26. juni 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Fodbold – for de få og de folkevalgte

Så sker det: Det danske herrelandshold sikrer sig (forhåbentligt) en billet til kvartfinalen ved EM i fodbold senere i dag. Hjemmebanen i København er godt nok blevet skiftet ud med Amsterdam, men mon ikke, det nok skal gå godt mod Wales? Landsholdet fandt i hvert fald spillehumøret, da Rusland i mandags blev besejret 1-4. Intet […]

Kære læser

Stol ikke på nogen over 30

People try to put us d-down (talkin’ ’bout my generation) Just because we g-g-get around (talkin’ ’bout my generation) Things they do look awful c-c-cold (talkin’ ’bout my generation) Yeah, I hope I die before I get old (talkin’ ’bout my generation) “My Generation“, The Who (1965).   Millennial-generationens diæt består af 70 pct. avokadomadder, […]

Det bedste vi har set

En sviner fra det hinsides

En sviner fra det hinsides

Da radiovært Adrian Hughes’ mor dør, efterlader hun sig et testamente, hvori hun udførligt og efter tur revser alle sine sønner. Adrian beslutter sig for at dykke ned i sin mors historie for at finde ud af, hvorfra den smukke, veluddannede og charmerende kvinde fik sine dæmoner. Svaret fører ham ad snirklede veje tilbage i tiden og ind i Københavns jetset, hvor alkohol, piller og penge flød, og hvor besværlige hustruer (måske) var nogen, man slog ihjel. Podcasten Mors afskredsbrev kan høres hos DR. 

Pligten kalder

Pligten kalder

Skydespil som Call of Duty er, uanset hvordan man vender og drejer det, lidt af en reklamesøjle for krig, død og ødelæggelse. Men de er også virkelig sjove at spille. Kan man gøre det uden at internalisere volden? Real Life Magazine stiller spørgsmålet.

Klubhuset

Klubhuset 

“Tag som eksempel det øjeblik, der udspillede sig under aftensmaden, mens en af drengene var ved at fortælle mig om sin ambition om at blive rockstjerne. Baron kigger op fra sin smartphone og siger, apropos ingenting, “Yo. Hitler opfandt sexdukken“. Rummet fyldes af stilhed, mens alle drengene nikker og tygger videre med stoisk ro, en tavs opfordring til at uddybe. “Det er derfor, de allesammen har blondt hår og blå øjne,“ siger han. “Vent,“ siger jeg. “Det kan ikke passe. Hvor har du det fra?“ “TikTok, mand.“ Den prisvindende journalist og professor Barrett Swanson har besøgt et såkaldt “Clubhouse“, hvor unge, håbefulde influencers laver ti-sekunders videoer side om side i håbet om at score kassen. Det er vild og velskrevet læsning.

Spisesedlen

Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, tabte mandag en mistillidsafstemning i Riksdagen. Afstemningen kom efter, Socialdemokraterna har sat Vänsterpartiet udenfor indflydelse i et spørgsmål om regulering af huslejepriser. Et stort og politisk blandet flertal stemte for at vælte statsministeren, og det er første gang, en svensk statsminister er blevet væltet af en mistillidsafstemning. David Dragsted skrev tirsdag om det svenske mistillidsvotum. Onsdag beskrev Lars Trier Mogensen om, hvordan det svenske kaos kan blive en dansk virkelighed.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede tirsdag om, at flere lande, herunder Uganda, Zimbabwe, Bangladesh og Trinidad og Tobago, ikke kan fortsætte deres vaccinationsprogrammer i øjeblikket, da man er løbet tør for coronavacciner. Ifølge seniorrådgiver Bruce Aylward har WHO’s vaccinesamarbejde, Covax, indtil videre leveret 90 mio. vaccinedoser på verdensplan. Blot 2 pct. af den samlede befolkning på det afrikanske kontinent er indtil videre blevet vaccineret.

Den pro-demokratiske hongkongske avis Apple Daily blev onsdag ved midnatstid tvunget til at lukke efter at have fået indefrosset sine midler af Hongkongs politi. Apple Daily, der blev stiftet af rigmanden og aktivisten Jimmy Lai, har med sin systemkritiske linje længe været en torn i øjet på Kina, der systematisk har strammet grebet om Hongkong. Fem ledende skikkelser på avisen, herunder chefredaktør Ryan Law, blev i sidste uge anholdt og beskyldt for at true den nationale sikkerhed. David Dragsted skrev om det i torsdagens ‘Kære læser’.

Resterne fra 751 mennesker, hvoraf størstedelen er børn, er blevet fundet i umarkerede grave ved en tidligere kostskole for Canadas oprindelige befolkning i Saskatchewan. Det fortalte en af de oprindelige befolkningsgrupper torsdag. Fundet kommer blot få uger efter, at et lignende gravsted blev fundet i British Colombia. Fra omkring 1883 og helt frem til 1996 blev godt 150.000 børn af Canadas oprindelige befolkning tvangsfjernet fra deres familier og indsat i kostskoler, hvor de ofte blev mishandlet og misbrugt.

Bagmandspolitiet (SØIK) har valgt at sigte Danske Bank for overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen, meldte banken ud fredag. Danske Bank sigtes “på grundlag af utilstrækkelig overvågning af transaktioner i finansielle instrumenter og markedsmanipulation som følge af visse modsatrettede handler“, hedder det i pressemeddelelsen. Sigtelsen kommer på baggrund af en anmeldelse af Danske Bank, som Finanstilsynet i juni 2020 indgav til SØIK.

Et sidste ord

Hvem skulle have troet, at Dean Martins That’s Amore i virkeligheden handlede om moræner?

Hav en dejlig weekend!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12