Kan du forestille dig noget mere beroligende end en hel time med godt dansk sprognørderi – og så endda i selskab med DR2-segmentets kulturkonge Adrian Hughes? Nej vel? Så er det heldigt, at P1-podcasten Klog på Sprog leverer lige præcis det. Seneste afsnit handler om den altid undervurderede litterære genre, der hedder tegneserier. Den burde vi alle sammen (også børn!) tage og læse noget mere af, bl.a. fordi der findes naturlige pauser i teksten, hvor fantasien kan få frit løb.

Filosofi kan løse vores “clusterfuck af natur- og klimakriser” (ja, det er det ord, bioetiker Mickey Gjerris anvender), fordi det belyser de “(…) antagelser og værdier, som vi sjældent tænker over.” Det kunne være det, at “[m]ennesker slår dyr ihjel og spiser dem,” eller at “et slips er udtryk for seriøsitet,” eller at “naturen er en ressource, som står til menneskets rådighed.” Indlægget er bragt i Klimamonitor og kan snildt læses i forlængelse af fredagens weekendinterview her i Føljeton, der ligeledes omhandlede sammenhængen mellem filosofi og alle kriserne.

Sex sælger, og det er derfor forsiden af Sabrina Carpenters album Man’s Best Friend viser er et billede af hende, der ligger på alle fire for en mand. Det tiltrak sig en del opmærksomhed, for er hun ikke bare en choice-feminist, der kan lide the male gaze? Det er hun blevet spurgt om mange gange siden – og bliver det indirekte her igen af Interview Magazines chefredaktør Mel Ottenberg. “Jeg føler, at underdanighed både er dominerende og submissivt,” svarer Carpenter, der nok er træt af spørgsmålet, men er ovenpå og “glad for, at du kan lide hendes seksuelle content”. Beklager de mange fremmedord.

Den store amerikanske kunstner og aktivist Nan Goldin har interviewet studenterlederen Mahmoud Khalil i magasinet Dazed. “For mig er det hele relativt. Jeg plejer at sige, at jeg opfatter mig selv som en af de heldige palæstinensere, som slap ud. Jeg har det privilegium, at jeg rent faktisk kan sige min mening, at være en stemme for mit folk. Hvad jeg har været igennem, er bare en dråbe i sorgernes hav i forhold til, hvad palæstinensiske familier må gå igennem.”

“De fleste mennesker behøver ikke udføre hårdt kognitivt arbejde, og teknologien kan give os så meget let underholdning og distraktion. Men disse forbedringer har måske skabt et nyt problem: Det er nu let at være dum.” Nyhedsbrevet No More Marking opridser et umiddelbart problem ved vores moderne samfund: At ingen længere kan tænke selv, når teknologien kan tænkes at gøre alt.

Symptomatisk for, hvordan det går i USA, er landets sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. med imponerende hast ved at underminere årtiers lægevidenskab og den amerikanske folkesundhed som sådan. For nylig udbredte han sig om alt fra vacciner til coronakrisen ved en komitéhøring i Senatet, og resultatet var så ildevarslende, at Mother Jones nu opfordrer demokraterne til at få stillet sundhedsministeren for en rigsretssag. For som journalist David Corn skriver: “Af alle de ukvalificerede ekstremister, som Donald Trump har udnævnt til sit kabinet, udgør Robert F. Kennedy Jr. på nuværende tidspunkt den mest direkte trussel mod nationen.”

Socialdemokratiet er røde før valget og blå, så snart vælgerne har sat deres kryds, skriver Jakob Elkjær i en kommentar i Altinget. Han er fhv. pressechef for Fagbevægelsens Hovedorganisation (og før det spindoktor for daværende overborgmester Frank Jensen). “S er et af de såkaldte magtpartier. Det er blevet et mål i sig selv at have magten. Magt bygget på loyalitet, og disciplin er blevet vigtigere end retning.” Det er jo ikke nyt, men altid en gentagelse værd.

+ Læs også politisk ordfører Christian Rabjerg Madsens dybt forudsigelige svar. Er disse mennesker slet ikke i stand til at se indad?

