“I løbet af det sidste års tid har flere og flere set på mig med stor medlidenhed. En faktatjekker hos et magasin har næppe lang tid tilbage i denne KI-opgraderede verden. Kald mig bare naiv, men jeg er ikke så bekymret.” Den ene af magasinet Wireds faktatjekkere fortæller, hvordan hendes arbejde har ændret sig på grund af kunstig intelligens. Og det er faktisk ikke det store, for modellerne tager fejl cirka halvdelen af tiden (blød betalingsmur). Halvdelen.

Forfatter og blogger Gabrielle Moss husker bloggerlivet i 2010’erne som forfærdeligt. Selv kalder hun sig den største kliché fra den tid: En udbrændt blogger. For hende var tiden nærmest en farce fyldt med ligegyldige events og så personlige indlæg om sit sexliv, at hun stadig i dag bruger store summer penge på at tale om tiden med sin terapeut. Men var det så slemt, som hun selv husker? Moss har spurgt andre journalistbloggere, som arbejdede for fx Buzzfeed, hvordan de mindes tiden. Svarene er blandede og artiklen en smule indspist, men underholdende er det at få indsigt i den halvsvundne tid.

DR-værten Solaf Masoud forlod Syrien og kom til Danmark, da hun var 14 år gammel. Efter Assad-regimets fald er hun rejst tilbage for at opleve sit hjemland sammen med DR’s afgående Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgård. Det er der kommet en rigtig fin to-episoders dokumentar i Horisont ud af. De spiser croissanter med ost og za’atar – “smagen af ture til Damaskus”, som Masoud siger – og besøger ødelagte dele af Syrien, blandt andet Masouds fars gamle kontor, hvor han arbejdede som advokat. I Danmark arbejder han i Netto.

Det er snart et halvt års tid siden, at ICE raserede Minneapolis, hvor de skød og dræbte to amerikanske borgere på åben gade. Channel 5 with Andrew Callaghan har besluttet sig for ikke at glemme ‘Operation Metro Surge’ og har sat sig ned med tre forskellige ICE-agenter. Om den ene dræbte, Renée Good, siger en af agenterne ganske koldt: “Opførte hun sig som en kælling? Klart … Burde hun være blevet hevet ud af bilen og fået tæsk? Klart. Men der er mange måder at gribe det an på. Man kunne have håndteret situationen på en helt anden måde.”

Af en eller anden grund har DR’s radiokanaler besluttet sig for at lave en liste over de 100 bedste danske sange. Derfor sender kanalerne mellem kl. 12 og 14 de kommende uger lutter dansk musik. Og på DR’s hjemmeside er der en samling artikler, der dykker ned i den danske musikarv. Man kan fx læse tilblivelseshistorien om ‘Mormors kolonihavehus’, som Erik Clausen og Leif Sylvester har skrevet uden at tage de store hensyn til versefødder, om ‘Rocket Brothers’, som blev skrevet kort efter en åndemaner havde fjernet Kasper Eistrups skriveblokade, og om ‘Man binder os på mund og hånd’, som Poul Henningsen fik gennem nazicensuren med sine dobbelttydigheder.

Ved de netop overståede Enhanched Games i Las Vegas— også kendt som steroideolympiaden — dystede atleter i velkendte discipliner som sprint, svømning og vægtløftning, men med et twist: Alle præstationsfremmende midler var tilladt. I The Conversation gør videnskabsfilosoffen Byron Hade status på et bizart arrangement, der skulle revolutionere atletikken, men endte som en fiasko: “Begivenheden var transhumanisme i praksis — et blik på menneskehedens atletiske fremtid. Hvad det faktisk leverede var en enkelt verdensrekord, som blev slået med få millisekunder, af den samme svømmer, som havde fået den ære året før ved et prøvearrangement.”

I 2022 gjorde en britisk lovpakke det muligt at straffe forstyrrelse af den offentlige ro og orden med op til ti års fængsel. Det er et af mange eksempler på, at man i Storbritannien har forsøgt slå ned på demonstrationer – særligt de klimapolitiske og propalæstinensiske. I en ny rapport kortlægger forskere fra London og kampagnegruppen Defend Our Juries, at ændringer i love og flere beføjelser til politiet har “skabt et betydeligt mere undertrykkende retligt klima for aktivister”. Al Jazeera gør rede for rapporten.

