Torsdag den 11. december

Explaineren

Kafkas Tunesien

Mens Danmark og EU knytter tættere bånd til Tunesien, undertrykker den tunesiske regering journalister og aktører i civilsamfundet, der arbejder med migration. Føljeton har talt med en dansk journalist, som blev arresteret for at tale med en sort migrant.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Håbets fanger

Der er dage, hvor det føles lidt op ad bakke at forsøge at opstøve godt nyt ude i det store nyhedsbillede. Som regel kan det hjælpe at sænke barren og gå ind på TV 2’s hjemmeside, men heller ikke den øvelse kaster nævneværdig opmuntringer af sig: ‘Døde sæler langs Grenen – “rør dem ikke”’; ‘pædagoger […]

Det bedste vi har set

Larsens lysende lyrik

“Chokket over Mariannes død har endnu ikke lagt sig. At hun ikke længere er iblandt os, forekommer at være en frygtelig misforståelse. En fatal fejl i universet. Og et stort tab for litteraturen. Marianne var en sprogmager som ingen anden. Hun omformede verden til et forunderligt sted, hvor alt kunne ske. Men altid med forankring i de underliggende levevilkår som en kafkask magt spandt det enkelte samfundsindivid og digtenes magiske jeg, ind i. Magtens fine edderkoppespind som et vilkår, der bliver udstillet i digtene, men også kan briste som sæbebobler ved fælles hjælp og kærlighedens forvandlende kraft.” Kirsten Thorup skriver nekrolog over Marianne Larsen.

+ Genlæs også Oliver Stillings Føljeton-farvel til digternes digter.

Ni til fem-fascisme

Hvad driver folk til at vælge fascisme som en karrierevej? Det spørgsmål stiller en anonym skribent (under det ret vidunderlige pseudonym Yanis Varoufuckice) i magasinet N+1 på baggrund af samtaler, vedkommende har haft med folk, som forsøger at få et job hos ICE – altså de berygtede amerikanske immigrationsmyndigheder, som vel efterhånden kan kaldes Trumps moderne svar på Schutzstaffel. Det er ikke køn læsning: “Den motiverende kraft bag den amerikanske karrierefascisme synes at være rejselyst.”

+ Torturteknikker ved “Alligator Alcatraz”.

++ Hvordan Trumps forfølgelse af immigranter påvirker børnene – og deres børnepassere.

Misinformationens guldalder

Hvis du har scrollet rundt på Facebook, Instagram eller TikTok på det seneste, er der en temmelig god sandsynlighed for, at du har set en KI-genereret video eller to – og måske har du ikke engang været klar over det? Med introduktion af OpenAI’s videotjeneste Sora er det i hvert fald blevet lettere end nogensinde at fremtrylle naturtro falske videoer. Hvilket, som The New York Times illustrerer, har nogle pænt dystopiske følger for internettet, og for hvad vi overhovedet ser som sandt og falsk. Men i det mindste får vi nogle dumme KI-memes ud af det?

Spisesedlen

USA beslaglægger olietanker ud for Venezuelas kyst.

Israel godkender opførelsen af knap 800 boliger ved tre forskellige bosættelser på Vestbredden.

Forsvarets Efterretningstjeneste nævner for første gang USA som en negativ del af trusselsbilledet mod Danmark.

 Lovforslag om anlæg af en ny midtjysk motorvej vedtaget i Folketinget.

Privatpersoner kan fra næste år indføre medicin til Danmark fra alle lande.

Meta fjerner konti på Facebook, Instagram og WhatsApp tilhørende organisationer, som oplyser om abort og LGBTQIA+-relaterede emner.

Finansloven for 2026 er blevet vedtaget.

Nærsynet

Ikke så visionært

Måske gennemlever Eurovision lige nu sit helt eget Waterloo. Den farverige sangkonkurrence, som siden 1956 har været afviklet af European Broadcasting Union (EBU), er i hvert fald i åbenlys krise. Sidste uge valgte Spanien, Nederlandene, Irland og Slovenien at sige “Thank You For The Music” og boykotte næste års Eurovision, og onsdag fulgte Island så […]

Et sidste ord

Det er utroligt, hvad en fredspris kan gøre.

Føljeton sparker den i mål igen i morgen – ses da!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12