“Heldigvis elsker teamet af 40 professionelle bygherrer og håndværkere på Guédelon Slot at løse gåder. Slottet, der ligger i et forladt stenbrud i Puisaye-regionen i Bourgogne, 160 kilometer sydøst for Paris, er stedet for et af verdens mest omfattende og længstvarende eksperimentelle arkæologiprojekter […] Projektet blev lanceret i 1998 med et klart mandat: at bygge et slot fra det 13. århundrede ved udelukkende at bruge værktøjer, teknikker og materialer fra det 13. århundrede.” Interessant reportage i Archaeology Magazine om hvordan man bygger et middelalderslot.

“Jan Henningsen er 77 år og har i flere år taget vandprøver ud for kysterne omkring Danmark. Han har hældt dem på plastikflasker, sendt dem til analyse og gemt dem i sin samling. Han har brugt mange hundrede timer på at indsamle dem og ‘omkring’ 300.000 kr. af sin opsparing på at få dem analyseret.” Dagbladet Information har været ude på reportage og samlet indtrykkene i en tekst, som – lidt klichefyldt – hedder ‘Den gamle mand og havet‘.

Det føles allerede som en evighed siden, men i sidste weekend afholdt Liberal Alliance, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti altså danmarkshistoriens første borgerlige konvent for omtrent 800 betalende gæster i Fredericia. Hvad gik det egentlig ud på? Zetland har en reportage fra den besynderlige begivenhed, hvor LA-leder Alex Vanopslagh talte som en “slags ayatollah med et konservativt budskab”, og der desuden blev delt blandede politiske bolsjer ud i håbet om at Venstre-folkene snart vil se det blå lys, og gå med på et borgerligt regeringssamarbejde.

Kan du huske “tramp, klap, hey!”-musikken? Den der mærkelige periode i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne, hvor folkrock pludselig blev allemandseje, og The Lumineers ‘Ho Hey’ede’ sig til verdenstoppen? Nå, det kan internettet altså. Defector skriver om den tragiske trampeæra, som nu atter er kommet frem i lyset: “På det seneste har gråhårede millennials funderet over et lignende spørgsmål om vores egen nære fortid: Hvad er alt det her lort med Edward Sharpe and the Magnetic Zeros? Et klip fra folkrockbandets Tiny Desk Concert fra 2009 er blevet et af de stykker internetbagvaskelse, der med jævne mellemrum dukker op øverst i ens feed. Det ene øjeblik læser du nyhederne og ser billeder af ubeskrivelige menneskelige lidelser, og så er de pludselig der igen: to ekstremt uvaskede mennesker, der synger lykønskningskorttekster til hinanden, flankeret af en falanks af deres venner, der spiller ukulele og håndpercussion og lejlighedsvis slutter sig til med et hey!”

Onsdag afholdt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sin årlige ‘State of the Union’-tale, og som vanligt er der nok at tage fat på, når den gråmelerede Bruxelles-speak skal dissekeres. For hvad var det egentlig, von der Leyen sagde om eksempelvis Ukraine, forholdet til USA, mulige sanktioner mod Israel og reguleringen af alle techgiganterne? Politico har taget et udklip af nogle af talens væsentligste citater og “oversat” dem til det mere bramfri EU-budskab, som nok egentlig stod mellem linjerne.

Ville 2006-succesen Spis, bed, elsk kunne klare sig lige så godt i 2025? Dens forfatter Elizabeth Gilbert er ude med en opfølger, der denne gang involverer en terminal kræftdiagnose. The New Yorkers Jia Tolentino har læst bogen, og som altid løfter hun teksterne op på et højt niveau. Anmeldelsen handler nemlig ikke om, hvorvidt den nye All the Way to the River er kliché eller indsigtsfuld litteratur, men om hvordan Gilbert har banet vejen for årtiers selvhjælpsbøger – og trangen til at udstille sit liv på nettet: “Gilbert er måske patient zero for den moderne memoirforfatteres tankegang: så mange kvinder – og jeg ville aldrig udelukke mig selv – er på et eller andet plan kommet til at tro, at også de er Elizabeth Gilberts, mennesker, der søger hårdt og elsker endnu hårdere, hvis personlige rejser kan og bør betage millioner, og hvis fejl og mangler i sidste ende kun gør dem til bedre heltinder.”