Den ikoniske britiske sanger og producer FKA Twigs spiller i Falkonersalen d. 4. juni. I den forbindelse har Poptillæggets Lucia Odoom lavet et dejligt interview med kunstneren, som under optagelsen sidder på bagsædet af en bil i London: “Som kvinde kan der være et pres om at være smuk, men jeg er totalt ligeglad. På [sangen] cellophane er jeg ligeglad med, om min stemme knækker, om jeg rammer tonerne, om jeg synger for højt eller for lavt, for hurtigt eller for langsomt. Det er bare ren følelse, og det er meget frigørende som kunstner.”

Den danske filosof Søren Gosvig Olesen takker af efter 30 år som underviser på Københavns Universitet. Gosvig er en ener, som i årevis har bekæmpet universitetsfilosofiens dogmer indefra. Desuden har han opfundet ordet ‘italesættelse’ i forbindelse med sin oversættelse af Foucaults Viljen til Viden. Man kan nu frit tilgå Gosvigs afskedsforelæsning, som han indleder sådan her: “Jeg anser afskedsforelæsningen som en helt særlig genre. Her kan man endelig sige, hvad man vil. Der er ikke længere noget at være bange for, det er for sent at blive fyret.”

“Det handler om to ord der går igen i stort set al dækning af demonstrationen: ‘ifølge aktivisterne.’ Demonstrationen handlede nemlig om, at Mærsk transporterer våbendele til Israel. Dette er ikke bare noget aktivisterne påstår, men dokumenteret af dansk presse. Men denne journalistiske dokumentation af Mærsks våbentransport forties i dækningen. Langt de fleste danske medier undlader simpelthen at nævne, at det aktivisterne protesterer mod rent faktisk har fundet sted ifølge Danwatch og andre medier.” Det er to uger siden, demonstrationen ved Mærsks hovedkvarter fandt sted, men sagen er ikke slut. Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal undersøge politiets behandling af demonstranterne, og mediekritikken her er stadig god.

“På trods af sin oprindelse i Gaza ses Saint Levant af nogle som en privilegeret dreng med en bougie-diaspora-arabers attitude, fjernt fra den sult og de drab, der rammer hans folk i Palæstina. For hans fans er der masser af beviser på, at Saint Levant altid har været politisk, ikke en, der pludselig valgte at ride på en politisk bølge, da angrebet på Gaza begyndte.” Den sudanesiske journalist Nesrine Malik har mødt den 25-årige palæstinensiske kunstner Saint Levant til et stort portræt i The Guardian. “Blandt andre arabiske kunstnere var Palæstina forbeholdt ældre generationer, der havde skabt nu kanoniske sange om længsel og sorg over Palæstina. En sanger, der var fra Palæstina, men brød med den alvorlige udtryksform omkring det, var et chok for systemet.”

Er du hurtigere til at genkende et nummer end den tidligere War on Drugs-guitarist? Kurt Vile udgiver i morgen fredag sit nye album Philadelphia’s Been Good to Me, og – måske – i den anledning tester Jack Coyne fra podcasten The Track Star, hvor velbevandret han er i Bob Dylan, Bruce Springsteen og Neil Young.

+ Vile om Philadelphia – i The New York Times: “Jo ældre jeg bliver … jo mere kender jeg hver en krog og sprække af byen.”

Fredag åbner Kunstakademiets afgangsudstilling, og som noget nyt har Kunsthal Charlottenborg indført en pris på 40.000 kroner, der gives til den kunstner, der får flest stemmer fra udstillingens besøgende. Men over to tredjedele af dimittenderne er kritiske. Her er det Maria Lindeblad fra Billedhuggerskolen: “Afgangsudstillingen markerer afslutningen på en mangeårig uddannelse, og der er noget underligt ved at gøre den til en konkurrence … Det vidner også om en manglende tillid til sit publikum – en manglende tro på, at gæsterne formår at opleve kunsten på deres egen måde.”

Når man ser den her video, er det lige før man ville ønske, vi levede i 1940’erne. Dengang brugte vi tid på at høre radio, lave mad, læse avis og se vores omgangskreds. Her i 2026 er alle de ting røget langt ned ad listen, hvis ikke helt ud. Gæt selv, hvad vi laver i stedet.

