Her på Føljeton elsker vi fagblade. Jo mere branchespecifikt, des bedre. I november fik vi en ny national arkitekturpolitik, hvilket selvsagt fylder ovre hos Arkitekten. Især fordi det beskrives som et “arkitekturmanifest”. Er man nysgerrig på manifester og Le Corbusier, så kan denne lille kommentar fint læses.

Kan vi lære at tænke som et bjerg, var et centralt spørgsmål i den amerikanske naturfilosof Aldo Leopolds (1887-1948) tænkning. For at tænke som et bjerg har vi brug for frygt, mente han, en frygt for naturen. Da den unge filosof i starten af det 20. århundrede ser livet forlade en døende ulvs øjne, står det klart for ham. Hvis vi ikke har ulven at frygte, hvordan skal vi så kunne acceptere og forstå, at Jorden ikke eksisterer for vores behov? Aeon genbesøger naturfilosofien i en tekst, der kan kaste nyt lys over ulvedebatten.

“Den hurtige fremgang og ekspansion hos Polymarket og Kalshi har sat nyhedsredaktionerne i en mærkelig situation. Forkæmpere for prediction markets hævder ofte, at deres odds er mere troværdige og præcise end meningsmålinger og traditionelle medier – hvilket reelt positionerer branchen som en erstatning for nyheder. Samtidig indgår nyhedsorganisationer fra Fox News til AP aftaler med prediction market-børser, og Polymarket og Kalshi forsøger at indgå samarbejder med uafhængige journalister og Substackers gennem betalte aftaler om produktplacering.” The Verge om bettingens indtog i journalistikken.

“[Kunstig intelligens]’ er en maskine bygget til at skabe epistemisk uretfærdighed og erstatte sandheden med, hvad en techelite ønsker, den skal være, for at kunne kontrollere befolkningen. Det er et fascistisk projekt, der på ikke særlig subtil vis stemmer overens fascismens totalitære vilje til at få magt og kontrol, såvel som dens tendens til at erstatte ræsonnement og debat med troen på magten og på lederen.” Med afsæt i Langdon Winners pointe om, at der ikke findes neutral teknologi, argumenterer den tyske filosof og datalog Jürgen Geuter for, at kunstig intelligens er et fascistisk artefakt.

+ KI er i den grad blevet en æstetisk markør for den ekstreme højrefløj.

“I mange generationer blev det meste af Palæstinas hvede- og bygmarker dyrket af beduinstammer i de frugtbare sletter i Beersheba-regionen. Disse bønder var en del af de 200.000 palæstinensere, der blev fordrevet fra deres land og indespærret i en enklave ved kysten mellem byerne Rafah og Gaza i de sidste måneder af 1948. En smal stribe af denne jord, mellem tre og fire kilometer bred, forblev inden for Gazas grænser. I de seneste årtier var denne frugtbare jord Gazas kornkammer. Nu ligger det hele på den israelske side af den gule linje.” Den britisk-israelske arkitekt og forsker Eyal Weizman og hans forskningsinstitut Forensic Architecture har kortlagt de økologiske ødelæggelser i Gaza. I London Review of Books.

“Mens meget ikke er til at regne med, er der rent faktisk noget der består.” Iben Maria Zeuthen, der er god til alt fra at kritisere nølende klimaministre til at tage de svære samtaler om døden, har netop udgivet en ny podcast med den fine titel ‘Ægte par’. Her taler hun med ti par, der alle har været sammen i mindst 25 år, og som ved en ting eller to om at holde ved.