28. marts 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Mays mislykkede harakiri

Ydmygelsen er total. Som en vanæret samurai forsøgte den britiske premierminister Theresa May onsdag aften at begå politisk selvmord ved at tilbyde at trække sig, hvis blot et flertal i det genstridige parlament dog for pokker ville stemme for hendes separationsaftale med EU. Men selvmordsforsøget mislykkedes. Selv denne sidste desperate handling, hvor Theresa May altså […]

Kære læser

Revolutionen lurer i Algeriet

Magtsyge. Algeriet har en præsident. Altså, i hvert fald sådan på papiret. Siden et slagtilfælde i 2013 har den 82-årige Abdelaziz Bouteflika siddet i kørestol, delvist lammet og stum. Forståeligt nok har det sat sine begrænsninger på præsidentens optrædener i offentligheden. Faktisk har han ikke afholdt én eneste tale siden 2013, og ved vigtige begivenheder har […]

Spisesedlen

Det britiske underhus stemmer nej til alt. Efter parlamentets ”kup” mod premierminister Theresa May kunne Underhuset i går få lov til at fremsætte deres egne forslag til en løsning på brexit. Otte forslag blev der stemt om, og alle blev nedstemt. May lovede samtidig, at bliver hendes brexit-aftale vedtaget ved en ny afstemning, går hun af som premierminister inden næste fase af brexit.

Swedbank fyrer dansk topdirektør efter hvidvaskskandale. Bestyrelsen har torsdag formiddag meddelt, at man har fyret direktør Birgitte Bonnesen. Ligeledes er banken blevet sat på børspause i Stockholm. Banken har den senere tid været i vælten grundet mistanke om hvidvask, og onsdag gennemførte det svenske bagmandspoliti en razzia i bankens lokaler i Stockholm.

Radio24syv vil ikke søge om forlænget sendetilladelse. Efter der i udbuddet er blevet tilføjet et nyt krav om, at mindst 70 pct. af redaktionen skal være 110 kilometer fra København, har Radio24syv opgivet at søge om forlængelse af sendetilladelse. Det oplyser PeopleGroup, der sammen med Berlingske Media ejer Radio24syv. Den nuværende sendetilladelse udløber i oktober.

Maltas militær har overtaget kontrollen med kapret skib. Fragtskibet var blevet kapret af migranter i middelhavet, efter de var blevet samlet op af skibet uden for Libyens kyst. Da det var gået op for migranterne, at de ville blive sejlet tilbage til Libyen, skal de angiveligt have overtaget magten på skibet. Maltas myndigheder tog kontakt til skibet, da det var på vej ind i landets farvand, hvorefter en militær specialenhed overtog kontrollen med skibet.

EU går mod USA i spørgsmål om Golanhøjderne. Alle 28 medlemslande af EU går mod USA’s beslutning om at anerkende Golanhøjderne som israelske. Det fortæller EU’s udenrigschef Federica Mogherini i en pressemeddelelse på vegne af medlemslandene. Golanhøjderne har været syrisk territorium men blev besat af Isreal under Seksdagenskrigen 1967 og annekteret af Israel i 1981.

Et sidste ord

dæ LUKKE for dawens Føljeton. Men dæ ku være møj værre, for vi ses jo i mårn!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12