Alt for Meta

Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
Et socialt cyberspace, hvor mennesker kan arbejde, feste, forelske sig og handle ind. Et internet, hvor man aldrig bliver ensom. Det er fremtiden. I hvert fald hvis man spørger Metas adm. direktør Mark Zuckerberg. Men det var også fremtiden i 2003. Dengang skabte Philip Rosedale den mindre kendte digitale platform Second Life, hvor omkring en million brugere stadig bygger verdener og handler med digitale varer. Wired har spurgt Rosedale, hvordan man bygger et Metaverse uden at skabe et dystopi.