Blokaden af Hormuzstrædet har vist, hvor usikkert det er at være afhængig af olie. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i sidste uge, at EU’s regning for import af olie var steget med 22 mia. euro på 44 dage. Det har igen fået lande verden over til at kigge mod grøn energi. Det er Kina, som har den primære dominans på markedet for solceller, hvilket medfører rynkede pander for nogle af verdens ledere. Vil køb af kinesisk teknologi bare føre til en ny afhængighed? Politico spørger (blød betalingsmur).

Der er mange små guldkorn at finde, når man falder i snak med fremmede mennesker. Den amerikanske psykolog Jacqueline Nesi interviewer professoren Gillian Sandstrom, som for nylig har udgivet en bog om netop det. Hun siger, at det at tale med nye mennesker øger hendes tiltro til omverdenen og hendes selvtillid i det offentlige rum. Kort sagt bliver hendes ‘psykologiske rigdom’ større.

“Det, at du står med en stor skudsikker vest, signalerer, at du ikke har tillid til borgerne, og er med til at skabe en grad sikkerhedsliggørelse,” siger politiforsker Adam Diderichsen til det forsvars- og sikkerhedspolitiske nyhedsbrev Relæ. Dansk politi er blevet mere militariseret, skriver Relæ. Forstået på den måde, at betjentene i højere grad bærer våben, som “passer bedre til slagmarken end til gaden”, går med skudsikre veste og kører i sorte, anonyme biler med ekstra sikkerhedsudstyr. Det går imod den danske polititradition, hvor betjentene engang var klædt mere civilt.

“At Libanon og landets civile befolkning bliver overset, er ikke nogen tilfældighed. I årevis er den journalistiske infrastruktur, der dækker landet, blevet udhulet. Nyhedsorganisationer, særligt Washington Post, har valgt at lukke deres udenlandske kontorer og dermed opgivet årtiers erfaring. Medier som Associated Press og New York Times, der stadig investerer i on-the-ground-korrespondenter, er få, og der er langt imellem dem. For at forsøge at udfylde hullet i krisetider, henvender mange nyhedsorganisationer sig nu til freelancere eller sender journalister ind, der mangler sprogkundskaber eller langvarige relationer til lokalbefolkningen.” Den libanesisk-britiske journalist og redaktør Zahra Hankir i Columbia Journalism Review. Hun står også bag den i øvrigt anbefalelsesværdige bog Our Women on the Ground.

Tiden skorter ikke på bekymrende fortællinger om læsningens død. I den mere interessante ende af dommedagsprofetierne argumenterer skribenten Sam Kriss for, at den digitale udvikling fører os mod et analfabetisk bondesamfund, hvor vi kun er optaget af ting, vi umiddelbart kan erfare med sanserne. I modsætning til fortidens bønder ser vi dog ikke plove og husdyr, men  brainrot genereret af kunstig intelligens: “Vi vil ikke længere forsøge at tænke uden om de ting, vi kan se. Det er bare sådan, at de absolut intet af det, vi ser, vil være ægte.”

Hvad er bedre i krisetider end lidt post-apokalyptisk science fiction? Dagbladet Informations Mikkel Vuorela har digtet en lille underholdende novelle om Danmark anno 2035. Udgangspunktet er, at landet regeres af pirater efter et omfattende økonomisk og demokratisk kollaps i Europa: “Den økonomiske elite nord for København købte en masse søminer og harpoon missiler fra Natos ophørsudsalg, og med inspiration fra Irans ageren i Hormuzstrædet genindførte de øresundstolden. Topcheferne var vant til at tænke strategisk og skide på miljøet, så det var let at regne ud, at de bare skulle bombe en enkelt olietanker, og så ville rublerne begynde at rulle ind.”

Tirsdag fik flere DR-seere aftenkaffen galt i halsen, da en etnonationalist i Deadline proklamerede, at man kun kan være dansk, hvis man kan tåle at drikke mælk. I samme bizarre boldgade har den britiske organisation Institute of Art and Ideas inviteret den højreradikale blogger og selverklærede monarkist Curtis Yarvin med til en debat om demokrati. Skal demokratiets debatter favne antidemokratiske rablerier? Spørgsmålet spøger under samtalen, hvor Yarvin får modspil fra Novara Medias Aaron Bastani.