Tippet af Dagbladet Informations filmredaktør Christian Monggaard på Facebook: Bedst som man troede, at Late Night Show lukkede og slukkede, er Stephen Colbert pludselig i lokal-tv. Forrygende.

Spaniens premierminister Pedro Sánchez hyldes på den europæiske venstrefløj for hans syn på Gaza, Trump og migration. Ikke desto mindre bliver han mindre og mindre populær på hjemmefronten, hvor han netop har tabt stort ved regionsvalget i Andalusien. I The Guardian forklarer den spanske journalist María Ramírez premierministerens dalende popularitet frem mod næste års parlamentsvalg: “Den øgede fragmentering i spansk politik, og de svage partier til venstre for PSOE [Sánchez’ parti] vil gøre det sværere for ham at vinde denne gang.”

Er det bare noget looksmaxxerne har fundet på, eller har skønhed reelt stor betydning for ens muligheder i livet? Det digitale bibliotek JSTOR forklarer et stort studie, som peger på, at ‘pretty privilege’ eksisterer på tværs af kulturer i hele verden:  “Forskerne fandt ud af, at ansigter, der blev vurderet som mere attraktive, blev vurderet højere på alle positive egenskaber – ikke kun kompetence, men også intelligens, ansvarlighed og andre træk.”

Hvis man siger ‘grøn omstilling’ til Theis Ørntoft, hvad siger han så? “At det er et teoretisk fatamorgana. Jeg har tænkt over det i noget tid, og efterhånden er jeg begyndt at se det som en ulv i fåreklæder.” I slutningen af maj udgiver forfatteren essayet Bag Litiumbjergene, der tager livet af den håbefulde fortælling om omstillingen til grøn energi. Dagbladet Information har lavet et udmærket interview med forfatteren, der taler flydende apokalyptisk.

Der er et problem i konsulentbranchen, mener Niels Ahrengot, som er medstifter af Danmarks største konsulenthus Implement Consulting Group. Eller i hvert fald med det, man kalder “traditionel consulting”. I modsætning til de traditionelle konsulenter – dem, der bare præsenterer analyser og bliver betalt kassen – vil Ahrengodt og hans hær af konsulenter altså implementere løsningerne. Det lyder umiddelbart som en god start. Om det så er lykkedes, kan man læse om i Djøfbladet.

+ Og så kan du med fordel (gen)læse Emma Louise Stenholms interview med Rosie Collington: ‘Konsulenternes store bedrag’.

Yakuzaen i Japan hører efterhånden fortiden til, men den japanske mafiaorganisation trækker lange tråde i landets historie og politik. The Guardian har lavet et portræt af den eneste kvindelige yakuza, Mako Nishimura, der beretter om sit liv som yakuza, men også en stofafhængighed, hun stadig bærer arrene af: “Det varede ikke længe, ​​før [bandelederen] Sugino opdagede bandens afhængighedsproblem og beordrede Nishimura til at undskylde på deres vegne på yakuza-måden: ved at skære spidsen af ​​sin lillefinger af. Nishimura fastgjorde fingeren mellem et kort sværd og jorden og trådte på bladet.”

Der findes et hav af forklaringsmodeller, long reads, hot takes og dårlige holdninger til kunstig intelligens. Men den her er alligevel ny. Man skal se på det som en guldsmed? Noema Magazine giver et bud på en flertydig måde at anskue vor tids største teknologiske fremskridt – som nogle vil kalde det. Igennem øjne bestående af tusinde af linser.

Man kan åbenbart leve af at læse. Newyorkeren Clarke Speicher læser en ny roman hver anden dag for at vurdere, om den er egnet til at blive filmatiseret. The Literary Hub har lavet et udmærket interview med manden, der har enhver læsende enspænders drømmejob: “Hans arbejde tvinger en nærmest daglig samtale mellem to halvdele af Clarkes hjerne: den livslange læser, der sluger bøger, og cinefilen, der drømmer i celluloid. Rent praktisk foregår det sådan her: En agent eller producer sender Clarke en bog eller et manuskript i blinde. Han læser den og skriver et detaljeret scene-for-scene-resumé af de centrale scener, settings, konflikter og karakterer.”

