Vi har tabt tråden og mistet troldtøjet

Industrialiseringens indvarsling: Oplyste fabrikker. Arkwright’s Cotton Mills by Night af Joseph Wright. 1798
Engang fandtes der trolde og andet troldtøj i Danmark. Rundt omkring i de danske bakker og dale boede alskens mystiske væsener, der var nisser i husene og ellefolk på markerne. Og ude på heden gik der spøgelser. Det var dengang, hvor der lurede meget ondere ting ude i mørket end ulve. Men de forsvandt med tiden, og det samme gjorde alle de steder, de boede.
Det vilde landskab blev opdyrket og oplyst. Der var ikke længere plads til vætter og lygtemænd. Det er nu så længe siden, de forsvandt, at vi knap kan huske, at de var her.
Alligevel er den danske samtidslitteratur nu blevet befolket af mystiske væsener som trolde og åmænd og havfruer. Pludselig er eventyrene begyndt at pible frem.
I denne uge skal det handle om dansk folklore og folkesagn, hvor de blev af, og hvorfor de er kommet tilbage.
“I gamle dage var der mange steder, hvor der boede gårdboer, höjfolk og ellefolk. Disse væsener havde forsyndet sig mod Gud og var af Vorherre blevne nedstyrtede fra himlen. De, som faldt i gårdene, kaldtes gårdboer, de, der faldt på höjene, höjfolk, og de som faldt på engene, kom til at hedde ellefolk.”
A. Olesen, Nörre-Syndby.
“Den gang Vorherre udstödte de faldne engle af himlen, faldt de ned på jorden og blev til alt det troldtøj, der findes. De,som faldt på tagene, blev nisser; de, som faldt i havene, havfolk; de, som faldt på bjærgene, bjærgfolk og de som faldt i moser, blev til ellefolk.”