Styr turismofobien

Rapportage fra Stavanger i Norge. Stavanger har været et af Norges rigeste byer pga. olien. Nu er olieprisen faldet, og byen oplever en mindre krise med bl.a. stigende arbejdsløshed. Turister på bådtur

Flere steder nede i Sydeuropa er folk begyndt at føle lede ved turister. Turismofobi, kalder de det. Har vi alle sammen en lille turismofob i maven?

Hvis man stort set har cyklet, siden man var spæd, og holder af at cykle hurtigt fra A til B gennem gaderne i en by som København, kan man nogle gange tage sig i at ønske turister på cykelstierne hen, hvor peberet gror. Hvis de aldrig cykler hjemme i Rom, Helsinki, Santiago de Chile, eller hvor de nu kommer fra, mærker man den manglende forståelse for den direkte relation mellem pedalkraft og balance forplante sig som en kropslig usikkerhed, der suger glæden ved at færdes i det offentlige rum ud af medtrafikanter i en radius af otte meter.

Men fra i et øjebliks irritation at ønske dem hen, hvor peberet gror, og til at udvikle en decideret turismelede er der et stykke. Eller det burde der være. Denne sommer har et relativt nyt begreb vundet udbredelse – i hvert fald længere sydpå: turismofobi. En afsky for turister.

Hvis man var trendforsker, kunne man måske have set det komme, da megaturistdestinationen Venedig i 2014 begyndte at lege med tanken om at forbyde rullekufferter for at beskytte byens historiske gader og broer og ikke mindst minimere støjforureningen. Forslaget gik i sig selv igen, men problemet med at være en lille by med 50.000 indbyggere, som hvert år får besøg af det ene krydstogtskib efter det andet og 20 millioner turister, er ikke forsvundet, og i juli demonstrerede 2.000 venetianere imod turistindustrien.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12