Komikeren Eric André er bedst kendt for dette årtusinds mest bizarre og kaotiske talkshow The Eric André Show. Han er dog også en talentfuld musiker, der har studeret kontrabas på Berklee College of Music. I et vildt musikalsk comeback, han selv tilskriver sin “midtvejskrise”, har han nu komponeret et klassisk album med titlen Film Scores for Films That Don’t Exist. Ifølge Los Angeles Times, der har været med til en live-opførelse og interviewet André ved samme lejlighed, er det “faktisk ret genialt”.

Og hvorfor er der så lidt far-rock på de store scener? De kritiske spørgsmål om Roskilde Festivals musikprogram står hvert år i en kø, der er længere end til toiletterne ved Orange scene. TV2 Kosmopol har inviteret festivalens musikchef Thomas Sønderby Jepsen ud på festivalområdet for at svare for sig – og det er der kommet en rigtig fed lille udsendelse ud af.

Føler du også, at vi lever i dystre tider? Nå, men det gjorde de altså også for 200 år siden, så intet nyt under solen. I 1800-tallet led romantikerne af Weltschmerz og døbte deres dybt melankolske stemning over verdens tilstand “le mal du siècle”. De følte, at historien var slut i starten af det 19. århundrede, i og med Europas ånd – Napoléon Bonaparte – var død. “Jeg kom for sent til en verden, der var for gammel,” skrev digteren Alfred de Musset. Aeon tegner et generationsportræt af 1800-tallets Gen Z.

Nogle gange kommer forfærdelige mennesker med gode pointer. Den ekstremt højreorienterede kommentator og tidligere vært på Fox News Tucker Carlson har brudt med sine venner i det republikanske parti og er blevet en udtalt kritiker af Israels folkedrab mod den palæstinensiske befolkning (og USA’s urokkelige støtte til den israelske regering). Men selvom Carlsons kritik er velbegrundet, så kommer den fra et højreekstremt, antisemitisk sted. Den amerikanske venstrefløj og det demokratiske partis tøvende stilling til folkedrabet har efterladt et politisk “hul”, som den ekstreme højrefløj nu udfylder. Forfatter Naomi Klein har brugt det seneste år på at skrive bogen End Times Fascism, der kommer ud senere på året, og i den forbindelse har hun gæstet podcasten A Bit Fruity til en snak om fascisme og Tuck.

+ Hør podcasten og nyd bagefter SNL’s Jeremy Culhanes glimrende parodi på Carlson.

“Mit liv var så tomt som var jeg en lille østers, jeg var fortabt i dyb ensomhed, kastet ud i en langstrakt kamp med en fremtid så uklar som nattens begyndelse og underlagt en rådden rutine i en kvalmende strid med tiden. Alt var klistret og varmt, jeg var ude hvor jeg ikke kunne bunde, og mit liv handlede kun om at nå frem til slutningen af måneden.” Det fine online litteraturtidsskrift Weak Press bringer i denne uges udgave et brev fra Gaza skrevet af den palæstinensiske forfatter Ghassan Kanafani (1936-1972), som kaldes en af landets største forfattere.

Rima Hassan fra venstrefløjspartiet La France Insoumise har været igennem turbulente tider. Sidste år blev EU-parlamentarikeren tilbageholdt af Israel, efter hun havde været med på flotillen mod Gaza. I april blev hun anholdt af det franske politi og sigtet for terrorbilligelse og besiddelse af stoffer. Sidstnævnte er hun frikendt for. Hun er også en af dem, der har været mest udtalte i kritikken af Yadan-loven – en lov, der i sin essens vil gøre kritik af Israel ulovlig. Hassan, der blev født statsløs i en syrisk flygtningelejr og kom til Frankrig som 9-årig, deler sin side af sagerne i det socialistiske magasin Jacobin.

I forrige uge skrev vi her på Føljeton om cykelløbet Giro d’Italia. For mange mennesker – især onkeltypen – kan man ikke sige cykling uden også at sige doping. Forleden havde Huxi Bachs DR-program Ubegribeligt fokus på netop doping. Anledningen til at blive lynuddannet i de præstationsfremmende midler er relevant, for i morgen torsdag starter Enhanced Games. En slags olympiske lege med frit spil i anvendelsen af alle de gode drugs. God vind herfra.

