Torsdag den 5. marts
Svalbardtraktaten lægger begrænsninger på, hvordan Norge kan håndtere sikkerhedspolitiske problemer på Svalbard – så for at omgå begrænsningerne indføres der tiltag, som mødes med misnøje i den lokale befolkning. Ikke mindst bekymrer man sig for, hvordan tiltagene vil påvirke velfærden for øgruppens internationale borgere. Deres tilstedeværelse ses nemlig som en helt central del af Svalbardssamfundets DNA.
Kære læser
Sent onsdag aften overraskede den britiske indenrigsminister Shabana Mahmood med et besøg i Nordsjælland. Labour-ministeren er rejst til udrejsecentret Sjælsmark i Hørsholm, hvor hun taler med betjente fra Danmarks Fængsler, vandrer rundt på de sterile værelser og får serveret bleghvide toastbrød og en Arla-skolemælk i kantinen. I en video slået op på hendes Facebook-profil man […]
Det bedste vi har set
KI-virksomheden OpenAI bløder brugere og står alene i år til at tabe 14 mia. dollars. Ifølge den hollandske historiker Rutger Bregman bør momentet udnyttes til et boykot. Med et abonnement på ChatGPT støtter man Trump-administrationen, som techvirksomheden knytter sig tættere og tættere til. Der er meget at nikke af i hans kommentar i The Guardian: “Det handler ikke om at afvise teknologi. Det handler om at afvise idéen om, at vi ikke har andet valg end at støtte et firma, der finansierer autoritarisme.”
I propagandistiske krigstider kan man let komme til at savne en nøgtern analyse af, hvad der er op og ned. På Substack er den amerikanske historiker Timothy Snyder på pletten med en god tekst om USA’s motivationer for at bekrige Iran. Spoiler-alert: Det er ikke fordi de bekymrer sig om den iranske befolkning.
Mette Frederiksens forslag om en formueskat har – måske ikke så overraskende – mødt modstand fra landets milliardærer. Lige med undtagelse af Jacob Jelsing, medstifter af biotekvirksomheden Gubra og Danmarks 99. rigeste person. Dagbladet Information har lavet et ganske opløftende interview med rigmanden, der gerne deler sin formue med fællesskabet: “Jeg er fortaler for, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.”
Spisesedlen
Den globale vandstand er højere end hidtil antaget. Tidligere estimater var baseret på upræcise modeller, viser ny forskning.
Russisk drone beskadiger et civilt fragtskib under panamansk flag nær den ukrainske havneby Tjornomorsk.
Løsgængeren Mike Fonseca har meldt sig ind i Nye Borgerlige.
52 pct. af kvinder mellem 16-24 år har et højt stressniveau, viser ny rapport.
Britisk politi anholder tre personer baseret på mistanke om kinesisk spionage. En af de arresterede er gift med Labour-parlamentarikeren Joani Reid.
Tilsynskomité i USA’s kongres indkalder justitsminister Pam Bondi til at vidne om Epstein-filerne.
Qatar Airways arrangerer nødfly fra Oman til København.
Nærsynet
Findes noget mere valgkampsk end et nyt pensionsudspil fra Socialdemokratiet? Partiet ønsker nu at opgradere den Arne-pension, de oprindeligt foreslog op til valget i 2019 – og vedtog i den efterfølgende regeringsperiode. Udover at hæve ydelsen med 3.000 kr. foreslår de bl.a. at fastlåse aldersgrænsen for den tidlige pension til 66 år, så den ikke […]
Et sidste ord
Så kan man da tale om en dedikeret langefinger.
Fuck ICE, og ses i morgen!





