Alternativet er ikke længere latterlige. Det er deres største problem.

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Alternativet er et utal af gange blevet dømt til at være et latterligt projekt.
De blev stemplet som useriøse, da deres medlemmer ved et årsmøde ekstatisk dansede til 70’er klassikeren ”Love Is In The Air”. Der blev rystet på hovedet, da der dukkede billeder op, hvor daværende partileder Uffe Elbæk var iført grønt tylskørt. Og mange politiske modstandere havde kun hån til overs, når de hørte om Alternativets politikudvikling, der foregik på ”politiske laboratorier.”
I dag vil mange af kritikerne føle sig bekræftet i, at de havde ret. Alternativet er nedsmeltet totalt. Først blev de grønne alternativister ramt af et hav af møgsager, hvor blandt andet ”festkulturen” blev skarpt kritiseret. Efterfølgende blev partiet splittet til atomer, da valget af Josephine Fock som formand fik størstedelen af folketingsgruppen (inklusiv stifter Uffe Elbæk) til at forlade partiet og efterlade stakkels Torsten Gejl som ene mand på posten med et hav af ordførerskaber.