Macron går religiøst til værks

Christian Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix. French President Emmanuel Macron, wearing a protective face mask, attends a video-conference meeting with World Health Organization (WHO) Director-General Tedros Adhanom Ghebreyesus (unseen) at the Elysee Palace in Paris amid the coronavirus disease (COVID-19) pandemic on February 8, 2021. (Photo by CHRISTIAN HARTMANN / POOL / AFP)
Det begyndte med de franske oplysningsfilosoffers deisme. Gud fandtes måske nok, men allerhøjest som en lidt uinteresseret skaber, der har trukket sig væk fra sit værk. Som Voltaire argumenterer i Candide, ville det være naivt at tro, at vi lever i den bedst mulige af alle verdner. Så hårdt arbejder Gud trods alt ikke for sagen; vi behøver ikke at granske hans motiver.
Den opfordring tog franskmændene til sig: de holdt sig til republikken og lod Gud være i fred. Med undtagelse af katolikkerne, som med tiden måtte tæmmes med en smågenial konstruktion: Den såkaldte laïcité, introduceret med adskillelsen af kirke og stat i 1905, og officielt skrevet ind i den franske forfatning i 1946 med sætningen ”La France est une République […] laïque” – Frankrig er en sekulær republik. Laïcité foreskrev, at staten skulle holdes neutral i religiøse anliggender, men at folk måtte tro, som de ville. Og så kunne katolikkerne ellers bare klappe i.
Men ak, den franske hovedpine var endnu ikke ovre. Takket være Frankrigs gamle, kolonialistiske aktiviteter, kom et hav af muslimer til landet op gennem 1900-tallet – og med dem en ny debat om religion og sekularisme, som man endnu ikke har knækket. Det har nu fået Frankrigs præsident Emmanuel Macron til at svinge om sig med forslag, der umiddelbart ligger lidt langt fra Voltaire.