Egentlig bør man stå ved sit eget arkiv. Om ikke andet for at lære af de fejltrin, man engang har begået. Faktisk er arkivet helt afgørende, for som Michel Foucault – for nu at hive ham frem fra gemmerne – også skriver i Vidensarkæologien, vil vi altid blive formet af det arkiv, vi befinder os i. Hvis vi glemmer det, glemmer vi også, hvem vi har været.

Eksempelvis er der noget ret lærerigt ved, at man kan gå tilbage og læse, hvad en hæderkronet avis som The New York Times skrev, dengang Adolf Hitler først begyndte at gøre sig bemærket i Tyskland. I avisens allerførste artikel om den senere diktator lød det bl.a., at “flere pålidelige og velinformerede kilder bekræftede idéen om, at Hitlers antisemitisme ikke var så ægte eller voldsom, som den lød, og at han blot brugte antisemitisk propaganda som lokkemad til at fange masser af tilhængere.” Den analyse skulle jo helt åbenlyst vise sig at være forkert. Men det klæder avisen, at den ikke skjuler sine gamle bommerter; at den eklatante fejllæsning af Hitler stadig kan graves frem, så vi forhåbentlig kan blive lidt bedre til at spå om tingene i dag.

I denne uge kom The Guardian så i vælten, da man valgte at fjerne et åbent propagandabrev fra terroristen Osama bin Laden, som ellers tidligere havde optrådt i avisens arkiver. Problemet var, unge amerikanere var begyndt at dele brevet på sociale medier – ikke mindst på TikTok – med diverse udsagn om, at de jo sådan set var ret enige med bin Laden. Det fik øjensynligt The Guardian til at frygte for en shitstorm. Ved at fjerne brevet fik man dog uheldigvis også kickstartet den såkaldte Streisand-effekt, hvilket kun øgede mængden af bin Laden-opslag på TikTok. I den forbindelse hjalp det selvfølgelig heller ikke, at misinformation har forbløffende nemt ved at sprede sig på platformen.

På Threads skriver Renee DiResta, der er research manager ved Stanford Internet Observatory, og som tidligere har rådgivet den amerikanske kongres om disinformation på internettet, at det var et fejltrin at fjerne brevet, da det dermed blev gjort til forbudt viden. Snarere kunne man have tilføjet noget mere kontekst i et forsøg på at bekæmpe den problematiske TikTok-trend. Hvor meget det havde hjulpet, kan selvfølgelig diskuteres, for de sociale medier er om noget et mangehovedet bæst, som vi stadig har svært ved at tæmme. Men hvis vi bare lukker øjnene, bliver det helt sikkert ikke bedre.

Apropos ordentlig arkivering, har vi denne uge skrevet om:

• Landbrugets uproportionerede magt.
• Protesterne i Spanien.
• David Camerons overraskende comeback.
• Boykotbevægelsen mod amerikanske fastfoodkæder.
• Storbritanniens kuldsejlede Rwanda-planer.
• Forsøget på at bekæmpe unges druk.
• Føljetons fødselsdag.
• Kinas og USA’s nye klimasamarbejde.

Vi må se, hvad vi får tilføjet til arkivet i næste uge. /David Dragsted, chefredaktør