+ Føljetons sommerskole ‘Oplyst om mørket‘, der bl.a. handler om Curtis Yarvin.

“Mens den danske regering har været stålsat og dejligt klar i sin fordømmelse af Ruslands angreb og forsøg på besættelse af Ukraine, så har den været lige så tavs og ulden i forhold til Israels brutale krig i Gaza og støtte til en dramatisk vækst i antallet af ulovlige bosættelser på Vestbredden. Det er dobbeltmoral, så det vil noget. Og omverdenen har øje for det.” Knud Vilby – og Mellemøstnetværket med bl.a. Birgitte Rahbek, Mogens Lykketoft og Kirsten Thorup – med seks anbefalinger til et kommende regeringsgrundlag.

“For det første skal vi gøre det helt klart, at vi er dybt imod den her krig – ikke kun på det økonomiske eller politiske plan, men også på det moralske plan. Vi taler om en føderal regering, der bruger titusindvis af milliarder dollars på at dræbe tusindvis af mennesker, samtidig med at millioner af amerikanere fra arbejderklassen kæmper for at klare sig fra dag til dag. Og det siger noget om, at prioriteterne i vores politik er fuldstændig skæve.” Interview Magazines chefredaktør Mel Ottenberg møder Zohran Mamdani (igen) og gør status på hans første 100 dage som New Yorks borgmester – og de kommende: “Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal lave om 15 minutter.”

Glem lugte-, smags- og høresansen. Mennesket har også en masse andre af slagsen, du måske slet ikke kender navnet på. Som en “’ejersans’, en fornemmelse af, at vores krop tilhører os” og “proprioception, som er vores evne til at fornemme, hvor vores arme og ben befinder sig”. Kort explainer hos Videnskab.dk om forskning, der viser, at mennesket har op til 33 sanser.

Den belgiske politolog Anton Jägers bog Hyperpolitik er ikke ny, men ikke desto mindre bliver han lige for tiden interviewet i ret mange medier. Og den er også god. Her er det i det lige så gode Novara Media, der som altid stiller de rigtige spørgsmål, blandt andet om finansialiseringen af politik.

+ Da Føljeton mødte med Anton Jäger: “Jeg vil ikke benægte, at den hyperpolitiske tendens er klassespecifik, den er klassekodet.”

“Der var en periode, hvor jeg kunne sidde og se et program, jeg godt kunne lide, og hørte mit eget navn. Det tog mig vel tre minutter at indse, at der var blevet lavet en joke, der var ensbetydende med, hvad enten det var kortsynet millennium-tænkning eller håbløs feminisme eller mandehad eller noget i retning af liberalt vrøvl eller […] Det var mennesker, der måske delte min politiske overbevisning eller min livsstil, men som var irriterede over, at jeg talte.” Girls-instruktør Lena Dunham har netop udgivet memoiret Famesick og er gæst hos The New York Times’ faste format The Interview.

Føljetons gode ven Maya Tekeli er blevet global korrespondent på Jyllands-Posten og har lanceret podcasten ‘Verden er cooked’, hvor første miniserie har undertitlen ‘Trumps spioner i Grønland’. Afsnit nummer et lover godt. Her taler Tekeli med Trump-tilhænger Jørgen Boassen, eller som hun kalder ham: “en slags forbindelsesperson for Maga-kredsen”. Vi er faste lyttere.

Så savner du sikkert at kunne tage den med på café eller i supermarkedet. Det første er det ikke alle, der er glade for, og det sidste må man slet ikke i Danmark. I New York har dilemmaet udviklet sig til en fejde mellem hundens tilhængere og modstandere, der ofte bruger sundhed og rabiesfrygt som forsvar. Og sådan har det været i århundreder. Men debatten ændrede sig i 1970’erne, da byen indførte en “poop-scoop”-lov – der udløser en bøde for ikke at samle op – og “for første gang gjorde hunde socialt acceptable”, skriver New York Magazines Curbed. “De blev på en mærkelig måde mere som babyer. Det viser sig, at der ikke er så stor forskel på en hundepose og en ble.”

