Rolling Stone er gået tilbage til hvepseboet

Det er jo egentlig et håbløst projekt, det hæderkronede musikmagasin Rolling Stone har kastet sig ud i: At lave en ny liste over de 500 bedste albums nogensinde. Lige så gode ranglister kan være til at skabe en orden på verden, lige så ildevarslende kan de være i afsløringen af, at andre måske ser radikalt anderledes på verden end dig selv. Tag bare den klassificering af dyr fra en ”kinesisk encyklopædi”, som forfatter Jorge Luis Borges nævner i essayet ”John Wilkins’ analytiske sprog”:

”(a) dem der tilhører kejseren
(b) de balsamerede
(c) de dresserede
(d) pattegrise
(e) havfruer
(f) fabeldyr
(g) løse hunde
(h) dem som er inkluderet i denne klassifikation
(i) dem der skælver, som om de var gale
(j) dem som findes i store mængder
(k) dem som er malet med en ganske fin kamelhårspensel
(l) etcetera
(m) dem som lige har slået vasen itu
(n) dem som på afstand ligner fluer”

Den udtømmende liste befinder sig altid i meningsløshedens grænseland. Men dermed ikke sagt, at den ikke også kan være både sjov og forførisk. Som Rolling Stone selv bemærker, har deres oprindelige bedste-albums-nogensinde-liste fra 2003 for længst fået sit eget liv med uendelige debatter om, hvilke albums der ligger for højt, for lavt eller måske endda mangler. Alene sidste år blev den gamle liste læst næsten 63 mio. gange. Det er sådan et prestigeprojekt, ingen rigtigt kan få nok af.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12