Vi skal helt tæt på kineserne

Kinesisk turisme i Danmark. Fotograferet til F¯ljeton.
Kinesiske turister booster verdensøkonomien, og riget i midten opfordrer sine borgere til at udforske fremmede kulturer. Mundvandet løber hos den globale turistindustri – også i Danmark, hvor erhvervsdrivende og kulturinstitutioner har øjnet østens guldæg. Men kineserne bliver samtidig beskyldt for at være uhøflige og støjende og for at skabe kaos i bybilledet. I føljetonen ‘Kineserne kommer!’ tager Kristian Lauritzen pulsen på de kinesiske rejsendes syn på verden og den danske turistbranches blik på kineserne. Fotos: David Williams.
Den nu forhenværende erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) så et uendeligt potentiale i kinesere på dansk jord. 2017 var officielt dansk-kinesisk turismeår, og ved dets begyndelse bebudede ministeren regeringens ambition om, at antallet af kinesiske overnattende i Danmark skulle stige med 25 pct. i løbet af to år. Et par måneder senere gav en lempelse af de kinesiske visumregler et ordentligt spark i ambitionen, der blev skruet op til 40 pct.
”Tyskland, Sverige og Holland er brødet og smørret i dansk turisme. Men skal vi åbne for nogle, der bruger flere penge, og skal vi have fat i vækstmarkederne, er Kina interessant,” sagde ministeren dengang til Politiken.
Ifølge VisitDenmark steg antallet af kinesiske overnattende i Danmark fra 55.000 i 2008 til 228.000 i 2017. Derfor var skuffelsen stor, da turistorganisationen i 2018 meldte ud, at der kun havde været en stigning på tre pct. kinesiske gæster det forgangne år. For få hotelsenge var en del af forklaringen – herunder budgethoteller til den store gruppe af middelklasse-kinesere, der i lighed med deres mere velhavende landsmænd, er begyndt at besøge Norden. Andre branchefolk har sagt, at vi skal blive bedre til at vise kineserne, at der er flere delikatesser i vores buffet af attraktioner end Amalienborg Slot og Den Lille Havfrue.