Kvinden bag Mao

Jiang Qing og Mao. Wikimedia Commons
Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde, siger man, men gør det samme sig mon gældende for succesfulde diktatorer? Det undersøger podcasten Onde kvinder med udgangspunkt i ingen ringere end Jiang Qing – den tidligere formand for Kinas kommunistiske parti Mao Zedongs hustru igennem 38 år. Madame Mao var både ærgerrig og hævntørstig, men om hun ligefrem var ond, kræver en mere nuanceret samtale. Og den leverer værterne Amalia Dea Bonné og Maia Kahlke Lorentzen heldigvis.