En søgen efter overflod

For et par år siden havde en af Føljetons venner en oplevelse af Baader-Meinhof-fænomenet, eller frekvensillusion. Pludselig så hun ordet “renæssancemand” overalt. Var det et fænomen i sig selv, eller var renæssancemanden for alvor kommet på mode igen? Men i denne senkapitalisme giver det måske mening, at en person med mange talenter er noget tilstræbt. Anderledes har det forholdt sig med dilettanten. I Aeon har filosoffen Jay Miller skrevet et eminent forsvar for dilettanten, der har mange og mere flygtige interesser, tilgået som amatør og ikke ekspert. Dilettanten kan i sine flygtige og hyperfikserede interesser agere mellemmand mellem ekspert og lægmand, hvis “talent, energi og passioner bliver konstant kanaliseret over i nye udtryksformer. Langt fra et udtryk for mangel, er dilettantisme en konstant søgen efter overflod.” Og hvem drømmer ikke om det?