En (lang) samtale med Françoise Vergès

Foto: Victoria Smith

Hvis Mors Dag var en begivenhed, der fløj ind på din radar, har du måske lagt mærke til, at mange fejringer af kvinder herhjemme er blevet til en fejring af stærke kvinder med gode jobs. Hvis du tog del i fejringen på de sociale medier, ville man kunne tilføje: Fejring af stærke kvinder med gode jobs, der også lige vil sælge dig et par nye sko, en creme, en kjole.

Der findes nemlig en type af hvid feminisme, der for at sikre sig selv, har købt ind på kapitalismens principper og efterladt idealerne om en fri og lige verden i en støvsky af forfremmelser og økonomisk vækst. I hvert fald hvis man spørger aktivist og ph.D. i statskundskab fra Berkeley University, Françoise Vergès. I bogen A Decolonial Feminism (2019) argumenterer hun for vigtigheden af en feminisme, som ikke kun bekæmper sexisme, men også det system, der undertrykker på baggrund af racisme. Det er et system, der har sine rødder i en europæisk kolonial tradition, som Europa ifølge Vergès er lidt for ivrig efter at glemme. Føljeton har mødt en af den dekoloniale feminismes vigtigste stemmer på en videoforbindelse. Det her er første afsnit.

 

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12