En ægte dødssejler

Erick Marciscano/Reuters/Ritzau Scanpix
I den seneste sæson af Succession lancerer det fiktive, Disney-agtige mediekonglomerat Waystar Royco et nyt koncept: Living+. Selvom det er lidt svært at få greb om, hvad karakteren Kendall Roy egentlig taler om, bliver Living+ bl.a. præsenteret som “krydstogtsskibsoplevelsen bragt til landjorden”. Eller sagt mere direkte bag kulissen: “en plan for at opmagasinere de ældre og holde dem fordrukne, mens vi suger alle deres penge ud af dem”. Der er tale om et dystopisk luksus-alternativ til plejehjemmet, hvor ældre i såkaldte “gated communities” vil blive stopfodret med Waystar Royco-underholdning 24 timer i døgnet. Det er som taget ud af et Black Mirror-afsnit. Og desværre er det også noget, Disney er ved at lave deres egen udgave af i virkeligheden.
Værdighed kan ikke nødvendigvis købes for penge. For ældre er der heller ingen garantier for, at man får den omsorg og pleje, man fortjener efter et langt liv. Særligt i USA er det ligefrem blevet et fænomen, at ældre laver en slags omvendt Living+ og dropper de eksorbitant dyre plejehjem til fordel for endeløse krydstogtskibsophold. Slet og ret fordi det kan være billigere, hvis man ellers medregner alle udgifter. Og som mediet CNBC eksempelvis skriver uden skyggen af ironi, er krydstogtskibe allerede vant til at tilbyde “mange af de essentielle elementer, ældre amerikanere har brug for at trives: planlagte aktiviteter, et fornuftigt niveau af sundhedspleje og et indbygget fællesskab af ligesindede rejsende”. Blandt de 28,5 mio. mennesker, der tog på krydstogt i 2018, var en tredjedel ifølge Cruise Lines International Association da også over 60 år gamle.
Er krydstogtskib-som-alternativt-plejehjem så udtryk for snusfornuft eller snarere en åndelig falliterklæring? Om ikke andet viser det vel, at vi lever i en sært menneskefjendsk, senkapitalistisk verden, hvor intet fungerer som forventet. Og uanset, hvad man så ellers tænker om krydstogtsskibes mareridtsagtige parallelunivers eller eksorbitante klimaaftryk, kan man vel dårligt fortænke de ældre i, at de hellere vil have en på opleveren – særligt hvis alternativet er at rådne op i et forsømt plejehelvede, de selv får lov at betale for.