet form og forarget, og nu er det en af byggestenene til vores digitale verden.