Nede i EU-hovedkvarteret skulle man tro, at de ansatte sov med Draghi-rapporten under hovedpuden. Rapporten fra 2024 handler grundlæggende set om, at EU’s konkurrenceevne er svækket i forhold til USA og Kina. Det har ført til, at man laver forenklingspakker, også kaldet omnibuspakker, så europæiske firmaer ikke møder en mur af bureaukrati og regler, når de vil drive forretning. Det er dog ikke helt simpelt, for reglerne har selvfølgelig været der af en grund til at starte med, og særligt sundhedsmæssige love kræver ekstra ekspertise, hvis der skal ændres i dem. Politico skriver om udfordringerne.

Åh ja, ulvedebatten er oppe at vende igen igen. Denne gang antændt af, at en ulv fulgte efter en 14-årig pige, da hun var på vej hjem fra noget sport. Undersøgelser tyder på, at nogen fodrer ulvene i området, så de bliver mindre menneskesky. Det har ført til yderligere muligheder for regulering i udvalgte områder i det vestlige Jylland. DR har været så venlige at lave en oversigt over ulvens (gen)udbredelse i Danmark – eller ret beset Jylland – og optegne de væsentligste begivenheder for selve debatten om, hvorvidt ulven hører til i landet eller ej.

Journalist Jordan Michelman vil gerne være som Costco-befolkningen. Han har længe forsøgt at modstå den amerikanske medlemsbaserede detailkæde, som sælger varer i ekstra store størrelser, fx bøtter med 2,7 kg peanutbutter. Men Michelman har måttet overgive sig. Det er skønt at handle der, synes han, selvom han dog stadig er for snobbet til kaffen og vinen. Vi ved ikke helt, om det er en dystopisk fortælling om en kapitalistisk købmandsvirksomhed for fulde pumper eller ej, men underholdende er artiklen, som bringes i madmagasinet Taste.

Zohran Mamdani har været borgmester for New York City i fire måneder. På den tid har han skabt balance i budgettet, der ellers havde et underskud på størrelse med 12 mia. dollars, beskattet de riges ekstra huse og lejligheder, åbnet hotelværelser for hjemløse under snestorme, prioriteret sikkerheden for cyklister og… Ja, læs selv resten af listen, som tegneren Andrew Marlton alias First Dog on the Moon har skitseret i The Guardian. Det kan betale sig at vælge politikere, der rent faktisk laver deres arbejde.

Manosfæren har et nedsættende udtryk om mænd, de ikke bryder sig om: lavt testosteronniveau. Det er en del af en større tendens, hvor mænd kommer i testosteronterapi – nogle for at forlænge deres levealder, fx USA’s sundhedsminister RFK Jr., andre for at bekæmpe deres dårlige mentale eller fysiske helbred. Journalist Oliver Franklin-Walls dykker ned i trenden og får lavet en blodprøve for at tjekke sit eget niveau. Firmaet, der gerne vil sælge ham testosteron, siger, at det er lavt, mens en læge ansat i det offentlige sundhedssystem forsikrer ham, at hans niveau er ganske fint.

Det er efterhånden så sikkert som amen i kirken, at højreorienterede partier ikke bryder sig om den kunst, der produceres. Det er for woke, det er for venstreorienteret, og hvorfor skulle staten dog støtte det? Marine Le Pen og Jordan Bardella fra Rassemblement National klæder sig i disse kritiske gevandter og ønsker at skære i støtten til CNC, den franske pendant til Det Danske Filminstitut. Politico udreder de franske films vilkår, hvis Le Pen og Bardella vinder næste valg.

I det franske Bourgogne-område, hvor noget af verdens allerbedste vin dyrkes, er der stort set ingen fugle. Jorden er fuldstændig udpint, så der er ingen insekter at spise. Fokus er vindruernes vilkår, for vinen skal være perfekt. I mellemtiden bliver naturvin mere populær. En vin, der er mere i harmoni med naturen, mere økologisk og mere biodynamisk. Det splitter den gamle og nye generation af vinbønder, som har forskellige opfattelser af, hvordan vin skal smage, og naturen skal behandles. Forfatter Mikkel Boris er rejst til Bourgogne og fortæller om naturvinens fremgang.