“Jeg går rundt med kontanter, ellers er jeg nødt til at låne af venner eller familiemedlemmer”. FN’s specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder Francesca Albanese har fået et dekret på sig af Trump, der betyder, at hun ikke kan bruge sit kreditkort nogen steder i verden, og at hendes lejlighed i USA er blevet beslaglagt. Interview i The Guardian om at leve med konstante dødstrusler for at kalde Israels bomber i Gaza et folkedrab. “Er det det værd? Jeg har to børn. Hvad nu, hvis de gør dem fortræd? Jeg kan ikke påtage mig det ansvar … Men samtidig har jeg ikke noget andet valg.”

Hvorfor blev Irans præstestyre ikke væltet efter drabet på lederen Ali Khamenei? Det korte svar er et forsvarssystem ved navn mosaikdoktrinen, som mellemøstkorrespondent Layal Freije zoomer ind på i Dagbladet Information. Iran-forsker Rasmus Elling forklarer i artiklen: “Klassiske diktaturer knækker, når diktatorer dør. Men i Iran har man et såkaldt distribueret diktatur, hvor systemet er i stand til at tage kollektive beslutninger.”

Det band eller den artist, der kommer til at hitte til sommer, er ikke nødvendigvis kommet til toppen af hitlisterne på organisk vis. Det digitale markedsføringsbureau Chaotic Good Projects’ stiftere blev for nylig interviewet i Billboard, hvor de fortalte om deres strategi. De laver marketing for store kunstnere som Dua Lipa og Shawn Mendes, men også for det mindre band Geese, der brød igennem sidste år med albummet Getting Killed. Bureauet bruger dog ikke klassiske reklamer og kampagner, men derimod bots til at poste, like og kommentere på internettet for at behage algoritmen. Musikeren Eliza McLamb forklarer hvordan.

I marts proklamerede OpenAI’s topchef Sam Altman, at intelligens i fremtiden vil blive kommercialiseret ligesom elektricitet og vand. Den altid veloplagte techjournalist Paris Marx dissekerer påstanden på sin blog Disconnect. Der er flere væsentlige refleksioner at hente: “Techmilliardærer vil have offentligheden til at tro, at de gør verden til et bedre sted og forbedrer vores individuelle og kollektive færdigheder. Men de skader faktisk folks evne til at lære og tænke selv, hvis ikke de ligefrem forstyrrer deres livsforløb.”

Fredag strejkede Wolt-medarbejdere på Nørreport i København. Budene er utilfredse med lønnen, der er bestemt af algoritmer. Buddet Rafael Escaño Yuste fortæller til Zetland, at han sidste år fik 30 kr. for en halv kilometers tur og nu får 25 for den samme: “De udnytter immigranter.”

+ Når nu vi taler udbringning af mad, kan du se denne YouTube-video af en australsk triatlet, der forsøger at kombinere sin cykeltræning med madudbringning. Han tjener heller ikke stort på det.

“Dem, der kender loven ud og ind, som ved, hvor ligene er begravet, som har den institutionelle autoritet og rygrad til at sige ‘nej’, når en politiker ringer og kræver mere træsalg. Det er de mennesker, der ikke kan rykke deres liv op med roden. Det er de mennesker, der vil gå på pension, sige op eller tage job i den private sektor. Og det er præcis de mennesker, den her administration ønsker skal forsvinde.” Trump-administrationen har besluttet at effektivisere og flytte U.S. Forest Service ud af Washington. I praksis betyder det, at styrelsen næsten lukkes ned. Fluefiskerimagasinet Hatch bringer historien.

En podcast, hvor den ene vært er tidligere britisk minister og den anden Tony Blairs gamle kommunikationschef, kan ikke så overraskende tiltrække kendte politiske gæster. Alligevel må man kalde det bemærkelsesværdigt, at Rest is Politics med Rory Stewart og Alastair Campbell har fået Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij i studiet. Vi er ikke blinde for, at Campbell selv stod på den forkerte side af krigsforbrydelsernes historie, da han rådgav Blair om Irak-krigen. Ikke desto mindre er samtalen et lyt værd.

