13. november 2023

Hvor længe har Sánchez held i sprøjten?

Efter at have landet en aftale med Charles Puigdemont, kan Pedro Sánchez nu fortsætte som premierminister. Det er dog ikke alle i Spanien, der er lige begejstrede.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Dummebøder fra landbruget

For hver en krone, landbruget tjener, får resten af samfundet straks tilsendt en dummebøde på mindst en håndfuld kroner. Alligevel har den fortsat hastigt skrumpende gruppe af landmænd formået at overbevise flertallet på Christiansborg om, at det vil være en national økonomisk katastrofe, hvis netop deres erhverv underlægges samme klimakrav som alle andre. To tal […]

Det bedste vi har set

OnlyFans-entrepriser

OnlyFans-entrepriser

Hvis man lægger overskuddet for alle brugere på OnlyFans sammen, ville virksomheden ligge nummer 90 på Forbes’ rangliste over de mest profitable virksomheder i USA. De mange millarder, der er på spil, har gjort at mange creators er begyndt at opføre sig som mediehuse: De har ansat professionelle fotografer, SoMe-hold, pr-strategikere og har virkelig store lønomkostninger. The Washington Post er på besøg på kontoret hos en af de store spillere.

Det muslimfrie Indien

Det muslimfrie Indien

Den indiske premierminister Narendra Modi fører en kulturkrig mod det muslimske Indien. Landets muslimske fortid bliver langsomt skrevet ud af bøgerne. Information har snakket med Vinod Bansal, der er talsmand for den hindunationalistiske organisation Hinduismens Verdensråd. Her kommer de ind på det ideologiske grundlag for bevægelsen – og gennemgår dens historie.

Find din familie

Find din familie

Under den congolesiske opstand mod den belgiske kolonimagt blev 20.000 børn fjernet fra deres hjem og fragtet til Belgien. Monique Chantal Duchêne var et af de børn, og som de fleste andre så hun aldrig sin familie eller hjemby igen. Først i 2020 fik hun sin fødselsattest fra den belgiske stat, hvor hun for første gang fandt ud af, hvor hun var født. Hos New Lines Magazine.

Spisesedlen

En tredjedel af verdens børn bor i områder udsat for vandmangel. (Unicef)

280 landmænd skal betale klimakompensation tilbage til staten. (TV 2)

Rigsarkivet dropper at arkivere beskeder fra Aula. (Ritzau)

EU opfordrer igen til “øjeblikkelige pauser” og etableringen af humanitære korridorer i Gaza. (Det Europæiske Råd)

Klimaaktivister blokerer E20-afkørsel. (Nødbremsen)

Den republikanske senator Tim Scott melder sig ud af præsidentkapløbet. (Reuters)

Gazas største hospital “fungerer ikke længere”, siger WHO. (The Guardian)

Nærsynet

Generationsskifte

Generationsskifte

Hamas får en stor del af sin støtte gennem kryptovaluta, og Israels regering har nu rigmænd fra Wall Street og Hollywood bag sig. I interne dokumenter, som mediet Semafor har set, forsøger underholdningsmogulen Ari Emanuel og CNN-ejer David Zaslav i en millionkampagne at få mediebilledet skubbet mod at “definere Hamas som en terrororganisation” – der ifølge artiklens journalist Ben Smith er et udtryk for deres desperate kamp mod en befolkning, der i mindre og mindre grad støtter Israel.

Det bekræfter nye meningsmålinger fra USA: I det hele taget favoriserer den offentlige holdning Israel, mens den siden 2019 alligevel har været støt dalende på tværs af alder. Ser man nærmere ind i tallene, slipper man dog ikke for generationsforskelle: De ældre støtter Israel og omvendt – og ikke så overraskende er holdningerne om ofrene stærkere end om regeringerne. Man føler mere med det palæstinensiske folk end med Hamas.

+ Den britiske premierminister Rishi Sunak står over for en skæbneuge, efter indenrigsminister Suella Braverman har sagt, at Palæstina-demonstrationer er lig “hadmarcher”.

Et sidste ord

Naturen er og bliver forunderlig.

Fortsat god mandag!

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12