Et destruktivt system
Guy Davidi brød sammen under sin israelske værnepligt. Informations filmredaktør Christian Monggaard har lavet et godt interview med den 45-årige instruktør, som har lavet en dokumentarfilm om den form for hjernevask, Israel udsætter sine unge for: “Man vælger ikke af egen drift som 17-18-årig at gå ind i militæret og bære våben – ikke uden en form for hjernevask, et system eller en stærk påvirkning. Gennem 50 års besættelse af de palæstinensiske områder er folk blevet mere og mere opmærksomme på, hvad Israel foretager sig på Vestbredden. Det gælder selv teenagere, der lever et beskyttet liv langt væk fra det. Så man har brug for et stærkt system for at overdøve sandheden og bane vejen for det øjeblik, hvor man villigt holder et våben og ofrer tre år af sit liv på militæret.”