20. januar 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Women’s March

Kære Føljeton-læser Vi tillader os hermed at indlede dagen – måske ikke 100 procent Trump-frit – men i hvert fald uden et ord om det, der foregår i Washington i dag. Så hvis du som flere her på redaktionen nærmest ikke magter at åbne en avis eller tænde for radioen i dag af frygt for at blive […]

Kære læser

Sønnernes forladelse

Mistanken om Trump-dynastiets korruption kan ses med det blotte øje fra Det Hvide Hus og dagens parade-rute: Det ombyggede posthus, hvor ‘The Donald’ netop har åbnet et luksushotel, udstiller i gadehøjde, hvor tæt han vikler politik og forretning sammen.

Det bedste vi har set

Så er det i dag, USA skal sige endeligt farvel til præsident Obama og indsætte den uregerlige Donald Trump under pomp og pragt. Det har været en kulturpolitisk varm kartoffel, hvem der mon stillede op på scenen til festen, der traditionen tro byder på tidens største musiknavne.

Spisesedlen

Væksten i Kina er på det laveste niveau i 26 år. På dagen, hvor Donald Trump bliver indsat, kan det mærkes i Kina, at den kommende amerikanske præsident har erklæret handelskrig med verdens næststørste økonomi. Der er stadig vækst i Kina, men kun på 6,7 procent, hvilket er den laveste rate siden 1990.

”El Chapo” bliver udleveret til USA. Den mexicanske regering har overdraget narkokongen Joaquin ”El Chapo” Guzman til myndighederne i New York. Her skal han retsforfølges for smugling og handel med narko. Guzmans advokater har kæmpet for at beholde ham i Mexico, hvor han to gange tidligere er flygtet fra fængsler. Den første gang gemte han sig i en kurv med vasketøj – siger rygterne. Den anden gang byggede hans kumpaner en tunnel under hans celle.

Regeringen vil sende specialstyrker i kamp mod Islamisk Stat. På et møde i Folketingets udenrigspolitiske nævn i dag vil regeringen bede om politisk opbakning til at indsætte danske specialstyrker på landjorden i det farlige område mellem Irak og Syrien. Det skriver Politiken. Soldaterne skal bekæmpe IS i samarbejde med de irakiske styrker, som danskerne har trænet gennem et år.

Danske kvinder køber hundredevis af falske jomfruhinder. Webforhandlerne Hymenshop og VirginiaCare oplyser til Radio24syv, at mere end 500 falske jomfruhinder er blevet solgt til danskere det seneste år. Produktet er rettet mod muslimske kvinder, som forventes at være jomfru på deres bryllupsnat. Der er tale om en lille geléhinde, som indeholder farvestof eller okseblod. Hinden sprænger ved samleje.

Julian Assange er villig til at rejse til USA efter Obamas benådning af Chelsea Manning. Grundlæggeren af WikiLeaks udtalte i går, at han vil holde sit løfte om at lade sig udlevere, hvis whistlebloweren Manning fik sin frihed. ”Jeg har altid været villig til at rejse til USA, hvis mine rettigheder bliver respekteret,” sagde han i går i en webstream fra Ecuadors ambassade i London, hvor han har befundet sig siden 2012. Sverige ønsker Assange udleveret til retsforfølgelse i en voldtægtssag, som han nægter sig skyldig i. Indtil nu har han primært frygtet at blive udleveret til USA og blive anklaget for spionage.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12