30. september 2106

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Narkoring under København

Tunneller er varemærket for organiserede smuglerbander. Med narko fra Mexico ind i USA. Med våben fra Egypten ind i Gaza. Og cigaretter fra Ukraine ind i Slovakiet. Og nu også under København: Mafia-kartellet ‘Ndrangheta’en fra den italienske støvlespids mistænkes for at have viklet sig dybt ind i entreprenørarbejdet med både Cityringen i København og den […]

Det bedste vi har set

”En forfladigelse af debatten”

I sidste uges udgave af debatudsendelsen Debatten på DR2 var en af gæsterne den 16-årige elevrådsformand Jens Philip Yazdani. Dansk Folkepartis Martin Henriksen nægtede at kalde Yazdani for dansk, selv om hans mor er fra Danmark, og hans far kom til Danmark fra Iran for 30 år siden.

Som DF’eren sagde det: ”Man kan ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, der har været med til at opbygge det her land.” Sic! Politiko har gennemgået udsendelsen minutiøst og talt med centrale aktører.

Houellebecq diagnosticerer ‘Vestens blødagtighed’

Frankrigs kendteste forfatter, Michel Houellebecq, modtog i denne uge den tyske Frank Schirrmacher-pris. Information bringer hans takketale. Underholdende, hvis man kan bruge det ord, og skræmmende: ”Mere generelt er det hele den franske venstrefløj, som ligger for døden – en proces, som er dramatisk fremskyndet, efter at François Hollande kom til magten. Dette er den primære grund til, at medierne er blevet desto mere aggressive og ondartede. Vi har at gøre med det klassiske fænomen, hvor et dyr opdager, at det er gået i en fælde og er i livsfare. Så forsøger det selv at virke farligt.”

Spisesedlen

Danmark får sin første kvindelige general i dag. Lone Træholt på 58 år har indtil nu haft titlen som oberst og har 38 års erfaring i flyvevåbnet, Forsvarskommandoen og NATO. Men i dag bliver hun forfremmet til brigadegeneral og chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab. Tillykke.

Krise i Deutsche Bank spreder sig til verdens finansmarkeder. Torsdag kunne nyhedsmediet Bloomberg dokumentere, at 10 hedgefonde i de seneste dage er begyndt at trække noget af deres forretning ud af Deutsche Bank. Nyheden fik straks bankens kurs til at falde. IMF har tidligere på året kaldt den for ”verdens mest risikable bank”.

Filippinernes præsident sammenligner sig selv med Hitler og vil ”slagte tre millioner narkomaner”. Rodrigo Duterte udtaler, at han ”gladelig vil slagte” millioner af narkomaner, ligesom som Hitler slagtede jøder. Mens Hitlers ofre var uskyldige, er de stofafhængige ”alle kriminelle,” mener Duterte. ”Hvis Tyskland havde Hitler, har Filippinerne …,” siger han, og peger ifølge nyhedsbureauet AFP på sig selv.

Somalias regering kræver en forklaring fra USA efter et dødeligt luftangreb. 22 somaliske soldater blev angiveligt dræbt i et bombeangreb udført af det amerikanske militær. Angrebet var formentlig rettet mod terrorgruppen al-Shabaab.

Nyankommet syrisk flygtning redder canadisk bryllup. Ikke nogen stor historie, ikke breaking news, men alligevel. Søndag skulle canadiske Jo Du giftes, og ganske kort tid før brylluppet gik lynlåsen på hendes brudekjole i stykker. Men tilfældet ville, at Halil Dudu akkurat var flyttet ind ved siden af efter at være flygtet fra Syrien med sin familie. Og minsandten om ikke Dudu har arbejdet som skrædder i Aleppo i 28 år. Se selv indslaget på canadisk tv og tjek bryllupsfotografen på Facebook.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12