‘Det danske koreanske band Meejah vender tilbage til Seoul med et requiem, der konfronterer Koreas adoptionsfortid.’ Interviewet med forsanger Mai Soon Young Ovlisen i The Korea Times kan næsten ikke opsummeres mere præcist. Her uddyber hun selv: “Jeg ser det også som en moderlig requiem – at give enlige mødre deres rettigheder tilbage og fjerne den stigmatisering, de har stået overfor.”

“Han blev engang spurgt, hvad hans yndlingsvers fra Bibelen var – du ved, den bog, han holdt op i sit anti-Black Lives Matter-øjeblik – og han måtte give et af de underlige, undvigende, uklare svar, han giver, fordi han ikke kunne [tale om] Jobs Bog eller Matthæus eller Leviticus eller noget sjovt i den stil, som normale mennesker for det meste kan.” Historiker, forfatter og feminist Rebecca Solnit taler om USA’s præsident, og det er underholdende.

Hold da op. Et debatindlæg i Information af landskassereren i Venstres Ungdom, hvor han taler for, at vi skal droppe det falske billede af muslimer som en trussel: ‘Islamofobien er langt farligere for vores samfund end muslimer.’ Tænk at det sku’ komme fra den kant. Del, del.

Den albanske professor i politisk teori Lea Ypi er ret god. I 2021 udsendte hun bogen Free: Coming of Age at the End of History, som blev oversat til 37 sprog, bl.a. islandsk (den blev en kæmpe sællert i Island). Nu er hun aktuel med Indignity og er gæst i Novara Medias podcast Downstream. Fik vi nævnt, hvor god hun er?

Financial Times’ How To Spend It-sektion, som jo nok er lidt til den materialistiske side, skriver, at det er vandmelon-sæson. Og så præsenteres ellers en hel liste af materielle goder fra læbestifter, plakater og sko til kjoler, tasker og ure i vandmelonfarver. En hyldest til Palæstina og endda ikke særlig diskret.

“De sammenhængende kriser, som Sudan og Afghanistan står overfor, kommer på et tidspunkt, hvor samfundene i Vesten vender sig mod at tage imod nye flygtninge, mens store regeringer vender ryggen til finansieringen af de store søjler i et vaklende internationalt humanitært system.” Washington Posts Ishaan Tharoor om, hvordan situationen i Sudan og Afghanistan hænger sammen.

“Til feltarbejdet er biologerne udstyret med en såkaldt pin-point. Det er en ramme med felter, der – lidt som hvis det var et skakbræt – gør det muligt at holde overblik over, hvilke plantearter der findes inden for hvert af de nummererede felter i rammen – og dermed også hvilke arter der fylder mest. Biologerne er også udstyrede med hvert et stærkt forstørrelsesglas, der hænger om halsen. Gennem disse kan de se detaljer på planterne og bestemme arterne fra hukommelsen eller ud fra en lille samling bøger om danske arter, de har med.” En gruppe biologer undersøger, hvordan man kan omdanne tidligere landbrugsmarker til vild natur, her på Røgbøllemarken på Lolland. Opløftende artikel hos Videnskab.dk.

“Et sted som vestegnskommunerne er det helt op til hver tredje, der ikke har ret til at stemme, fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Det ser vi i Ishøj Kommune, for eksempel. Selv i en by som København er det over hver femte, der ikke har ret til at stemme.” Podcast hos Mandag Morgen med tidligere Føljeton-journalist Xenia Heiberg Heurlin som vært: Stadigt flere mennesker kan ikke stemme ved de danske folketingsvalg.

Held og lykke med at forsøge at kapre stemmer i København, Rosenkrantz-Theil. Ikke engang Ida Auken kan redde den til dig. Lars Trier Mogensen anmelder den socialdemokratiske overborgmesterkandidats nye bog. “Jo flere strøtanker, der drysses ind mellem de mere personlige passager om hendes voksenliv som tilflytter fra Korsør, desto tydeligere bliver det, at hun nok først og fremmest ønsker at gøre hverdagslivet bedre og mere bekvemt for dem, der allerede har fået klemt sig ind på det københavnske boligmarked, og som jo derfor også har stemmeret til november.”

