August Lamm havde 200.000 følgere, og så skrottede hun sin smartphone. Uden telefonen voksede hendes tanker tilbage, skriver hun i bogen You Don’t Need a Smartphone. The New York Times portrætterer den 31-årige kvinde, der kæmper for at genoprette før-digitale fællesskaber. En kamp, der synes svær at vinde, når hendes fans dukker op til hendes begivenheder med en eller flere smartphones i lommen.

+ På Lamms Substack kan du læse et kort uddrag fra bogen, hvor hun forestiller sig en scene fra en F. Scott Fitzgerald-novelle, hvis den var skrevet i dag.

Ingen klasseværelser. Ingen borde eller stole. Ingen skolebøger. Mosab Abu Toha, en tidligere palæstinensisk lærer, der flygtede til USA i 2023, skriver om børn og unges skolegang i Gaza. “Den 9. april 2026, et halvt år inde i den såkaldte våbenhvile, sad en niårig pige ved navn Ritaj Rihan i skolen i et telt, da en israelsk kugle ramte hende i munden. Hendes klassekammerater fortalte Al Jazeera, at hun stod tæt på teltets forside og ventede på, at en lærer skulle se på hendes opgave. Teltet var blevet rejst oven på ruinerne af Abu Obayda ibn al-Jarrah-gymnasiet, hvor jeg selv havde afsluttet 12. klasse. Da Rihan blev skudt, sad hun tæt ved min nevø Yazan. Senere samme dag, da han blev genforenet med min søster Aya, fortalte han hende: ‘Mor, en pige ved siden af mig blev skudt i kæben.’ Han forsøgte at berolige hende ved at tilføje: ‘Men hun trak stadig vejret.’ Det, han ikke vidste, var, at hun allerede var død, da en hestevogn endelig kunne transportere hende til en lægeklinik.”

Fagbladet Journalisten bladrer i mellemøstkorrespondent Puk Damsgårds noter, der igennem flere årtier er blevet omdannet til artikler, reportager og bøger. Det er et fint indblik i Damsgårds arbejde og syn på journalistikken: “Vi kan mærke verden. Hvis bare vi holder kæft. Hvorfor må vi ikke mærke noget? Der skal hele tiden være en journalist, der taler. Der skal hele tiden være en kilde eller en vært, der taler. Vi ævler og kævler.”