Interview med filminstruktør David Cronenberg af filminstruktør Jim Jarmusch. I Interview Magazine. “Mennesker kan være meget deprimerende, yeah. Det er derfor, jeg virkelig elsker babyer, for de har ikke lært at være destruktive endnu.” De taler også om David Lynch.

YouTube er fyldt 20 år, hurra! Dens frontallap er endnu ikke fuldt udviklet, men videoplatformen, som er meget mere end en videoplatform, har allerede forandret måden, vi ser TV og spenderer vores relativt korte tid på denne planet. The Verge fortæller YouTubes historie.

+ The New York Times har lavet en tidslinje over de mest virale, mest sete og mest uforglemmelige videoklip gennem årene.

”Der er mange børn med minoritetsetnisk baggrund, der får bank og tæsk derhjemme, og det tager de med sig som sprog i skolen”, udtalte Mette Frederiksen (S) for nylig til Berlingske. Men at børn med anden etnisk baggrund skulle være mere voldelige, er bullshit, siger flere eksperter til fagbladet Folkeskolen. Socialdemokratiets evige klapjagt på danskere med indvandrerbaggrund er trættende og ulækker.

Gillian Tett, mangeårig journalist og kommentator på Financial Times, skriver i tillægget HTSI (tidligere kendt som How To Spend It) om sin bryllupskjole. Bizart, tænker man, men teksten er nu ganske interessant. Hun skriver, at det fyldte hendes med rædsel at skulle ud og shoppe efter en. “Når en kvinde kommer op i 50’erne, virker det upassende at bære en bryllupskjole, der ligner en gigantisk ‘meringue’, for at citere fra Fire bryllupper og en begravelse. Ingen i den alder ønsker at ligne en Disney-prinsesse. At vælge en stram, sexet sag syntes lige så upassende til et kirkebryllup, særligt i det højtidelige, arkitektoniske vidunder, som kapellet på King’s College i Cambridge er.”

“’Hvis vi var flere, ville det være nemmere, men sygeplejerskerne bliver ved med at forlade landet,’ siger en sygeplejerske til os i forbifarten. ‘Vi vil alle sammen væk, så vi kan få et bedre liv – ved I, hvordan jeg kan komme til Danmark?’” Dagbladet Information har besøgt det pressede sundhedsvæsen i Filippinerne, og det er der kommet en fremragende reportage og flotte billeder ud af.

Den amerikanske forfatter Joan Didions måske sidste bog er netop udkommet. Det er ikke et værk, hun har efterladt, men en samling af hendes private dagbogsnoter, som er blevet fundet efter hendes død. The Atlantic anmelder nænsomt: “Mere end umiddelbar er Noter til John nøgen, upyntet. Det er Didion, men ‘hidtil uset intimt’, præcis som teksten på bogens omslag lover. Implicit i dette løfte er adgang til et andet lag af forfatterens menneskelighed, og i forlængelse heraf til vores egen. Alligevel undgår bogen en række større spørgsmål: Hvorfor har vi brug for at se forfattere (eller andre), når de er mest åbne og fortvivlede, for at blive overbevist om, at de også er mennesker?”

+ Den danske udgivelse kommer om knap en måned. Oversætter Nanna Lund i Føljeton: “Jeg har spurgt mig selv, om jeg har en personlig grænse her, og det har jeg i princippet ikke.”