En opbyggelig historie om kapitalismen

I efteråret aftalte vi her på Føljeton at sætte alt, hvad vi ejede og havde, i kryptovalutaen Bitcoins. Simpelthen alt, hvad vi kunne skrabe sammen i firmaet og fra vores børns børneopsparinger. Det løb op i lige knap 125 kroner, så projektet løb ud i sandet. Måske var det meget godt, for havde vi været mere stålsatte, ville vores børns opsparing i dag have været det halve værd – særligt efter nattens hackerangreb, der har udhulet markedet for kryptovalutaer til en værdi af næsten 300 milliarder kroner.
Havde vi til gengæld haft lidt mere af den succesfulde iværksætters disruptive tankesæt og smidt alle pengene i vanilje (ja, vanilje – den der lille orkidé, der producerer verdens mindste sorte frø, som vi putter i alt muligt op til jul), så havde historien om vores økonomiske eventyr måske været en anden. Ja, tænk engang om vi havde lavet en vaniljefarm i stedet for et medie, så havde vi måske været mangemillionærer i dag. For hvis vi havde kunnet skrabet 125 kroner i 2013 og kastet dem efter vanilje, kunne vi have fået et kilo vanilje, og det kilo ville have været 3.800 kroner værd i dag. Det er en stigning på 2.900 pct.
Efterspørgslen på vanilje er steget i hele verden, hvilket naturligvis har sparket prisen i vejret, men den store forskel kom sidste forår, hvor en tropisk tyfon ramte den afrikanske ø Madagaskar med historisk styrke. Den smadrede høsten, og priserne gik agurk, eftersom 80 pct. af hele verdens vaniljeproduktion ligger på netop Madagaskar. Og her har man svært ved at få armene ned. Med prisernes himmelflugt er alt på øen gået frem, men en del er desværre også gået tilbage eller i stå, forklarer landbrugseksperten Eugenia Lopez fra det schweiziske udviklingscenter Helvetas til Financial Times, der bragte vaniljehistorien forleden.