The New York Times skriver detaljeret om dagene i Det Hvide Hus, der førte til Trumps beslutning om at gå i krig i Iran. Anonyme kilder fortæller, at præsidenten – trods modvilje fra sin inderste kreds – blev forført af Benjamin Netanyahus brandtale om et nemt og gnidningsfrit regimeskifte i landet. Artiklen giver et ikke så betryggende indblik i administrationens dysfunktionelle dagligdag.

Vinderne af World Press Photo er blevet offentliggjort. Her på redaktionen er vi særligt glade for at se den egyptiske fotograf Mohamed Mahdy på listen. Han var nemlig med til at facilitere vores digitale postkortprojekt Breve fra Egypten. I fotoserien Moon Dust har Mahdy skildret, hvordan beboere fra bydelen Wadi El-Qamar i Alexandria plages af giftigt støv fra en nærliggende cementfabrik. Konkurrencens samlede vinder offentliggøres d. 23. april.

“Papir og trykmaterialer er blokeret. Prisen for at trykke tusind bøger ville beløbe sig til 25.000 USD. Vi forsøgte at reducere omkostningerne; vi kontaktede folk, som vi troede måske havde bøger, de ikke længere havde brug for, og vi købte bøger af dem. Vi har endnu ikke haft en officiel åbning, da projektet stadig er i gang. Når vi åbner for besøgende, vil vores målgruppe være folk i Gaza.” Interview med den palæstinensiske forfatter Omar Hamad, der er i gang med at bygge et nyt bibliotek i Gaza helt fra bunden.

Viktor Orbán kører lige nu det ungarske land og rige rundt i sin bil for at opstøve de sidste stemmer til parlamentsvalget på søndag. Desværre for ham ser vinden ikke ud til at vende hans vej. “Hvis Orbán taber valget, falder også en væsentlig del af højrepopulisternes fortælling. De har kunnet pege på Orbán og Fidesz som eksempel på, at højrefløjen ikke alene kan kritisere magten, men også forvalte den.” Valgopvarmning hos Dagbladet Information.

+ Cas Mudde og Gabriela Greilinger: ‘Selv hvis Viktor Orbán bliver væltet på søndag, er det ikke sikkert, at Ungarn vender tilbage til et liberalt demokrati’.

“Jeg følger Neil Young-planen. For mange år siden sagde han til mig: ‘Jim, den bedste plan, mand, er ingen plan.’” The Guardian har fat i den amerikanske filminstruktør Jim Jarmusch i anledning af hans nye film Father Mother Brother Sister. For nogle måneder siden fyldte han 73. “Jeg er i rigtig god form. Jeg svømmer, dyrker tai chi og mediterer lidt.”

Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil se en ny, fed film i weekenden, men ikke orker gå i biografen? Så kan man fx se Eva Victors anmelderroste debutfilm ‘Sorry, Baby’, der nu er tilgængelig på Filmstriben. Filmen, der var en del af vores nytårsanbefalinger, beskrives som en “overraskende sjov og ærlig fortælling om at ramme bunden, men også om alt det gode, der alligevel sniger sig ind midt i livets største kriser – fra kattekillinger til dybe venskaber og ny kærlighed”.

For nuværende udeblev katastrofen. USA, Israel og Iran indgik en form for aftale, så en “hel civilisation” ikke blev udryddet, som Trump ellers havde lovet, hvis Iran ikke åbnede Hormuzstrædet. Ikke desto mindre kan man godt overveje hans udtalelse en ekstra gang, inden nyhedsbilledet glider videre. Det gør Timothy Snyder kort og godt: “Naturligvis er der følelser, personligheder, politik og en krig. Intet af det retfærdiggør den sætning. Grunden til, at vi har et begreb som folkedrab og en konvention om folkedrab, er netop for at definere visse handlinger som altid og definitivt forkerte. Er det her ‘kun ord’? Nej, det kan ikke ‘kun være ord’.”

“Når man ikke forstyrrer myrerne, kommer de ikke ud fra deres hjem. Men når man går ind og forstyrrer dem på deres territorium, i deres hjem, kommer myrerne ud og angriber. Det er dét, vi gør. Det var derfor, vi valgte det navn. Vi er modige, og vi bliver vrede, når nogen generer os.” Latinamerika-korrespondent Lise Josefsen Hermann har besøgt kvindeorganisationen Yuturi Warmi (kuglemyre) i Ecuador, der kæmper for at bevare regnskoven. Det er en regnskov, som de har et særligt forhold til, og hvis planter de bruger til medicin gennem viden, der er gået i arv i generationer. Reportage i POV International.

