Skønhedsbesat og kropsforskrækket

Propaganda fra Nazityskland. ‘Neues Volk Kalender’, Ludwig Hohlwein (1938). Wikimedia Commons.
I et nyt afsnit af podcasten Champagne Anarchism analyserer vært Justin Villamil, hvordan fascistisk kunst glorificerer og udstiller den ‘perfekte krop’ på en vulgær, men samtidig snerpet, vis. Med udgangspunkt i forfatter og kritiker Susan Sontags essay Fascinating Fascism fra 1975, bemærker Villamil: “[Fascismen] handler om sexløs seksualitet; en renhed, som ikke må involvere sex. Samtidig er de udstillede kroppe aggressivt erotiske (…) men der er intet seksuelt ved denne erotik, fordi sex i fascistisk æstetik handler om disciplin, og udover disciplin handler det om hengivenhed [over for staten].”
+ (Gen)læs Astrid Plums serie fra sidste år om Sontag, postmoderne fascistisk æstetik (en mundfuld!) og den angivelige ende på woke.