Torsdag var 85-årsdagen for Krystalnatten, et af de mørkeste kapitler i Europas historie. Det blev på behørig vis markeret med et fakkeloptog i København, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltog. Mindehøjtideligheden er bydende nødvendig, for på tragisk vis lever antisemitismen stadig – også i Danmark.

Som holocaust- og antisemitismeforsker ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak forklarer til Altinget, er danske jøders sikkerhed og mulighed for at leve et jødisk liv “alvorligt truet”. Torsdag aften blev overrabbiner Jair Melchior ligefrem skubbet og spyttet efter på vej til et interview med TV 2 News. Det er på alle måder forkasteligt – og dybt, dybt alvorligt.

Omkring samtidig med fakkeloptoget fandt der en pro-palæstinensisk demonstration sted på Amager, arrangeret af en række Palæstina-solidaritetsgrupper i København. Her kunne man bl.a. høre en række jødiske studerende holde en tale om Krystalnattens symbolske betydning. Pointen var, at det had og den ufattelige vold, som jøderne dengang oplevede, aldrig igen må slå rod; at ingen mennesker må frygte at blive forfulgt.

Norges regering valgte torsdag at kalde Israels krigsførelse i Gaza for et brud på folkeretten, altså en krigsforbrydelse. Det bakkes bl.a. op af professor i folkeret og tidligere retschef ved FN’s internationale krigsforbrydertribunal Frederik Harhoff, der til Politiken siger (betalingsmur), at alt “tyder på”, at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza.

Spørger man FN’s generalsekretær António Guterres, viser antallet af dræbte civile i Gaza da også, at noget “tydeligvis er galt” i måden, hvorpå Israel opererer. Kort sagt virker højlydte demonstrationer over Israels ageren både berettigede og nødvendige – hvis vi da ellers tror på vores egne demokratiske værdier.

Alligevel kunne man – som en ret skarp kontrast til den norske udmelding – torsdag læse, hvordan Mette Frederiksen nu vil have undersøgt, om Gaza-demoer opfordrer til terror. Og i Frankrig og Tyskland har der allerede været indført forbud mod og begrænsninger af pro-palæstinensiske protester.

“Det skete, derfor kan det ske igen”, lyder et af Holocaust-overleveren Primo Levis mest berømte citater. Der fortsætter: “Det kan ske, og det kan ske hvor som helst”. Had er had, og lidelse er lidelse. Forsøger man at rangordne smerten, fører det kun til et endnu større meningstab. Og hvis man kvæler de stemmer, der advarer mod forfølgelse og overgreb, er man allerede på vej ned af en mørk sti, der til sidst kun vil kunne oplyses med fakler. /David Dragsted, chefredaktør