Oliver Stilling var i går torsdag gæst hos P1 Debat: “Nu siger Ida Auken, at udenrigspolitik er meget komplekst, og det er der også noget, der er. Men noget, jeg har opdaget i de sidste to år, er at situationen med Palæstina og Israel, det er ikke komplekst. Det er faktisk meget ligetil. Der foregår et folkemord, etnisk udrensning, og det bliver værre og værre og værre. Og det vil jeg selvfølgelig gerne se, at folk, der stiller op til kommunalvalg, kan tage stilling til. At de kan forstå, hvad der er rigtigt og forkert.”

+ Leder i Dagbladet Information: “Kommunerne er altså ikke en eller anden form for safe space, hvor man kun må diskutere parkeringspladser og vuggestuepladser, mens man ignorerer en af de mest polariserende og altoverskyggende begivenheder i disse år.”

Regeringen siger nej til at hjælpe sårede fra Gaza, fordi palæstinenseres kriminalitetsstatistikker i Danmark ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er “meget, meget, meget voldsomme”. TjekDet har kigget nærmere på tallene, der har en noget anden forklaring, end at palæstinensere skulle udgøre en særligt farlig gruppe. De refererer nemlig til de palæstinensere, der i 1992 fik opholdstilladelse i Danmark, og som danske regeringer netop selv har gjort livet svært for: “De blev henvist til almennyttige boligområder og landede blandt beboere bestående af både etniske danskere og andre etniske grupper, som i højere grad end andre stod uden for arbejdsmarkedet. Når man samler folk uden for arbejdsmarkedet med vanskelige økonomiske vilkår, stiger kriminaliteten. Mange af dem, der kom hertil, landede på offentlig forsørgelse i områder med lettere adgang til kriminelle netværk end til arbejdsmarkedet,” siger Anja Kublitz, lektor ved Aalborg Universitet.

Interview med De Radikales Samira Nawa hos Altinget efter en svinsk kommentar om hendes minoritetsbaggrund i Berlingske.

+ Altingets chefredaktør Jakob Nielsen træder i karakter med en kritik af Berlingske. “For egen regning vil jeg gerne tilføje min undren over et paradoks, som jeg har tænkt over. Nemlig, hvordan det kan være, at de stemmer i den offentlige debat, som advarer mod farerne ved identitetspolitik, ofte selv forfalder til at beskrive andre mennesker alene i kraft af deres minoritetsstatus.”

Den italienske modeskaber Giorgio Armani er død, 91 år. Straight up nekrolog i The New York Times.

+ The Onion har allerede et take på det.

Moby Dick-marathon i ét langt træk og uden afbrydelser? Alt, man skal bruge er et skib og en håndfuld mennesker.

Man har altid skullet tage det, der står på internettet, med et gran salt. Hvis der er nogen, som virkelig er obs på det, må det være Wikipedias ukuelige hær af frivillige redaktører, som nøjsomt går alle rettelser i onlineencyklopædien efter med en digital tættekam. Et utaknemmeligt arbejde, de om muligt har fået endnu mere travlt med efter ChatGPT’s indmarch. Så meget desto bedre grund er der måske til at dyrke den her Wikipedia-field guide med fyldige tips til at fange KI-genereret indhold. Særligt hvis man husker, sådan som guiden understreger, at den “består af observationer, ikke regler”.

+ ‘Folk er begyndt at tale som ChatGPT‘.

Afrika er ramt af en omfattende gældskrise, som er svær at få greb om: Som Afrika-podcasten Syd for Sahara (der drives meget kompetent af Føljeton-ven og tidligere Sportshjerne-skribent Oscar Rothstein) forklarer, bruger hele 32 pct. af de afrikanske lande flere penge på gældsafbetalinger end på deres egne sundhedsvæsener. Så hvordan kommer man videre derfra? Spændende lytning om et kostbart – og tragisk – problem.

