Udlændingepolitik bør ikke være en del af finansloven

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF), da Dansk Folkeparti fejrer aftalen om den nye finanslov med øl og citronmåne på deres gang på Christiansborg fredag den 30. november 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Vi har efterhånden vænnet os til, at det er sådan, det er, men i virkeligheden – i virkeligheden – burde forhandlinger om udlændingepolitik ikke indgå som et element i landets finanslov. Det er en uskik. Næ, få finanserne på plads og tag så udlændingeproblematikken separat, uden at nogen, der sidder med ansvaret for varetagelse af landets finanser, får armen vredet om på ryggen.
Ingen, som følger med i dansk politik, er i tvivl om, at VLAK-regeringen er bundet på hænder og fødder af støttepartiet Dansk Folkeparti og intet har at stå imod med, hvis den vil blive siddende. Vi kan se, at der går en lille mand rundt og siger, at han hedder Lars Løkke Rasmussen og er statsminister og liberal og alt det der, men ingen er længere i tvivl om, at det er en dukke med røde kinder og glasøjne, og at dukkeføreren hedder Kristian Thulesen Dahl. Det er slået fast for længst. Tænk, at der fra dukkens side ikke er et ønske om at smadre den opfattelse en gang for alle. Historien vil ikke være skånsom i sin bedømmelse.
Som Altingets politiske kommentator Erik Holstein er inde på, er det endnu ikke til at vurdere effekten af det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som DF’erne har trumfet igennem i finansloven, og som de skålede i øl på fredag aften, men det står rimelig klart, at hverken arbejde, uddannelse eller skolegang, som tidligere var den direkte vej til at blive dansker, vil forhindre myndighederne i at sende asylansøgere ’tilbage’, når der er den mindste ro i oprindelseslandet. Det er ikke motiverende for integrationen at have sådan et damoklessværd hængende over hovedet.