Den latinske vending Memento Mori – på dansk: ‘Husk at du skal dø’ – kan måske virke en anelse morbid, men før i tiden var frasen faktisk ment som en påmindelse om at leve ud fra principper om kærlighed og godhed. Der findes derfor også en del pudsige Memento Mori-artefakter, og nogle af dem er endda på grænsen til det romantiske, som man kan se i Victoria & Albert-museets nyeste YouTube-video: “Man kan åbne [kistelåget] og læse inskriptionen, ‘Her ligger jeg og venter på dig’ […] Og det er jo både lidt creepy, men egentlig også en smule sødt.”

Skribent Laura Binnie har skrevet et morsomt og tankevækkende blogindlæg om begær, objektivisering og at arbejde i kundeservice hos en online sexshop: “Hvis fragmenter af en krop er erotiske, fordi de er passive, og disse dele bliver skræmmende, når de begynder at ligne et menneske for meget, må man spørge om den samme logik også strækker sig længere end sexlegetøj. For Graham var jeg ikke en kvinde, der sad ved et skrivebord og prøvede at hjælpe ham med at opspore hans manglende ordre. Jeg var et fragment, en ulegemlig stemme, som stod mellem ham og det, han begærede. Min ængstelighed og Grahams vrede handlede måske mindre om den røv, vi prøvede at finde, og mere om, at vi ønskede at blive genkendt som hele personer, frem for dele af en krop.”

I middelalderen var der som bekendt ingen streaming, men det betyder ikke, at man savnede actionpakkede historier; man havde nemlig riddervisen. For selvom mange måske antager, at middelalderen mest var fyldt med mudder og analfabetisme, var datidens foretrukne underholdning propfyldt med både blod, bandeord og nuanceret samfundskritik. I det nyeste afsnit af Mægtig Middelalder-podcasten fortæller vært og lektor i middelalderhistorie Thomas Heebøll-Holm om Kong Arthur, Raoul de Cambrai og 1200-tallets ridderviser.