Selvhjælpsbøger: Den ultimative lufthavnslekture, som selv med talrige intetsigende floskler siger overraskende meget om den tid, vi lever i. Noget kunne eksempelvis tyde på – sådan som The New York Times påpeger – at det aktuelle bestsellerudvalg (og dermed samfundets herskende præference pt.) er til den røvhulsagtige side: “Det råd, der synes at være fremherskende i 2025, er faktisk dette: Det er okay at være lidt af en idiot.”

“I løbet af nogle måneder blev min mor mere og mere betaget af sin nye KI-læge. ‘DeepSeek er mere human’, sagde min mor til mig i maj. ‘Læger er mere som maskiner’”. Med udgangspunkt i sin mors oplevelser fortæller Rest of World-journalist Viola Zhou, hvordan sundhedssystemer henover hele verden er ved at blive overhalet indenom af hallucinerende chatbots, som dårligt kan overholde den hippokratiske lægeed, men til gengæld er fulde af gode (og potentielt sundhedsfarlige) råd – helt uden tidsbestilling.

Mange kommuner opbevarer borgeres data på amerikanske cloudløsninger – løsninger, som fra den ene dag til den anden risikerer at blive gjort ulovlige, hvilket Datatilsynet faktisk har advaret om siden 2020. Alligevel kan Akademikerbladet kortlægge, at hele 74 kommuner slet ikke har nogen exitplan, hvis de pludselig tvinges til at droppe Microsoft og tilsvarende amerikanske udbydere. Noget Jacob Herbst, formand for regeringens Cybersikkerhedsråd og partner i cybersikkerhedsfirmaet Dubex, mildest talt ikke er imponeret over: “Alle de her forskellige forklaringer viser jo, at kommunerne er i lommerne på de store teknologiselskaber, og der er ingen nem vej ud.”

+ POV: “Europa er fanget i Trumps digitale jerngreb”.

Mangler man et godt bevis på den amerikanske middelklasses erosion, behøver man blot at se mod Disney World i Florida: Den ikoniske forlystelsespark, som engang var inkarnationen af den inkluderende, ‘all-American’ ferieoplevelse, men som de færreste amerikanere i dag har råd til at besøge. Snarere fungerer Disney World nu som et prima eksempel på senkapitalismens ubarmhjertige forfordeling, fyldt som parken er med eksklusive tilkøbsmuligheder og timelange strafkøer til fattige fedtmuler. Daniel Currell (som minsandten er managementkonsulent) forklarer i The New York Times, hvordan Disney taktisk indretter sig efter de allerrigeste – og tjener styrtende på det.

Den indiske forfatter og aktivist Arundhati Roy – hende med De små tings gud – er aktuel med sine memoirer, hvor moren, der lyder ret anstrengende, spiller en stor rolle. Men de taler ikke kun om hende. “What does it mean when you are applauded, when your heart belongs in the whole world?” siger Roy.

Interesseret i kærlighed? Blevet dumpet? Scoret? Har du selv fritstillet andre? Er du ung, midaldrende, gammel? Så kom til Folkehuset Absalon på tirsdag d. 9. september, hvor Føljetons Oliver Stilling interviewer digteren Kristen Bjørnkjær, nu 81, om hans næsten 50 år gamle banger af en tidløs digtsamling, Kærestesorg. Stilling og Bjørnkjær lavede en generalprøve i Stubbekøbing før sommeren, og den bragte publikum gennem hele følelsesregistret på det lokale bibliotek. Dudu Tepe er med på scenen i Absalon, hvor hun vil øse af sine erfaringer med kærestesorg og kærestesorggrupper. Find billetter til ‘Kærestesorg genbesøgt’ her.

Det er svært at komme i tanke om to mere ulækre og infame israelske politikere end minister for national sikkerhed Itamar Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich, og man kan kun bede til (for at blive i det ultrareligiøse), at de begge ender bag lås og slå. Informations Niklas Hesssel har skrevet et læseværdigt portræt af Smotrich. Man bliver jo nødt til at vide, hvad de her mennesker er rundet af.