Torsdag den 10. september

Modstandernes politik

Sverige kan på søndag rykke endnu længere mod højre i værdipolitikken og samtidig væk fra tre årtiers markedsliberalisme. Jimmie Åkesson står til at vinde på begge bevægelser.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Krigens pris

For første gang siden juli steg olieprisen onsdag til mere end 100 dollar pr. tønde. Det er et tegn på en eskalering af USA’s krig mod Iran og en konflikt, der breder sig til resten af regionen. Natten til onsdag angreb og ødelagde USA fem iranske olietankere, mens Iran påstår at have angrebet ti skibe, […]

Det bedste vi har set

En hyldest til menneskefejl

Københavns Universitet vil bruge 110 mio. kr. på at integrere kunstig intelligens i bl.a. undervisningen. Det har fået tyskstuderende Nina Leonora Himmerslev til at tage det uperfekte sprog i forsvar: “Jeg vil langt hellere læse e-mails, romaner og akademiske opgaver med sproglige fejl og særpræg, end jeg vil læse en død tekst, som er skabt som det mest sandsynlige svar på en prompt. Hver eneste gang, jeg ved et tilfælde snubler ind i en [KI]-produceret tekst, får jeg omgående lyst til at lave hovedspring ned i en pool fyldt med dårlig kommatering, manglende nutids-r og flere sammenblandede ordsprog end i samtlige sæsoner af Paradise Hotel tilsammen.”

Spøgelset fra Bosnien

Det spøger i Vestbalkan. Mandag blev den dømte krigsforbryder Ratko Mladic begravet i Beograd med en ceremoni, som nogle – bl.a. flere EU-ledere – har pointeret var lige lovligt hyldende med tanke på, at mandens øgenavn var ‘Slagteren fra Bosnien’. Journalisten Anders Stubkjær har været i Sarajevo til sikkerhedskonference, hvor stemningen er presset. “En kvinde, der som barn levede i Sarajevo under belejringen, viste mig og andre rundt i den indre by efter konferencen. ‘Min optimisme har forladt mig’, sagde hun opgivende.”

Filmhistoriens allerførste kæmpeøgler

Jurassic Park-filmtrilogien gjorde måske dinosaurussen til et kulturelt fænomen, men den opfandt ikke dinosaur-filmgenren. Den ære går til ‘Prehistoric Peeps’-stumfilmen fra 1905. Det er dog de færreste, der har set den 121 år gamle film, og det skyldes mest af alt, at filmen hverken er tilgængelig online eller på dvd. Det eneste sted, man kan se den, er på computerne i Det Britiske Filminstituts Ruben-bibliotek i London. Eller sådan var det i hvert fald indtil for nylig. Dinosaur-connaisseur Sergej Bodnartjuk har fået lov til at vise filmen på sin YouTube-kanal – for evigt. Glædelig lillefredag og husk popkorn!

Spisesedlen

De færdige afgørelser i minkerstatningssager bliver forsinket, da EU-Kommissionen ikke vil forlænge statsstøttegodkendelse, oplyser By-, Land- og Transportministeriet.

Serbien udskriver valg til afholdelse den 25. oktober.

Tusinder er gået på gaden, efter Israel har åbnet ambassade i Sloveniens hovedstad Ljubljana. Det er den første israelske ambassade i et EU-land.

Sammen med juli 2023 var denne august den varmeste måned nogensinde målt på globalt plan.

Prisen på lejligheder i København falder for første gang i 2,5 år.

Selskabet Fælledby vil rive to nyopførte bygninger på Amager Fælled ned igen.

Oslo Kommune forbyder briller med kunstig intelligens i skolerne.

Nærsynet

Kamp om rummet

Onsdag begyndte den store to-dages rumkonference International Space Summit i Paris, hvor den franske præsident Emmanuel Macron lovede investeringer på 20 milliarder euro i Europas rumindustri. Investeringen afspejler, at USA stadig fører rumkapløbet, blandt andet målt på deres andel i det globale rumbudget – hvor også Kina er foran EU – ligesom Europa er afhængig […]

Et sidste ord

Verdens højeste hest vokser stadig.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12