Fra kileskrift til kunstig intelligens

I tusindvis af år havde algoritmer intet med computere at gøre. Vi drager til Mesopotamien, hvor verdens første skriftsprog opstod for at holde styr på civilisationen.

Vi bladrer i en matematisk bestseller (ja, du læste rigtigt!) og finder det matematiske grundlag for nutidens cybersikkerhed.

Løber kvanteteknologien fra den gamle matematik og nutidens kryptografi? Og hvad kan vi gøre ved det?

Det svarede til “at finde et jetfly i Tutankhamons grav” eller “åbne en pyramide og finde en atombombe”, da en umiddelbart uimponerende genstand blev hentet fra et skibsvrag.

Algoritmer og kunstig intelligens truer adgangen til information. Brewster Kahle, der har været internettets selvudnævnte bibliotekar i 30 år, er klar til kamp for fremtidens biblioteker.

Cathy O’Neil, matematiker og forfatter til Weapons of Math Destruction, advarede os om at stole for blindt på algoritmerne. Og nu er vi, ifølge hende, i gang med at gentage samme fejl med kunstig intelligens.

Men hvad er bevidsthed overhovedet? Det spørgsmål har holdt filosoffer vågne om natten i mere end 1.000 år.

Nul fandtes som koncept, før det var et tal. Gennem tiden har det skiftet form og forarget, og nu er det en af byggestenene til vores digitale verden.

Før moderne algoritmer styrede maskinerne, blev hele universet set som en maskine. Historiker Minsoo Kang fortæller om vores varige fascination af (og frygt for) levende maskiner.

Med det mekaniske verdensbillede følger sandsynlighedsregning, der i dag danner matematisk grundlag for en algoritme, som kan forudsige døden.

Matthew L. Jones, professor på Princeton University og forfatter til bogen How Data Happened, fortæller historien om data fra oplysningstiden til algoritmernes tidsalder. Den er vigtig, fordi den handler om sandhed og magt.

Blaise Pascal drømte om at mekanisere beregning – men det var arbejdsdeling snarere end hans rustne regnemaskine, der fik drømmen til at gå i opfyldelse.