4. september 2018

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Landsholdet, Pape og Danske Bank skal tage deres opvask

Der var tårer at spore i mangt en øjenkrog. Det var ellers en smuk sommeraften. Alle stod udenfor med deres øl og havde blot få sekunder forinden krammet vildt fremmede mennesker i en ekstatisk lykkeros. Nu var storskærmsarrangementet blevet forvandlet til ren sorg. Danmark var SÅ tæt på i ottendedelsfinalen mod Kroatien ved VM i fodbold. […]

Kære læser

DF’ere på udebane: Åbentstående skjorter i freskoagtige omgivelser

Dansk Folkeparti har lanceret en ny reklamekampagne med filterkunstportrætter af partiets fire mandlige rorgængere i freskoagtige omgivelser. Oliver Stilling analyserer billederne.

Kære læser

Da B næsten flyttede fra A

Nikolaj Zeuthen lader forfatterinderne A og B toppes om rod og ranglister, inden de to umage størrelser finder hinanden igen i et koldt kælderkontor i Ballerup.

Kære læser

På sporet af det ubyggede miljø

Arkitekt og debattør Jesper Pagh finder efterkrigstidens største arkitektoniske hits i alt det guld, der aldrig blev bygget.

Det bedste vi har set

Forstå hvidvasksagen

Forstå hvidvasksagen

Har du svært ved at finde hoved og hale i hvidvasksagen hos Danske Bank? Berlingske har lavet en digital fortælling, som giver et hurtigt, informativt overblik og forklarer situationen på et niveau, hvor alle kan være med.

+ Berlingske har også skrevet en lang tekst, der gennemgår, hvordan en hvidvask helt konkret foregår fra bagmænd til bankkonti, og som forklarer, hvem der er skyldige og uskyldige i sådan en sag som hvidvasksagen i Danske Bank.

Udbud og efterspørgsel findes også i dyreriget

Udbud og efterspørgsel findes også i dyreriget

”Der er aldrig nogen, som har set to hunde gennemføre en fair og overlagt handel om et kødben,” skrev Adam Smith på snappy vis i bogen The Wealth of Nations fra 1776. Adam Smith er velsagtens en af de mest anerkendte økonomer nogensinde, men lige i forhold til dyrene kan det være, at han ramte forbi. Bloomberg har skrevet en spændende longread om økonomi i dyreriget. Fx viser det sig, at hvepse har deres eget boligmarked, hvor huslejen styres af udbud og efterspørgsel.

Norm Macdonald har en joke

Norm Macdonald har en joke

Zulu Comedy Festival bliver i skrivende stund afholdt i både København, Aarhus, Odense og Aalborg. Så det er nok værd at se på programmet der, hvis du vil vide, hvor dansk standup pt. bevæger sig hen. Men hvis du vil have et underholdende og nostalgisk portræt af komikken, bør du give denne feature fra New York Times et kig. Mød her kult-komikeren Norm Macdonald, der på sin egen apolitiske og kontrære vis stadig jagter den rene, perfekte joke. Det projekt skaber mildest talt unikke prioriteringer, som da Macdonald engang brugte sin dyrebære skærmtid hos talkshow-værten Conan O’Brien til at fortælle én enkelt lang joke om en natsværmer. Det er sjovt.

Åndssvage Karoline

Åndssvage Karoline

Længe inden Politiken for nylig lancerede deres daglige podcast, har de med jævne mellemrum produceret længere dokumentarindslag. Karoline, Journal 5305 er en dokumentarserie i tre afsnit om den nu 87-årige Karoline, der som barn blev erklæret ‘åndssvag’ og derfor som 18-årig blev tvangssteriliseret og anbragt på Sprogø for at leve isoleret. Podcasten er et fint lydportræt af en original, og den er et indblik i en tid, de færreste nulevende har oplevet. Hør den her.

Robotterne og de rige hvide mænd kommer

Robotterne og de rige hvide mænd kommer

Så skal vi til den igen. Den gamle historie om, at robotter og kunstig intelligens er os overlegne og kommer til at overtage verden. Men denne gang med et twist: Robotterne vil ikke udvikle deres egen vilje men i stedet være skræmmende effektive ift. at holde allerede magtfulde mænd ved magten. Det skyldes, skriver The Atlantic, at teknologiens fortsatte udvikling langsomt vil gøre os mennesker til tamme dyr, der ikke kan så meget andet end at producere spandevis af data. Og i det 21. århundrede vil data blive det, som ejendom og andet fast kapital har været i det 20. århundrede: et vigtigere og vigtigere magtmiddel for samfundets allerrigeste.

Spisesedlen

Københavns Politi indfører straksforbud mod banden Loyal to Familia. Fra dags dato er det ulovligt at være medlem af banden Loyal to Familia (LTF), der udspringer på Nørrebro i København. Forbuddet er landsdækkende, og politiet kan nu anholde personer, der er iført beklædningsgenstande med bandens navn påtrykt. Advokaten, der skal repræsentere LTF i sagen, påklager sagen allerede i dag.

Danske Bank-aktien falder efter nye afsløringer i hvidvaskssagen. Aktien er her til morgen faldet med 7 pct., efter at Financial Times mandag aften bragte en historie baseret på en lækket intern rapport fra banken. Her blev det beskrevet, at Danske Banks estiske filial behandlede mistænkelige pengestrømme fra Rusland på 192 mia. kroner i 2013.

Radio24syv klager til EU. I forbindelse med medieforliget i juni blev det besluttet, at Radio24syv skal have hovedsæde vest for Storebælt. Det er især kravet om, at administrationen skal flyttes, som radiostationens direktør, Jørgen Ramskov, klager over. Radio24syvs advokat, Morten Stadil, sendte mandag papirer af sted til EU-Kommisonen, hvori han opfordrer generaldirektoratet til at gribe ind, da kravet er i strid med EU’s regler om statsstøtte.

Regeringen vil give PET 43 mio. kroner om året til bekæmpelse af falske nyheder. Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal pengene bruges til at forhindre udefrakommende indblanding fra for eksempel Rusland ved det kommende valg. I alt er der afsat 172 mio. kroner til formålet over fire år i regeringens finanslovsforslag.

87 elefanter dræbt af krybskytter i Botswana. Ifølge organisationen Elefanter Uden Grænser er det det største krybskytteangreb på elefanter hidtil set i Afrika. Botswana har tidligere slået hårdt ned på krybskytter, men landet valgte at nedlægge sin antikrybskytte-enhed tilbage i maj. Dyrebeskyttere kalder på øjeblikkelig handling fra regeringen.

Et sidste ord

Ikke for at være plat, men … eller sagt på en anden måde … nej, Kingos Kirke må selv stå på mål for den her annonce. Og så i disse tider.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12