Idrætshaller overalt – kom dog ud i naturen!

Gymnasiestart, Nærum Amtsgymnasium. 1.u bioteknologi, på første skoledag stabler sig i skolens idrætshal. I konkurrence med de andre nye klasser gælder det om at lave den flotteste pyramide.
Altså, tallene taler jo for sig selv. Den globale fedmeepidemi hærger også i Danmark, og ser man på den såkaldte Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde for to år siden, er andelen af moderat eller svært overvægtige danskere steget fra 46,8 pct. i 2010 til 51 pct. i 2017. Og bare lige for at få det hele med så overholder 28,8 pct. af danskerne ikke Verdenssundhedsorganisationen WHO’s minimumsanbefalinger for ”fysisk aktivitet”, som er to og en halv times aktivitet ved ”moderat intensitet” om ugen. Det er vel det, der i andre sammenhænge kaldes ”at gå” (eller mere teknisk: at bevæge fødderne i et repetitivt fremdriftsorienteret mønster).
Men det er jo bare tal og vinkling, ikke? Lad os hellere tage de glade briller på og vende den om: Næsten halvdelen af danskerne elsker at røre sig. Og landets kommuner elsker at stille faciliteter til rådighed for danskerne, så de kan dyrke deres fysiske udfoldelse under ordnede forhold – indendørs, naturligvis.
Vi havde håbet på en normal dansk onsdag her midt i efterårsferien. Men til morgen lagde Danmarks Statistik noget statistik ud om antallet af idrætsfaciliteter i Danmark baseret på tal fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale & Anlægsfondens Facilitetsdatabase. Og når man gransker tallene, må man alligevel tage sig til hovedet. Overskriften er, at der målt pr. indbygger er relativt flere idrætshaller, fitnesscentre og svømmehaller i Jylland end på Sjælland. Det kunne vi ligesom godt regne ud, og det er der ikke noget forgjort i. Men dykker man ned i tallene, begynder det sgu at blive lidt underligt. Af de ti kommuner, der har flest fitnesscentre, ligger de fem i Region Nordjylland, som ellers kun består af 11 kommuner. Hvad skal nordjyderne bruge alle de muskler til?