Langt ude på landet
“Det føles lidt paradoksalt at få et legat af kunstfonden, og så bruger man bagefter alle pengene på at betale Blackstone i dyre domme, fordi huslejen er blevet så høj. Det er vel ikke meningen med kunststøtten,” siger kunstneren Zven Balslev til Atlas Magasin. Og minsandten om ikke også Føljetons Oliver Stilling dukker op midt i det hele: “Hvis jeg var en ung kunstner i dag, ville jeg søge ud af byen. De kunstnere, jeg kender, som har gjort det, har ikke fortrudt det. Mange bliver også træt af hele det kunstneriske miljø i København, de kan simpelthen ikke holde ud at være i det”. Selv har han købt et hus på Falster.