Nyhedsanalyse

Coronavirus: Et spørgsmål om lediggang

A man in a protective suit sanitises a water taxi as part of measures to try and contain a coronavirus outbreak, in Venice, Italy, February 28, 2020. For at inddæmme coronavirusset frarådes ikke-nødvendige rejser til nordlige regioner i Italien. Lektor forudser lignende advarsler om rejser til andre lande. Det skriver Ritzau, tirsdag den 3. marts 2020.. (Foto: MANUEL SILVESTRI/Ritzau Scanpix)

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at folk, der netop er hjemvendt fra Kina, Sydkorea, Iran og det nordlige Italien, holder sig hjemme i 14 dage. I Italien er alle skoler og universiteter blevet lukket indtil midten af marts. Den (mere eller mindre) tvungne, midlertidige lediggang skabt af frygten for COVID-19 nærmer sig vores breddegrader med øget hast.

Men hvad kan vi egentlig lære af den, altså lediggangen, hvis nu vi tilsidesætter den epidemiske sygdomsfrygt for en kort bemærkning? Lad os, i corona-isolationens skær, tage et henholdsvist godt og grusomt perspektiv på det moderne arbejdsliv.

Hvad er vigtigere for mennesket end arbejde? Gennem store dele af historien har de fleste folk end ikke skænket det spørgsmål en tanke – for de har simpelthen haft for travlt med at arbejde. Hvis ikke arbejdet var gudsgivent, så var det som minimum nødvendigt for at overleve.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12