Kære læser

Verden kan godt blive bedre

Lawrence Bryant/Reuters/Ritzau Scanpix. A protestor holds a burnt American flag during a protest against the death in Minneapolis police custody of African-American man George Floyd, in St Louis, Missouri, U.S., June 1, 2020. Picture taken June 1, 2020 REUTERS/Lawrence Bryant

Ifølge den tyske filosof og matematiker Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) er den verden, vi lever i, den bedst mulige af alle mulige verdener. Medgivet, Leibniz var en ret optimistisk fætter, men han mente ikke desto mindre, at dette var den logiske konklusion. Og hvis man følger Leibniz’ verdensbillede stringent, er man faktisk tilbøjelig til at give ham ret.

Hør bare her: Ifølge Leibniz må alting have en grund til, at det er, som det er. Hvis man går langt nok tilbage i den række af årsag og virkninger, som dette argument afføder, vil man til sidst finde en første årsag. Denne første årsag er – naturligvis – Gud. Gud er altså skaber af verden og må derfor også være almægtig, alvidende og god (sådan var det bare på Leibniz’ tid). Og hvis dette er tilfældet, må den verden, vi lever i, simpelthen være den bedste. Ellers ville Gud have skabt en bedre verden, eller også har han løjet om det med at være almægtig og god. Begge dele er jo – set med 1600-tallets øjne – fuldkommen utænkeligt.

Og voila: Således får du et fuldfedt, filosofisk forsvar for, at verden slet ikke er så ond endda. Kombineret med Leibniz’ teori om, at verden er opbygget af såkaldte monader – en form for åndelige atomer – der er sammensat på en harmonisk og forudbestemt vis. Så har du ellers en god grund til at blive hjemme i sofaen og sige, at tingene ikke kunne være anderledes. Hvor må det dog være skønt at have et sådant verdensbillede.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12