‘Der hvor min elskede er har jeg hjemme’

Daud Aron Ahmed og Khaterah Parwani

Bertel Haarder siger, at hans danmarkskanon er sat i verden for at gøre os alle sammen bevidste om, hvilke særlige værdier vi er rundet af hertillands. Umiddelbart lyder det som et herligt forenende projekt. Men så hovedløst som kulturministeren gebærder sig i debatten om kanonen, kan man få den tanke, at den først og fremmest er et beskæftigelsesprojekt – for ham selv.

Eksempel: I et interview med Føljeton for nogle uger siden fortalte han om en oplevelse, han havde på Hovedbanegården, da han var ude for at bede almindelige danskere om forslag til sin kanon: En lille dreng svarede rask væk ”ramadanen!” og forklarede det (i Bertel Haarders egen gengivelse) med, at ”den er til for de fattiges skyld, og den giver fællesskab”. Det udtrykte Haarder glæde og begejstring over i interviewet, og han ærgrede sig over, at ingen havde optaget drengens svar på bånd.

Da en journalist så forleden spørger ham, om ramadanen kommer med på listen, svarer ministeren kontant: ”Nej, det gør den absolut ikke.”

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12