Anmeldelse

Tjekhov i gylletanken

Nicolas Bro i rollen som Onkel Vanja. Foto: Camilla Winther

Yana Ross’ opsætning af Onkel Vanja flår Tjekhov ud af det russiske godsejerimperium og placerer ham hovedkulds i en moderne dansk svinebesætning. Det er ikke bare teater. Det er en direkte spejling af den politiske kløft, vi lige har set i valgkampen.

Mens støvet og lugten lægger sig efter det man kunne kalde et svinevalg, har Det Kongelige Teater præsteret en profetisk timing. Anton Tjekhovs udødelige klassiker Onkel Vanja danner rammen for en anderledes og aktuel fortolkning, som den litauisk-amerikanske instruktør Yana Ross forløser med bravour i iscenesættelsen af den russiske forfatters berømte drama fra 1897.

Med et lige dele alvorstungt og humoristisk tvist er fortællingen flyttet fra en russisk landejendom til en moderne dansk svinestald et sted i provinsen.

Til lyden af grisegrynt og hvinende svin løftes tæppet for et dramatisk ensemble af klirrende kopper, fin de siècle-stemning og en række kulørte karakterer, som foruden Onkel Vanja (Nicolas Bro) tæller professor Alexander (Jens Jørn Spottag), Maria; Vanjas moder (Tina Gylling Mortensen), landlægen Mikael (Mads Rømer Brolin-Tani), Alexanders datter Sonja (Mathilde Arcel), Alexanders hustru Helena (Sofia Nolsøe) og den tidligere gårdejer Jens Jensen (Morten Brovn).

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12