Nyhedsbrevet Animation Obsessive gennemgår den japanske animationsmand Hayao Miyazakis imageboards – altså hans tegninger og skitser, hvis man skal forsøge at oversætte det. Miyazaki står bag eskapistiske film som Chihiro og heksene og Min nabo Totoro. På japansk kaldes et imageboard for imēji bōdo og er lånt fra engelsk, men imēji betyder snarere et mentalt billede: Tegningerne fungerer som visuelt konceptdesign og ikke bare som et almindeligt storyboard. Miyazakis farverige og fantasifulde skitser giver ro i maven og tro på en bedre verden. Hvad vi måske trænger til.

Havet omkring København er noget nært dødt. Alligevel fisker forfatter og digter Victor Boy Lindholm i det. Det er sjældent, han fanger noget, men han føler en forbindelse til naturen gennem fiskeriet. I en kortdokumentar af Gustav Thuesen fortæller forfatteren om at finde håb i at fiske, hvor den nuværende “form for maskulinitet, der er trangen til at dominere naturen og dyrene” kan træde i baggrunden.

Sidste måned forlod klimaforskeren Kate Marvel sit arbejde hos Nasa på grund af de lænker, som Trump-administrationen binder om forskningsfriheden. Hun er ikke den eneste: Omkring 10.000 videnskabsforskere har sagt farvel deres jobs i den amerikanske stat siden januar 2025. “Jeg forlod [jobbet], fordi det ikke var meningen, at vi skulle tale med pressen om vores forskning. Hvis det er tilfældet, hvad er så pointen med Nasa?”, spørger hun. Klimamediet Grist har talt med Marvel om, hvordan man så kan bekæmpe klimakrisen.

Dubai er ikke længere et fredeligt helle for rige, der ønsker sol, varme og lave skatter. Så må man finde sig et nyt sted, hvor der ikke er krig i baghaven. Ifølge The Guardian kan det måske blive Milano. Her betaler man bare et engangsbeløb i skat (300.000 euro, et greb i lommen) af sin årlige udenlandske indkomst, og så er det ellers bare ind i Galleria Vittorio Emanuele II (billedet ovenfor) og få taget et sløjt billede til Instagram. Benvenuti!

“Der findes en israelsk militærstrategi, der kaldes ‘tågeproceduren’. Den blev første gang anvendt under den anden intifada og er en uofficiel regel, der pålægger soldater, der bevogter militærposter under dårlige sigtforhold, at affyre skudsalver ud i mørket ud fra den antagelse, at der kan lure en usynlig trussel. Det er vold legitimeret af blindhed. Skyd ud i mørket og kald det afskrækkelse. Med fremkomsten af kunstig intelligens i krigsførelse er den samme logik om bevidst blindhed blevet forfinet, systematiseret og overdraget til en maskine.” The Guardian om techgiganter, der burde kaldes våbenfirmaer.

“Bladet var jo lidt af en talentfabrik.” Kuriøs lille artikel hos Politiken om fagbevægelsens sidste dagblad Aktuelt, der lukkede for 25 år siden. Citatet er fra den tidligere LO-formand Hans Jensen, der besluttede at lukke avisen ved at stoppe dens årlige tilskud på 60 mio. kr. Blød betalingsmur.

Som en skriver i The New York Times’ kommentarspor: Mens de fleste nyheder om månelandinger og rummissioner kan føles næsten mekaniske og videnskabelige, er det rart at høre nogle menneskelige historier. Astronauterne, der over påsken er fløjet tæt om på bagsiden af Månen – og stadig befinder sig et sted derude – opkaldte mandag et krater efter besætningsmedlemmet Reids hustru Carroll Taylor Wiseman, der døde af kræft i 2020: “Wiseman var klar til at opgive sin drøm om at blive astronaut, da hans kone fik konstateret kræft. Men hun nægtede at lade ham gøre det.”