US Open er ovre efter kontroverser om irriterende influencere, et slidt stadion og distraherende hashlugt. I sidste ende løb Alexander Zverev med sejren hos herrerne, mens alletiders mest Grand Slam-vindende mandlige tennisspiller Novak Djokovic måtte se sig slået allerede i første runde. Tiden er altså ved at løbe fra Djokeren. Så meget desto bedre grund er der dog til at mindes hans storhed – og hele måden, hvorpå han inkarnerer serbisk trodsighed, også kaldet inat. New Lines Magazine har et godt portræt med fokus på, hvordan Novak Djokovic i høj grad er formet af borgerkrigen og Nato-bombningerne under hans barndom i Beograd.

“Det er et gennemgående tema blandt kvinderne på FOSPA, at naturen ikke er en adskilt størrelse, som kan beskyttes gennem et naturreservat eller en klimamålsætning. En flod er samtidig drikkevand, mad, økonomi, kultur og spiritualitet. De oprindelige folk opfatter sig ikke som opdelte fra naturen, men som en del af et større hele. Vi er alle sammen forbundet, og vores levemåde og handlinger påvirker og er påvirket af hinanden og alle andre.” POV International har en reportage fra det 12. Panamazoniske Sociale Forum (FOSPA) i Ecuador, hvor godt 2.500 deltagere diskuterede bevarelsen af Amazonas – og retten til at blive hørt.

Børn bliver øjensynligt dårligere og dårligere til at læse og regne, og pilen peger for mange bekymrede voksne på forbruget af såkaldt ‘brain rot’-indhold på sociale medier: Meningsløse sjaskevideoer af syngende toiletter og antropomorfe frugter, der ikke leverer meget andet end tom visuel stimuli. Men altså, hvor meget skade gør de egentlig? I et essay i New York Times fortæller forsker i digital kultur Maxi Heitmayer om sin undersøgelse af netop det: “Da vi talte med generation Z’ere om ‘brain rot’, hørte vi velovervejede — om end ubehagelige — udtalelser, der skitserede en generations reaktion på de kulturelle forhold og det overvældende informationsmiljø, den har arvet.”