Tour de France er den smukkeste form for lidelse

Den 25-årige forfatter, musiker og præstesøn Bastian Emil Goldschmidt er fan af cykelsporten på en måde, som kun Jørgen Leth kan være med på. Han arbejder på en bog om Fausto Coppi, han mener, at Touren er vor tids Odysseen, og så er han på jagt efter de rene helte. Dem har samfundet brug for.
Vi sidder på Café Frederik VI. Det er en behagelig sommerdag, og caféen viser VM-kampen Frankrig mod Peru, på storskærm endda, og vi drikker fadøl, mens vi snakker om moralsk forfald og dekadent lidelse. Fodbolden kører mest i baggrunden, kun en gang imellem bliver vi afbrudt.
”Det er lidt uheldigt. Den var gået ind, var den ikke?” spørger Bastian om et blokeret skud.
Bastian Emil Goldschmidt (f.1992) er forfatter, musiker og præstesøn. Og det er egentlig cykling, vi er kommet for at tale om. Når det kommer til cykelsportens mytologi, er Bastian ingen hr. hvem som helst. Han har oversat og skrevet efterord til Curzio Malapartes cykelessay Coppi og Bartali (2017, ATLAS), der handler om de to ærkerivaler Fausto Coppi og Gino Bartali i efterkrigstidens Italien. Han har skrevet artikler om cykelsport, lavet radio om det, holdt debatinterviews med Jørgen Leth og Rolf Sørensen.